Halvandet år uden fodbold. Banggaard brugte vores træning i kampen for at komme tilbage

Han har kørt turen tre gange ugentligt. Fra hjemmet på det nordlige Fyn til ProTreatment i Åbyhøj. En tur, der afhængigt af trafikken tager et sted mellem halvanden og to timer. Hver vej.

For Patrick Banggaard har ikke spillet fodbold i halvandet år. I stedet har han døjet med knæproblemer, som han kæmper en udmarvende kamp for at få bugt med.

»For halvandet år siden blev jeg opereret for en bruskskade, hvor jeg efterfølgende fik infektion i det. Siden har de været inde i mit knæ og rense det op, de har været inde og klippe min menisk til, og de har været inde og lave mit korsbånd,« som den 28-årige fynbo kort opsummerer forløbet.

Patrick, der er på kontrakt i SønderjyskE, spillede fra 2013-2017 i FC Midtjylland, som dengang havde Nicklas Falkesgaard Pedersen tilknyttet staben. Samme Falkesgaard, der nu er medejer af ProTreatments klinik i Åbyhøj.

Og det var den fælles fortid med fysioterapeuten, der i første omgang fik Patrick til at deltage i træningen.

»Til at starte med var det udelukkende, fordi jeg kendte Nicklas på forhånd fra vores fælles tid i FC Midtjylland, og at jeg havde hørt godt om ProTreatment og søgte den gode træning.«

»Men det har vist sig, at det har været helt vildt rart at komme op til nogle, der er lidt i samme båd. I stedet for at gå rundt alene, så kender de til det, man gennemgår, når man er skadet, så man kan sparre og føle et fællesskab, selvom man egentlig ikke kender hinanden på forhånd.«

»Det har vist sig for mig at være sindssygt gavnligt, og det var ikke noget, jeg havde tænkt over på forhånd. Der var det udelukkende for træningen, jeg deltog.«

Nicklas tilpasser træningen til dér, hvor Patrick er i sit genoptræningsforløb. Ikke, fordi de kender hinanden – sådan er det for alle, der deltager i vores preseason-træning. Derfor var træningen »en oplagt mulighed« for Patrick, der har ny sparring i forbindelse med sin genoptræning.

Det har også givet ham fornyet energi i et forløb, hvor han til tider har følt sig meget alene.

»Der er rigtig mange timer, hvor man lige pludselig er alene i stedet for at være sammen med sit hold. Der er mange sure timer.«

»Det er sgu ikke det fedeste. Der er ikke noget, man hellere vil end at spille fodbold. Og når man så lige pludselig er taget ud af det i så lang tid… det har været hårdt, og det er hårdt. Nogle dage er bedre end andre. Det er jo bare en stor del af ens liv, der er blevet taget fra én,« fortæller han.

Patrick træner fortsat uden bolden. Men han er begyndt at kunne løbe lidt. Derfor er han fortrøstningsfuld, selvom hans situation har sat tankerne i gang.

»Jeg håber stadig på, at det kan lade sig gøre. Forhåbentlig til sommer. Men der er selvfølgelig nogle tanker, når man har været ude i så lang tid.«

»Når man har været ude i så lang tid, så tænker man selvfølgelig på, hvad der skal ske, hvis det nu ikke kan lade sig gøre at komme til at spille fodbold igen. Det er sådan nogle tanker, man går med, når man er lidt alene i det hele. Det er svært at undgå.«

»Jeg håber stadig på det, og jeg tror stadig på det. Og det var derfor, det har været godt for mig at komme op og få noget ny sparring, som forhåbentlig kan være med til at skubbe mig i den rigtige retning.«