Hvad går vores forløb om personlig udvikling ud på? Hvad er en ressourceperson? Og hvad giver det at mødes med andre atleter om noget, der ikke knytter sig til sport?
Ano på besøg hos kunstneren Mette Lindberg.
»Uden at det skal lyde negativt, så er det som om, man forstår hinanden bedre. Man lever den samme hverdag,« siger Viborg FF-spilleren med henvisning til at samarbejde med andre atleter.
»det giver et super godt indblik og giver mere blod på tanden for at lære noget nyt, som ikke har noget at gøre med sporten«
»At høre fra nogle af dem, der er ældre end mig, at de godt kan få det til at fungere med også at have noget andet ved siden af samtidig med, de klarer deres sportsgrene, det giver et super godt indblik og giver mere blod på tanden for at lære noget nyt, som ikke har noget at gøre med sporten,« tilføjer han i udsendelsen.
Mødet med en etableret kunstner
Som en del af det forløb udpegede Ano sammen med sin vejleder og de andre deltagere nogle mulige såkaldte ressourcepersoner. Altså personer, der – i Anos tilfælde – har indsigt i kunstverdenen. En af dem, der blev nævnt, var Mette Lindberg. Hun er tidligere professionel håndboldspiller og er »selvlært kunstner«, som hun beskriver det. Et perfekt match.
»At der ikke er ikke så mange regler, men at det egentlig bare handler om at kaste sig ud i det og være sig selv«
»Hun tog varmt imod os og viste os noget af den kunst, hun har malet gennem tiden. Vi satte os ned med en kop kaffe og snakkede om alle de her problemstillinger, vi havde, hvor hun så prøvede at sige, hvordan hun har gjort tingene.«
»Det var megarart at snakke med en, som er i det.«
Ano og kæresten Sofie havde en lang række praktiske spørgsmål til typer af maling, pensler og andre praktiske ting, men samtalerne kastede også lidt større perspektiver af sig.
»Vi fandt ud af, at det var nemmere, end vi troede. At det er meget mere individuelt, når det kommer til at male og til kunst. At der ikke er ikke så mange regler, men at det egentlig bare handler om at kaste sig ud i det og være sig selv.«
»Man kan gøre, lige hvad der passer én. Kunst er for alle. Det, synes jeg, var rart at komme ud at høre noget om,« fastslår Ano.