23

Presse23.8.2023

Farligt vejr til FCK-kamp: Man gambler med spillernes sikkerhed

»Det er dybt forkasteligt, at UEFA ikke udskyder kampen, som den åbenlyst burde være blevet,« udtaler Michael Sahl Hansen.

Farligt vejr til FCK-kamp: Man gambler med spillernes sikkerhed

Af Magnus Hviid

I går mødte F.C. København polske Rakow i Champions League kvalifikationen, hvor et tordenvejr burde have udskudt kampen. Til trods for det farlige vejr og uden hensyn til spillernes sikkerhed valgte dommeren at starte kampen til planlagt tid.

»Spillernes sikkerhed er alfa og omega, og vi må konstatere, at der ikke blev taget hånd om den fra officiel side i forbindelse med tordenvejret i starten af Rakow-FCK-kampen i går aftes. Det er dybt forkasteligt, at UEFA ikke udskyder kampen, som den åbenlyst burde være blevet,« siger Michael Sahl Hansen, direktør i Spillerforeningen, og fortsætter:

»Vi kan høre fra de involverede, at der også op til kampen var flere store tordenbrag og lyn tæt på, men at der ikke blev gjort yderligere fra officials omkring kampen, andet end at de ”holdt øje med det”.«

»Vi bakker på det kraftigste op om kritikken fra både spillere og ledere i FCK-lejren, og vi vil nu sammen med den internationale spillerforening, FIFPRO, rette henvendelse til UEFA i forhold til protokollerne på området. Vi kan på ingen måde acceptere, at man gambler med spillernes ve og vel,« slutter han.

Magnus Hviid

Magnus Hviid

Kommunikationsdirektør

Få opdateringer fra os

Bliv opdateret på det seneste omkring Spillerforeningens aktiviteter og det danske fodbold miljø. Få nyheder og annonceringer af events direkte i din indbakke.