Kan græsset ikke gro i Danmark?

»Kan man give -1?«

Sådan lød tilbagemeldingen fra en Superligaanfører, da han efter en af spillerunderne i foråret skulle bedømme den udebane, han netop havde spillet på.

Det retoriske spørgsmål blev efterfulgt af en emoji, der græder af grin. For du ved snart ikke, om du skal græde eller grine, når du som spiller træder ind på banen for at udføre dit arbejde på landets Superligastadioner.

Hvis vi skal være venlige, er de under niveau. Men det ville være rimeligt at bruge langt hårdere beskrivelser. Flere af landets baner er ganske enkelt ikke Superligaen værdig.

Derfor er ovenstående tilbagemelding heller ikke et sjældent syn dette forår. Tværtimod. En anden anfører kalder en bane for »helt forfærdelig«, mens en tredje diplomatisk opsummerer, at vi har »virkelig dårlige baner for tiden«.

Vel at mærke også om den slags baner, der normalt får pæne bedømmelser af spillerne – hybridbanerne.

Tilbagemeldingerne fra spillerne opsummerer meget præcist tilstanden på forårets baner. For de dårlige baner er ikke et øjebliksbillede.

Banerne har været under niveau hele foråret. Det har de fleste nok kunnet se med det blotte øje, og vi har anførernes ord for det.

Hver runde bedømmer Superligaanførerne den bane, de som udehold har spillet på. Det gør de på en skala fra 1-5, hvor 5 er bedst og 1 er dårligst. Det er med udgangspunkt i de bedømmelser, vi kårer Danmarks Bedste Bane.

I foråret har anførerne foreløbigt indsendt 42 bedømmelser. I 24 tilfælde – svarende til 57 procent – har anførerne dumpet den pågældende bane ved enten at give den bedømmelsen 1 eller 2.

Hele 13 gange ud af de 42 – svarende til 31 procent – er banen blevet bedømt med et 1-tal svarende til ”elendig”.

Det kan ingen være tjent med.

Du sidder måske og tænker, at pilen må pege to steder hen: På landets groundsmen og på den hårde vinter.

Hvis vi starter med sidstnævnte, så er det rigtigt, at vi har haft en hård vinter. Det besværliggør naturligvis arbejdet, men det umuliggør det ikke. For der er også blevet uddelt både 4- og 5-taller i de første runder af forårssæsonen.

Hvad angår landets groundsmen, kender vi dem som yderst kompetente. For slet ikke at tale om passionerede. Men de er kun så gode, som de vilkår de bliver stillet til rådighed.

Og som vi også kan se det i vores tal fra Danmarks Bedste Bane, så kan det lade sig gøre at have gode baner i Danmark året rundt. Det handler om prioritering.

Det samme mener formanden for Groundsman Association Denmark, Karsten Paaske, der i en kommentar på LinkedIn skriver:

»Måske man skulle øremærke nogle af tv-pengene til driften af banerne,« hvor han foreslår at øremærke fem procent af tv-pengene til banepleje.

»Og det er ikke sådan, at dem, der ligger nummer 1, skal have mest, nej alle skal have det samme,« lyder det fra Karsten Paaske, som vi også tidligere har talt med om emnet i vores podcast Spiller til Spiller.

Det er et interessant forslag fra formanden i Groundsman Association Denmark, der matcher passionen, kompetencerne og ambitionerne for deres fag.

Løsningen ligger dog ude hos de klubber og kommuner, der står for driften af landets stadioner og træningsbaner.

Og det synes åbenlyst, at noget må gøres. Hverken fans, spillere, klubber eller groundsmen er tjent med så dårlige baner.

For banerne er ikke kun spillernes arbejdsplads. De er centrum for det spil, vi elsker og samles om. Derfor skal vi forvente os mere af banerne. For spillerne og sporten.

Om foråret banemæssigt er en lost cause, eller om der kan udrettes små mirakter fra de hårdt prøvede groundsmen, må vi se, om vi får svar på i anførernes bedømmelserne i de kommende runder.

Vi krydser fingre for det sidste og håber, at foråret bringer lysere tider til landets baner og dem, der arbejder med at få dem i topform til glæde for os alle.

I første omgang gælder det 25. spillerunde, når Superligaen sparkes i gang igen her efter landskampspausen. Fem kampe spilles på hybridunderlag og en kamp på kunst.