116: »Skidt for produktet og for spillerne«: Derfor slæber FIFPRO FIFA i retten

Grænsen er nået. Den fysiske og mentale belastning, de bedste spillere udsættes for, er ikke bæredygtig. Tværtimod.

Mens kampene bliver flere, og turneringsformaterne udvides, bliver pauserne færre. Og de små frirum, spillerne har, indskrænkes yderligere med hver ændring.

Den internationale kampkalender belaster spillerne i for høj grad. Og det er fuldstændig uholdbart, forklarer Michael Sahl Hansen, direktør i Spillerforeningen.

»Vi er nødt til at sikre, at spillerne har mulighed for at koble fra både fysisk og mentalt. Ellers brænder de simpelthen ud,« fastslår han.

»Det skal være bæredygtigt. Det skal være sådan, at de bedste spillere kan være med – både på landshold og klubhold – i alle de kampe, hvor det virkelig gælder. Hvis det betyder, at der ikke kommer flere penge ind i systemet, så må det være sådan, som det er. Vi skal sikre, at de bedste spillere er udhvilede og friske og den bedste udgave af sig selv – både mentalt og fysisk,« siger Michael Sahl Hansen i ’Spiller til Spiller’.

Nøglen til bæredygtige forhold for spillerne er kampkalenderen. Og som det er nu, dikteres den egenrådigt af FIFA, som – uden at involvere hverken spillere eller klubber – har fastlagt den internationale kampkalender frem til 2030.

På herresiden, hvor kampene er flest, betyder det eksempelvis et nyt og større format for VM for klubhold, der skal afholdes i sommeren 2025, såvel som en længere VM-slutrunde i 2026, som skal vare fire uger. Det sker på ryggen af et 2024, hvor der blev afholdt OL, EM og Copa América.

Det er at drive rovdrift på spillerne. Kampkalenderen har bragt fodbolden til et bristepunkt, og den ekstreme belastning har gennem længere tid fået nogle af verdens bedste spillere og trænere til at tage bladet fra munden. Senest har Manchester Citys İlkay Gündoğan nævnt det som en primær årsag til, at han stopper på det tyske landshold.

»Jeg følte en træthed i min krop og mit hoved efter turneringen. Det fik mig til at tænke. Kampene på både klub- og landsholdsplan bliver ikke færre,« som den tyske Manchester City-spiller udtalte i forbindelse med sit landsholdsstop.

Tidligere har spillere som Raphaël Varane, tyske Toni Kroos og norske Fredrik Aursnes fravalgt deres respektive landshold, fordi belastningen – enten fysisk eller mentalt – var for opslidende. Varane stoppede som 29-årig, Aursnes som 28-årig og Kroos som 31-årig, inden han tre år senere gjorde comeback op til EM-slutrunden 2024, hvor han spillede karrierens ultimativt sidste kamp.

»Det er det allerstørste konfliktpunkt, der er, og som vil komme i højere grad. Det er konflikten mellem klubberne, der skal afgive spillerne til det nationale hold, spilleren repræsenterer,« siger Michael Sahl Hansen.

»Der er allerede noget i gang, og vi ved, at spillerne er max presset af deres klubber, når de skal tilbage og spille med landsholdet,« tilføjer han om den generelle situation i international fodbold.

Det er de store stjerner, som kommer langt i alle turneringer med både klub- og landshold, der spiller flest kampe og har den største belastning. Men konsekvenserne af en presset kampkalender – og implementeringen og udvidelsen af forskellige turneringsformater – rammer ikke kun toppen.

I England har det engelske fodboldforbund, FA, sløjfet returkampene i FA Cuppen som en direkte konsekvens af mængden af kampe.

Og Maheta Molango, der er administrerende direktør for den engelske spillerforening, PFA, forudser, at Premier League vil blive presset til at begrænse antallet af hold fra 20 til 18. Tiltag, der rammer de mindre klubber fremfor de store.

Det øgede antal kampe er motiveret af én ting og én ting alene. Penge. Penge, som også spillerne får en andel af i takt med, at der kommer flere penge ud i systemet. Men flere penge hjælper hverken på den fysiske eller mentale restitution.

»Spillerne er vanvittigt privilegerede. De lever af det, de elsker. De har et drømmejob, som mange vil lægge begge arme for at få. Men derfor er der alligevel en grænse for, hvad man kan præstere. Det er jo ikke sådan, at vi bare kan blive ved med at hælde penge på, og så kan du løbe x-antal kilometer længere. Det hænger ikke sådan sammen,« understreger Michael Sahl Hansen.

Den endeløse jagt på profit er godt i gang med at dræbe sporten. For mens fansene forventer at se den »den bedste udgave af den enkelte spiller« kamp efter kamp, nedslides spillerne.

»Man vil se de bedste spillere, og man vil se de bedste spillere i en frisk udgave. De to ting spiller bare ikke sammen. Klodserne ligger ikke i hak.«

»Det er skidt for produktet, det er skidt for spillerne, det er skidt for det hele. Det skal vi have fundet en løsning på ved at have en international kampkalender, der kommer på plads ved at inddrage alle interessenter,« fastslår vores direktør.

»Derfor er det vores opgave i spillerforeningerne – sammen med klubberne – at sikre, at vi har en bæredygtig kalender. Og det kan endda betyde, at vi må træffe beslutninger, som nogle spillere ikke synes om.«

Det er derfor, den internationale spillerforening, FIFPRO, af to omgange har slæbt FIFA i retten. I vores podcast kan du høre Michael Sahl Hansen forklare de to søgsmål, og hvilke ændringer sporten har brug for at sikre en bæredygtig kampkalender. Du finder udsendelsen i Apple Podcast, Spotify, eller hvor du lytter til dine podcasts.

Vi har samlet alle vores udsendelser om den pressede kampkalender her, så du kan dykke yderligere ned i emnet.