9
»Vi gør det, fordi vi vil have bedre baner.«
Så simpelt forklarer Thomas Lindrup, chef for spillerrådgivning i Spillerforeningen, udvidelsen af kåringen af Danmarks Bedste Bane, der nu foruden Superligaen og Kvindeligaen også omfatter herrernes 1. division.
»vi kan sagtens have gode bane året rundt på vores breddegrader. Men det kræver penge, prioritering og bedre rammer for landets groundmen«
I Spillerforeningen har vi – efter hollandsk og engelsk forbillede – i årevis kåret Danmarks Bedste Bane i Superligaen og Kvindeligaen. Det gør vi for at sikre bedre baner og samtidig hylde de groundsmen, der skaber ordentlige forhold for spillerne.
»Fodboldbanen er spillernes arbejdsplads. Den er fundamentet for, at de professionelle fodboldspillere kan udføre deres arbejde på en god og sikker måde. Til gavn for spillerne selv og alle os, der elsker at se god fodbold. For banen er et samlingspunkt – både i overført og bogstavelig forstand,« forklarer Thomas Lindrup.
Vi kæmper for bedre baner og bedre forhold. Derfor kårer vi sammen med anførerne Danmarks Bedste Bane i Kvindeligaen, Superligaen og herrernes 1. division.
Bygget på erfaringer fra England, Holland og Australien er målet at forbedre baneforholdene og samtidig hædre de klubber og groundsmen, der yder en særlig indsats for at forbedre spillernes betingelser på banen.
Rent praktisk foregår ratingen ved, at udebaneholdenes anførere efter hver kamp sender en SMS med en helhedsbedømmelse af banen fra 1-5; fra elendig til fantastisk. Ved sæsonens afslutning bliver Danmarks Bedste Bane fundet baseret på det bedste gennemsnit.
Bold, bane og støvler.
Det er de essentielle arbejdsredskaber for en professionel fodboldspiller. Men til trods for det, så er banernes manglende niveau visse steder til stadighed et tilbagevendende emne.
»Vi var egentlig helst fri for at tale om banerne, fordi det ville betyde, at de var af den forventede kvalitet. Ligesom vores bolde ikke er et tema,« siger Thomas Lindrup med reference til den høje standard på ligaboldene fra Select.
Men sådan forholder det sig åbenlyst ikke med banerne.
»Vores fokus på banerne virker. Og vi kan se, at der gennem årene har været en positiv udvikling mange steder, hvor investeringer i banerne og personalet omkring dem har givet et positivt afkast i form af forbedringer og højere karakterer«
»Det burde være indlysende, at banerne i landets bedste rækker skal være gode, men virkeligheden er, at det ikke er tilfældet alle steder. Det har vi siden 2012 arbejdet på at ændre med vores kåring af Danmarks Bedste Bane. Et arbejde vi ufortrødent fortsætter, nu også i 1. division,« siger chefen for spillerrådgivning, der påpeger at fokus på banerne har en effekt:
»Vores fokus på banerne virker. Og vi kan se, at der gennem årene har været en positiv udvikling mange steder, hvor investeringer i banerne og personalet omkring dem har givet et positivt afkast i form af forbedringer og højere karakterer. Så vi kan sagtens have gode bane året rundt på vores breddegrader. Men det kræver penge, prioritering og bedre rammer for landets groundmen.«
Kåringen af Danmarks Bedste Bane i 1. division er et pilotprojekt. Ligesom i Kvindeligaen og Superligaen er det anførerne, der efter hver udekamp bedømmer den bane, de har spillet på en skala fra 1-5.
Vinderen af Danmarks Bedste Bane i 1. division er den bane, der efter 14 runder har den højeste gennemsnitsbedømmelse.
Banerne i Kvindeligaen er blevet bedømt fra og med 2022/2023-sæsonen, mens banerne i Superligaen er blevet bedømt fra og med forårssæsonen 2012.
Bliv opdateret på det seneste omkring Spillerforeningens aktiviteter og det danske fodbold miljø. Få nyheder og annonceringer af events direkte i din indbakke.