17

Artikel17.4.2026

Hvem bliver Årets Profil 2025/2026?

Det er de mest prestigefulde hjemlige kåringer i dansk fodbold. Det er nemlig spillerne selv, de sande eksperter, der stemmer og kårer vinderen. Nu starter afstemningen til Årets Profiler 2025/2026.

Af Magnus Hviid

Fra næste uge begynder afstemningen til Årets Profil i Superligaen 2025/2026.

Og i ugerne efter åbner afstemningen også i kvindernes A-Liga samt herrernes 1. division og 2. division. Det er spillerne, der stemmer og vælger vinderne. Det gør priserne til noget helt særligt.

Årets Profil i Superligaen

I april starter afstemningen på Årets Profil i Superligaen. Afstemningen foregår fysisk, hvor vi besøger samtlige 12 klubber i både Mesterskabsspillet og Kvalifikationsspillet.

Her stemmer spillerne hver især på deres favorit til Årets Profil. Man må selvfølgelig ikke stemme på en holdkammerat eller på sig, men ellers kan man stemme frit på alle andre spillere på tværs af de 11 øvrige hold i ligaen.

Sidste år løb Mathias Kvistgaarden fra Brøndby IF (nu Norwich City) med titlen. Udover den store hæder fik han også en Mercedes i en måned fra vores Officielle Kåringspartner Hessel HiRE samt et unikt indgraveret ur af vores officielle urpartner AV86.

Hessel HiRE er Officiel Kåringspartner

Hessel HiRE er partner for Spillernes Officielle Kåringer.

Vinderne af Årets Profil i A-Liga, Årets Profil i Superligaen, Årets Fodboldspiller for kvinder og Årets Fodboldspiller for herrer vinder alle en Mercedes-Benz i en måned.

Årets Profil i A-Liga

Til maj tager vi hul på afstemningen til Årets Profil i A-Liga. Det foregår også ved afstemning ude i samtlige seks klubber i Mesterskabsspillet. Grunden, til at der udelukkende samles stemmer i Mesterskabsspillet, er, at Kvalifikationsspillet bliver sammensat af både klubber fra den bedste række og næstbedste række.

Spillerne i Mesterskabsspillet må hverken stemme på sig selv eller en spiller fra egen klub, men ellers er der frit valg mellem de øvrige spillere i Mesterskabsspillet.

Sidste år var det Omewa Joy fra Fortuna Hjørring (nu Nottingham Forest), der løb med titlen. Udover den store hæder modtog hun en Mercedes i en måned fra vores Officielle kringspartner Hessel HiRE, ligesom hun modtog et unikt indgraveret ur fra AV86, Spillernes Officielle Urpartner.

Årets Profil i 1. Division

I slutningen af april åbner afstemningen til Årets Profil i 1. Division 2025/2026.

Afstemningen til Årets Profil i 1. Division bliver afholdt digitalt. Her modtager spillerne et link fra deres klubrepræsentant til truppens unikke afstemningsside.

Herefter stemmer spillerne frit blandt alle spillere i deres egen division. Dog kan man ikke stemme på en holdkammerat eller på sig selv.

Sidste år vandt Luca Kjerrumgaard fra OB (nu Watford) titlen som Årets Profil i 1. Division. Med æren fulgte et unikt indgraveret ur fra danske AV86, Spillernes Officielle Urpartner.

Årets Profil i 2. Division

I starten af maj åbner afstemningen til Årets Profil i 2. Division 2025/2026.

Afstemningen til Årets Profil i 2. Division bliver afholdt digitalt. Her modtager spillerne et link fra deres klubrepræsentant til truppens unikke afstemningsside.

Herefter stemmer spillerne frit blandt alle spillere i deres egen division. Dog kan man ikke stemme på en holdkammerat eller på sig selv.

Sidste år vandt Noah Engell Christensen fra AB titlen som Årets Profil i 2. Division. Med æren fulgte et unikt indgraveret ur fra danske AV86, Spillernes Officielle Urpartner.

Se alle tidligere vindere på vores kåringsside, Spillernes Officielle Kåringer

Medlemsfordele hos Hessel HiRE og AV86

Som medlem af Spillerforeningen får du fordelagtige vilkår på korttidsleasing af Mercedes-Benz med Hessel HiRE, ligesom du får eksklusiv rabat på ure hos danske AV86.

Se mere under dine medlemsfordele.