21-årige Anosike Ementa, der bare kaldes Ano, er professionel fodboldspiller. Et job og en tilværelse, der kan være lige så opslugende og identitetsskabende, som den er fantastisk. Derfor har han brug for noget andet i sin tilværelse. Sådan har det altid været.
»Siden, jeg var lille, har jeg altid spillet fodbold. Men da jeg blev ældre, og folk begyndte at finde deres forskellige veje i livet, fandt jeg noget megafedt i at finde tid til også at lave andre ting end bare at spille fodbold. At du, når du har fri for fodbolden, ikke hele tiden tænker ’fodbold, fodbold, fodbold’, men at du også har noget andet at gå op i.«
»Det er det det der med at kunne koble fra, så det hele ikke handler om fodbold. Det gavner også én sindssygt meget, når man så spiller«
»Det har været sygt vigtigt for mig – og for min fodbold – at jeg har haft nogle ting, jeg syntes var sjove at lave udenom fodbolden,« siger Ano i det første af tre afsnit i en podcastserie om hans passion for at male.
En bedre fodboldspiller
Før han begyndte at male, var det musikken, der optog ham. På den måde har han altid dyrket noget kreativt uden for fodboldbanen.
»Det er det det der med at kunne koble fra, så det hele ikke handler om fodbold. Det gavner også én sindssygt meget, når man så spiller,« fortæller han i vores podcast.
Derfor var han lydhør, da en af vores rådgivere på et klubbesøg i AaB fortalte ham om en af de mange indsatser, vi igennem 4player har startet med blik for det hele menneske. Ano blev introduceret til forløbet ’person udvikling’, hvor du som spiller selv vælger, hvad du vil arbejde med.
For andre atleter har det eksempelvis været økonomi, iværksætteri eller tale foran forsamlinger. For Ano var det kunsten.
»Det er bare en chance, man skal gribe, når man har muligheden for det gennem Spillerforeningen.«
Og det gjorde han. Greb chancen. Og i første episode af ’Ano maler’ kan du høre mere om de tanker, og hvad han har fået ud af det.