30
Lyt og abonnér: Spotify, Apple Podcast
»Jeg kan godt forstå, hvis nogle synes, det virker rigtig mærkeligt.«
Sådan indleder Karsten Paaske, da vi beder ham forklare, hvorfor landets bedste baner i disse uger bliver høvlet af. Hvis de da ikke allerede er blevet det.
Udover sin rolle som formand for Groundsman Association Denmarkhar Karsten ansvaret for Superliga-banen på MCH Arena, hvor han netop selv lige har høvlet toppen af hybridbanen.
»Man må simpelthen ikke lade være. Det er ikke engang bare 99 procent nødvendigt. Det er 100 procent nødvendigt«
Det var en ambivalent følelse for den rutinerede groundsman, der gennem hele sæsonen har kæmpet for at få hybridbanen op på det niveau, den bør være på. Ironisk nok grundet et efterslæb fra en for overfladisk renovering sommeren forinden.
»Jeg synes også, det er mærkeligt, men fagligheden tilsiger, at det skal man. Man må simpelthen ikke lade være. Det er ikke engang bare 99 procent nødvendigt. Det er 100 procent nødvendigt. Der er flere, der har brændt nallerne på at lave mindre renoveringer,« siger formanden for de danske groundsmen, der har haft ansvaret for MCH Arena siden september 2025.
Så hvorfor skal banerne tophøvles? Og hvad sker der, hvis det ikke bliver gjort?
Det enkle svar på begge spørgsmål er, at banerne bliver elendige i de kolde og våde måneder, hvis det ikke gøres korrekt. Spørg bare i Viborg eller Vejle.
Det mere nuancerede svar er, at der i løbet af en sæson samler sig en masse »organisk materiale«, som Karsten beskriver det. Det kan være afklippet græs, døde græsrødder, grene eller andet.
Lyngby Stadion blev for nyligt kåret som Danmarks Bedste Bane i 1. division. Få dage efter høvlede de banen af.
Materialet kan give alger, som hæmmer banens dræningseffekt. Og når banen ikke kan komme af med vandet, bliver den mudret, og græssets betingelser forringes. Det fører til dårlige baner.
Det er for at fjerne det organiske materiale og »nulstille« banen, at det øverste lag høvles af.
»Tophøvling betyder egentlig bare, at der er en maskine, der skærer de øverste centimeter af banen af. Første gang kørte vi 2,5 cm af, anden gang 0,5 centimeter af.«
»Hvis man ikke gør det, opbygges der et algelag af det organiske materiale. Det gør, at dræningseffekten på banen ikke er ret god. Vandet kommer til at hænge i banen, og vi får trådt al ilt ud af jorden. Når vi ikke har dræningseffekten, kommer vandet ikke hurtigt nok væk, den bliver mudret, og græsset vil ikke rigtig være der.«
Det sker på de fleste stadioner i Danmark i disse uger. Blandt andet på Lyngby Stadion, der blev kåret som Danmarks Bedste Bane i 1. division, og i Parken, der blev kåret som Danmarks Bedste Bane i Superligaen.
Mens de i Parken får kørt et nyt græstæppe ind, som allerede er groet ud, skal Karsten så sin bane. Processen fra tophøvling til en spilleklar bane beskriver han i detaljer i vores podcast.
I den proces er tid, ikke overraskende, en afgørende faktor. Og i det perspektiv er der i år gode betingelser.
»Der har været mange år, hvor der kun har været 4-6 uger (til at renovere banen, red.). I år har vi 7-8 uger. Det bliver spændende at se, om det giver os lidt ekstra, når vi kommer hen til november og december, hvor vi spiller de sidste kampe. Har vi lidt mere græs dér, har vi lidt mere at overleve på til i foråret.«
Vi kæmper for bedre baner. Derfor kårer vi sammen med Superligaens 12 anførere hvert år Danmarks Bedste Bane. Vinderen er den bane, der har fået det bedste gennemsnit efter 14 hjemmekampe. Jagten på den bedste bane blev skudt i gang fra forårssæsonens start i 2012. Udeholdenes anførere bedømmer efter hver runde kampbanerne. Målet er bedre baner og bedre fodbold.
Bygget på erfaringer fra England, Holland og Australien er målet at forbedre baneforholdene i den bedste danske række og samtidig hædre de klubber og groundsmen, der yder en særlig indsats for at forbedre spillernes betingelser på banen.
Rent praktisk foregår ratingen ved, at udebaneholdenes anførere efter hver kamp sender en SMS med en helhedsbedømmelse af banen fra 1-5; fra elendig til fantastisk. Ved sæsonens afslutning bliver Danmarks Bedste Bane fundet baseret på det bedste gennemsnit. Ratingen inkluderer alle Superligaens anførere.
»Hvis banerne er slidt væk i november, så ved vi med sikkerhed, at der ikke kommer græs fra december til marts. Der er ingen græsvækst. Vi kan godt så noget turbogræs, men det er så tyndt og uden rodnet, at det ikke hænger ved.«
Med andre ord er landets groundsmen – og dermed også spillere, fans og alle omkring fodbolden – afhængige af, at det græs, der sås rundt omkring i disse uger, er så stærkt som muligt. Og dér kan mere tid vise sig som en afgørende faktor for vores baner.
Hør hele vores snak med formanden for landets groundsmen i ’Spiller til Spiller’. Du finder udsendelsen dér, hvor du lytter til dine podcasts.
