Nogle af de data, der indsamles af denne udbyder, skal bruges til personalisering og måling af reklameeffektivitet.
Nogle af de data, der indsamles af denne udbyder, skal bruges til personalisering og måling af reklameeffektivitet.
20
Lyt og abonnér: Spotify, Apple Podcast, Soundcloud
- Jeg fik ikke rigtig sovet den nat.
24-årige Joakim Mæhle har før oplevet bump sin vej. Som da han turnerede på b-holdene i AaB’s ungdomsafdeling op gennem teenageårene. Eller da han som førsteårs-U19 sad ude med en skade et helt år. Eller da ensomheden ramte ham i Genk.
»Jeg var så gal og arrig, at jeg skulle bare lige ud med et eller andet«
Men alligevel står det missede skifte til Olympique de Marseille, der glippede, mens Mæhle var i landsholdslejren, umiddelbart som karrierens største nedtur.
- Jeg møder Pione Sisto og Christian Nørkjær i elevatoren. Nørkjær spørger ind til, hvordan det gik, men jeg bryder simpelthen sammen, fordi jeg ikke kunne snakke. Så det var sindssygt hårdt, fortæller Joakim Mæhle i Spillerforeningens podcast, ’Spiller til Spiller’.
Efter godt tre år i KRC Genk var Joakim Mæhle – med en fed kliché – klar til at tage det næste skridt. Interessen for den offensive back med den enorme motor var da også stor. Olympique de Marseille var blandt de betagede bejler, og alt var tilsyneladende på plads. Troede han.
- Jeg var fem-syv minutter fra at skifte, havde skrevet under på alle papirerne og havde skrevet til mine forældre, at nu skiftede jeg til Marseille. Og så var der, som vi fik det fremlagt, en idiot af en sportsdirektør i Genk.
For Joakim Mæhle var det en brast drøm. Han var både ked af det og frustreret. Og landsholdsspilleren følte et behov fo rat ventilere sin frustration. At få afløb for den. Og det fik han.
- Jeg var så gal og arrig, at jeg skulle bare lige ud med et eller andet, husker Joakim Mæhle, der både luftede sin utilfredshed i pressen og sociale medier.
- Det var vigtigt for mig at sige, at jeg følte mig snydt. For det gjorde jeg virkelig. Jeg bliver også påvirket af det nu – også selvom det måske ikke var det bedste for mig at skifte til Marseille på daværende tidspunkt, men jeg ville bare så gerne prøve noget andet. Når jeg snakker med min familie og min agent om det, så er vi alle sammen påvirket af det. Det var sindssygt hårdt. Måske den hårdeste periode i min professionelle karriere indtil videre, uddyber han i ’Spiller til Spiller’.
Hvad der helt er op og ned, ved landsholdsspilleren forsat ikke den dag i dag. Han har en anelse, men han har ikke vished.
- Vi ved stadigvæk ikke helt, hvad vi skal tro på, som Joakim Mæhle forklarer om det tumultariske forhandlingsforløb.
På samme måde kan han ikke vide, om han havde nydt lige så stor succes, hvis han havde skiftet til den sydfranske klub. Sådan er det jo med kontrafaktisk historieskrivning.
Men det er svært ikke at få tanken, at det var held i uheld, at Mæhles underskrift på de personlige papirer var uden betydning, fordi han i stedet kunne skrive under med – og rent faktisk skifte til – Champions League-klubben Atalanta i det efterfølgende transfervindue.
- Det blev ’desværre’ ikke til noget. Fordi nu sidder jeg i en anden storklub i Italien, som måske var et bedre skridt i min karriere. Men det er svært at sige. Jeg kunne også have slået sindssygt meget igennem i Marseille, og så havde det været det bedste skridt nogensinde. Det kunne have været meget sjovt at se, hvad der ville være sket, hvis jeg var skiftet til Marseille. Men det er fodbold nogle gange, og sådan er det.
- Mange siger, alting sker af en grund. Det ved jeg sgu ikke helt, om jeg køber. Det gør det måske nok. Jeg er rigtig glad for at være i Atalanta, og det er en megafed klub.
- Det var måske lidt held i uheld, at det blev Atalanta, siger Joakim Mæhle.
Siden skiftet til Atalanta har Joakim Mæhles kometkarriere for alvor taget fart. Han spiller fast i en Champions League-klub, der kæmper med om mesterskabet i Serie A; han er blevet publikumsfavorit på Herrelandsholdet, hvor han er topscorer i kalenderåret 2021; og så er han nomineret til Årets Mandlige Fodboldspiller 2021, der kåres af Spillerforeningen og DBU.
At være der, hvor Joakim Mæhle er, er i sig selv imponerende. Men det, der gør det ekstra særligt, er, at han – i modsætningen til eksempelvis Pierre-Emile Højbjerg og Simon Kjær, der er de to andre nominerede til prisen som Årets Mandlige Fodboldspiller, og som begge var store talenter – på ingen måde kunne se den vej for sig, hvis vi spoler tiden syv år tilbage. Eller bare fem.
Joakim Mæhle er gået fra at blive rykket op i førsteholdstruppen på yderste mandat som en alsidig træningsspiller til at være landsholdsprofil på få år.
Den rejse fortæller han om i den her udgave af Spillerforeningens podcast, hvor du bl.a. kan høre:
Bliv opdateret på det seneste omkring Spillerforeningens aktiviteter og det danske fodbold miljø. Få nyheder og annonceringer af events direkte i din indbakke.
