132: Spinchy Talk om legendestatus, faderrollen og hjerteklubben AGF

Han har set dem. De forældre, der råber og skriger på sidelinjen. Dem, der pacer deres børn og udlever egne drømme igennem en søn eller datter.

Sådan en forælder ville Marc Rieper ikke være.

»Jeg har virkelig svært ved at se på det. At forældre, helt fra børnene er små, står på sidelinjen og pacer deres unger – om så det er håndbold, fodbold eller tennis – det er virkelig tungt at se på,« siger den tidligere landsholdsspiller i ’Spinchy Talks’.

Som tidligere professionel fodboldspiller – endda på samme position som sønnen, Frederik Rieper – kunne Marc sikkert have tudet sin søn ørene fulde med råd og erfaringer, om Frederik så havde ønsket dem eller ej. Men for Marc har det været vigtigt, at det altid har været Frederiks egne ønsker og ambitioner, der drev ham.

»Han har selvfølgelig været en smule miljøskadet, fordi jeg har haft så meget med fodbold at gøre, men om han ville det ene eller det andet, har været helt op til ham.«

»Frederik ved, at han kan komme og spørge mig. Og at han får et ærligt svar – også, når det ikke er superfedt for ham at høre. Men det skal komme fra ham. Det er ikke sådan, jeg dissekerer alle hans handlinger på fodboldbanen. Jeg observerer, og hvis han har brug for hjælp og sparring, står jeg altid til rådighed.«

Måske er det netop den indsigt, der har gjort, at Marc er forblevet far fremfor rådgiver for sin søn. Måske er det bare et menneskesyn. Uanset hvad, er Marc tilfreds med sit valg og stolt af sin søn.

»Det er en fed måde, Frederik er nået dertil, hvor han er nået. Igennem egne ambitioner og ved at være realistisk omkring, hvor han skulle udvikle sig. Det har været virkelig, virkelig fint at se, at han er modnet på den måde i fodbolden og som menneske.«

»Det har vi hele tiden vægtet højest: At du kommer ud som et helt menneske. Om det så er som guitarist, fodboldspiller eller noget helt tredje, har ikke været så vigtigt for Charlotte og mig,« siger han i udsendelsen.

Man skal ikke høre ham sige mange ord, før den tykke dialekt afslører Marcs ophav. Han er født og opvokset i Aarhus, startede i AGF som femårig, er optaget som ambassadør for klubben og bor i byen i dag.

Han elsker Aarhus og AGF. Derfor gjorde det lidt ekstra ondt, da han forlod AGF til fordel for Brøndby IF i 1994.

For på det tidspunkt var AGF i økonomiske vanskeligheder, og Marc kunne forlade klubben kvit og frit.

»Jeg lavede en aftale med Brøndby om, at de skulle betale et beløb til AGF, som egentlig burde have været mine penge. Jeg har spillet i AGF, siden jeg var fem år. Det er min klub, så det gjorde ondt på mig (at skifte fra AGF, red.).«

»Det (sikre betaling fra BIF til AGF, red.) havde jeg selvfølgelig ikke behøvet at gøre. Men omvendt følte jeg, at det burde de have.«

Brøndby IF kunne holde forsvarsklippen på Vestegnen i to sæsoner, inden udlandet kaldte. Marc spillede først tre sæsoner i West Ham United FC, inden Celtic FC blev karrierens endestation.

Faktisk nåede han bare en enkelt sæson i Celtic, inden en knæskade tvang ham til at indstille karrieren. Men den ene sæson var nok til sikre ham »legendestatus« i klubben.

»Mennesker i Glasgow, der aldrig har set mig spille fodbold, ved, hvem jeg er. De har set video med deres far og bedstefar om, hvordan det var i sæsonen 97/98. Det er bare en helt speciel fodboldkultur.«

Højdepunkterne på VHS-båndene viser, hvordan Marc og holdkammeraterne brød rivalerne fra Glasgow Rangers’ utrolige mesterskabsstime.

»Rangers havde vundet ni år i træk, inden jeg kommer derop. Da jeg kommer, har Celtic tabt de første to kampe, og jeg tror, bookmakerne allerede havde udbetalt for, at Rangers ville vinde det tiende mesterskab i træk,« siger Marc med et glimt i øjet.

Men sådan gik det ikke.

»Vi vinder mesterskabet på allersidste spillerunde, og jeg var fuldstændig brændt ud. Vi kunne mærke, hvor meget det betød for fansene, at vi fik mesterskabet i hus. Det var en helt surrealistisk stor oplevelse.«

»Vores hold fik legendestatus. Efterfølgende har jeg været deroppe og spille nogle old boys-kampe, hvor der har været 62.000 tilskuere kun for at se en old boys-kamp. Det viser, at det er en klub, som har en helt speciel plads i mit hjerte og som er kæmpestor. Noget, vi ikke forstår i Danmark,« siger Marc i formatet Spinchy Talks i vores podcast, ’Spiller til Spiller’.

I udsendelsen fortæller han også:

• Hvordan tilværelsen som professionel fodboldspiller har forandret sig fra da Marc var aktiv til nu
• Hvordan forholdene og Bo Johanssons tilgang til spillerne påvirkede truppen under VM-slutrunden i Frankrig i ’98
• Hans tre største fodboldøjeblikke
• Og hvordan han foretrækker sin kaffe

Du finder udsendelsen i Apple Podcasts, Spotify og på alle andre platforme.

Vært: Dan Sørensen

Tilrettelægger: Michael Hehr