Skotland-kamp hjemsøger Hjulmand: Gør også ondt om 10 år

»Det gjorde rigtig, rigtig ondt på mig. Og resten af holdet.«

Kampene mod Belarus og Skotland sidder stadig dybt i ham. Særligt den sidste.

For Morten Hjulmand havde håbet, at han kunne fremhæve kampen mod Skotland som et af 2025’s individuelle højdepunkter. Ligesom de to trofæer, han vandt i sommer.

I stedet står nederlaget på Hampden Park i Glasgow tirsdag den 18. november 2025 tilbage som en enorm skuffelse. En skuffelse, der ifølge Morten vil forfølge ham i lang tid.

»Vi ser os selv være et andet sted, end hvor vi endte med at være. Vi stod med fornemmelsen af, at vi havde præsteret godt i cirka 160 minutter, skabt en masse chancer og spillet fornuftigt fodbold, og så står vi tilbage med ét point i to kampe. Og skal ud i nogle kampe, der kan blive bøvlede, efter vi havde set os selv vinde gruppen og kvalificere os direkte til VM.«

»Den gjorde rigtig, rigtig ondt, og det, tror jeg, vil den gøre fremover. Også om ti år. Men det er en del af vores job, og det kommer 100 procent ikke til at være den sidste nedtur for mig i min karriere,« sagde Morten, da vi besøgte ham på træningsanlægget uden for Lissabon i forbindelse med hans nominering til Årets Fodboldspiller 2025.

Det er en form for selvpineri at opridse. Men for de få, der ikke fulgte Herrelandsholdet de to kampe sidst i november, så stod vi med gode kort på hånden takket være fire solide indsatser i de fire første puljekampe.

Ti point ud af tolv mulige for at være præcis.

Og med en væsentlig bedre målforskel end skotterne kunne en sejr hjemme mod Belarus de facto have sikret Danmark en billet til sommerens VM-slutrunde i USA, Canada og Mexico.

Men det blev ikke en af de aftener i Parken. Tværtimod.

»Det var et andet Belarus-hold, jeg så i Parken, end da vi spillede i Belarus. En helt anden taktik og en helt anden tilgang til kampen på bolden, som gjorde, at de også godt kunne spille med i nogle momenter. Men når det er sagt, er det en kamp, der bare skal vindes.«

»Jeg er vant til at spille de kampe hernede mod hold, som ligger i den lave ende af tabellen, som er mere afventende og venter på, at vi skal dominere kampen og tage initiativet. Så jeg har spillet de der kampe en masse gange, og jeg ved, hvor bøvlet det kan være. Jeg har mislykkedes hernede, i Sporting, når vi har mødt mindre hold, hvor vi har stået bagefter og tænkt: Hvad er det lige, der er sket?«

»Med vores kvaliteter kan vi ikke gå ud og tabe til et hold, der er dårligere end os. Men faktum er, at det gjorde vi mod Belarus, og det satte os i en dårlig situation mod Skotland.«

På udebane mod Skotland blev fiaskoen total. Da uret på Hampden Park havde rundet 92 minutter var det stadig de danske spillere og medrejsende fans, der havde noget at fejre.

Men da kampen blev fløjtet af fem minutter senere, var det hele vendt på hovedet, og skotterne kunne fejre en 4-2-sejr og ikke mindst den direkte kvalifikation til VM.

»Jeg kunne mærke, jeg blev påvirket af det. At ens selvbillede pludselig blev destrueret, og så stod man dér og var i kæmpe chok, fordi vi troede, vi var et andet sted.«

Morten Hjulmand er en vigtig mand på det danske landshold. Men han er anfører i Sporting CP.

Han har en rolle at spille. Ikke bare på banen, men også i omklædningsrummet og i klubben generelt. Så selvom selvbilledet var destrueret og drømmen brast, så måtte det ikke dræne energien i klubben.

»Jeg skulle møde ind to dage efter. Jeg har en gylden regel i forhold til kampe, fordi jeg spiller så tit og spiller så mange kampe. Reglen er, at jeg kan bruge dagen efter på at evaluere og reflektere over, hvad det var, der skete i går. Så sover jeg igennem, og så starter vi forfra, så er der en ny kamp.«

»Jeg skulle allerede spille lørdag, og jeg har jo en rolle her, som jeg skal udvise og være i. Jeg kan ikke tage de følelser, jeg havde fra tirsdagens kamp (mod Skotland, red.) med ind i torsdagstræningen. Det er også en god ting. Man glemmer ikke nederlaget, men man kommer lidt videre fra den skuffelse. Det hjalp.«

Da han mødte ind i klubben, på træningsanlægget Academia Cristiano Ronaldo, blev han mødt af en kæk holdkammerat, der ønskede ham tillykke med de to assists fra kampene, og så var isen ligesom brudt.

»De ved jo godt, at jeg jo næsten er ødelagt. For det er jo en drøm for mig. Men at de får mig op på den måde, det hjælper en lille smule.«

Helt generelt trives Morten i udlandet. Særligt under varme himmelstrøg med væsentlig flere lyse timer, end han er vant til fra Danmark. Det fortalte han allerede, han gæstede ’Spiller til Spiller’ i 2022.

Kærligheden til Sydeuropa er ikke blevet mindre.

»Jeg er ekstremt glad her i Sporting. Jeg nyder at bo her, være her og møde ind her. Jeg nyder hverdagen her. Og at have det privilegie at repræsentere klubben er noget, der er stort, som jeg også er stolt af at kunne gøre i sådan en storklub.«

»Jeg tror kun, det er Conrad (Harder, red.), jeg har spillet med af danske spillere. Så det med at færdes på andre sprog i andre kulturer hviler jeg i. Det er ikke noget problem. Jeg ved ikke, om jeg nogensinde kommer hjem til Danmark igen.«

Har du fået smag for udlandet?

»Det vil jeg sige, at jeg har. Jeg vil nok betegne mig selv som en sydlænding efterhånden i og med, at jeg elsker at bo hernede og sagtens kunne se mig selv have en fremtid her i Spanien, Italien eller Portugal (efter karrieren, red.). Det er nogle lande, som er ekstremt tiltalende.«

»I forhold til min fodboldkarriere vil jeg gerne bo et godt sted. Men den sportslige udfordring er noget, jeg vægter højt. Det eneste, jeg kan sige, er, at jeg elsker at være, hvor jeg er lige nu og at bo hernede.«

En ting, Morten ved, er, at han vil til VM.

Han vil vaske skuffelsen af sig, så Skotland-kampen ikke bliver et nationalt traume, men snarere et bump på vejen.

»Med det spillermateriale vi har, og med de kampe vi har spillet, skal vi være en del af et VM, hvor der aldrig har været flere hold med end nogensinde. Det er der ingen tvivl om.«

»VM er et af de momenter, jeg gerne vil kigge tilbage på, når jeg er færdig. At være til et VM – det har jeg ikke prøvet før. Jeg synes, jeg skal være der, og jeg synes, Danmark skal være der.«

Første skridt på vejen er Danmarks kamp mod Nordmakedonien i Parken 26. marts 2026. Vinder Danmark den, skal Morten og co. møde vinderen af opgøret mellem Irland og Tjekkiet i en direkte kamp om VM-billetten.