Drømmeskifte er årets højdepunkt for Stine

Hun er stadig ikke ret god til det med flyttekasser. Stine Ballisager har ellers haft rig mulighed for at øve sig.

For efter at have befundet sig godt og trygt i Oslo-klubben Vålerenga over en længere periode, har den professionelle fodboldkarriere de seneste år ført den 31-årige landsholdsspiller vidt omkring.

Først over Atlanten til Kansas City Current, hvor hun spillede i halvandet år fra sommeren 2023 til udgangen 2024. Derfra krydsede hun igen Atlanten med skiftet til italienske

Fiorentina, hvor hun efter et kort ophold i sommer skrev under med sydtyske FC Bayern München.

»Det har til tider været hektisk. Det er en stor mundfuld at skifte arbejde. Man skifter klub, men at skifte land, kultur og sprog oveni er svært. Men der har været gode mennesker omkring mig – både privat og i klubberne – som har hjulpet mig med at finde mig hurtigt til rette,« siger Stine.

På banen er Stine den stabile klippe i forsvaret, der med sine kvaliteter og rutine skaber ro. Ikke nødvendigvis én, der stjæler mange overskrifter, men alligevel en højt skattet spiller på både klub- og landshold.

Det samme gør sig gældende uden for banen. Hun er rolig, ydmyg og nærværende. Sagt på en anden måde er hun ikke typen, der sparker døren til omklædningsrummet op og tager dørkammen med ind på første dag. Eller nogen andre dage.

»Jeg er ikke den mest udadvendte type, og jeg bruger lidt tid på at komme ind på folk, men der har det hjulpet mig, at jeg i Fiorentina havde tre andre danskere (Emma Færge, Emma Snerle og Sofie Bredgaard, red.), og at jeg her har Pernille (Harder, red.), som alle har taget godt imod mig og hjulpet mig ind på holdet.«

Faktisk taler hun sine klubskifter op. Okay, hun har måske ikke ligefrem nydt at være den nye spiller i omklædningsrummet. Men i et lidt større perspektiv er det erfaringer, hun sætter pris på.

»Jeg spillede i Vålerenga i mange år, var trofast dér, og det kunne jeg virkelig godt lide, men man får også noget ud af de forskellige ophold, man får. Uanset, hvor lange eller korte, de er.«

»Det er virkelig interessant at prøve. Man kommer ud af sin comfort zone, man finder ud af, hvor man passer ind, og det er sjovt at opleve forskellige kulturer.«

Goes without saying, men her kommer den åbenlyse betragtning så alligevel: Fodboldklubber er forskellige. Og det har Stine i høj grad oplevet.

»Kulturen i Italien er lidt mere loose, hvor den i USA er benhård. Det var en meget stor kontrast.«

»Det var en udfordring at komme til Fiorentina, fordi kulturen var anderledes. Der var ikke lige så meget knald på og forventninger og krav i træningerne, som jeg havde været vant til fra USA, hvor der er no mercy. Så det var en udfordring. Og selvom jeg var glad for at være i Fiorentina, fik en stor rolle og fik spilletid, så var træningshverdagen en udfordring for mig.«

Men hun havde ikke desto mindre brug for tiden i Fiorentina. Til at genfinde sig selv og sit niveau. For Bayern München var inde i billedet tidligere, men timingen var ikke den rette.

»Bayern havde været interesseret i lidt tid. Da de første gang kontaktede mig, ville jeg noget andet på det tidspunkt. I Fiorentina havde jeg brug for at få spilletid og få en stor rolle på holdet, så timingen i sommer var bedst, så jeg kunne komme ind og føle, at jeg også kunne bidrage med noget til holdet her (i Bayern München, red.), fordi det er højt niveau.«

I sommer gik alt op i en højere enhed. Stines drømmeskifte til FC Bayern München var en realitet. Noget, hun først turde tro på, da det var offentliggjort og hun var blevet præsenteret som sydtyskernes nye #3.

Og skiftet til den tyske mastodont står tilbage som årets højdepunkt for Stine.

»At skrive under med Bayern har betydet ret meget. Jeg har været en del forskellige steder, og derfor var jeg virkelig glad for, at det her kom på plads nu, hvor jeg også har følt, at jeg er et godt sted.«

Og hun er et godt sted i mere end en forstand.

»Det er gode mennesker, der er her. Spillerne, staben, administrationen. Det er virkelig en god klub at være en del af,« siger Stine, som dog også mærker et større pres, end hun ellers har været vant til.

»Der er meget pres, og der bliver snakket meget. Hvis vi ikke vinder en kamp eller bare spiller uafgjort, er der nærmest krisetilstand. Der er store forventninger til os.«

»Jeg tænker ikke alt for meget på det pres, der er. Jeg fokuserer på mit, og hvad jeg kan bidrage med til holdet. Jeg toner det lidt mere ned, fordi hvis man kommer til at se på det store billede hele tiden, kan det skabe præstationsangst.«

Stines præstationer i Fiorentina, Bayern München og det danske landshold er ikke gået ubemærket hen. For nok engang var stopperen i 2025 blandt de nominerede til Årets Fodboldspiller.

»Det er fedt at blive anerkendt for det, man har præsteret over et helt år, og at det er spillerne, der nominerer. Det er jeg meget taknemlig for. Især som forsvarsspiller betyder det meget at blive set for det, man præsterer. For jeg har ikke nogen statistikker over, hvor mange assist eller mål, jeg laver. Man skal se mig spille, før man mener, at jeg har gjort det godt.«

»Det er den her nominering et bevis på, at jeg har. Det er jeg virkelig glad for. Det er nogen, der ved en masse om fodbold, så det betyder meget,« siger Stine med henvisning til, at det er spillerne, der nominerer og kårer Årets Fodboldspiller.

Stine ved som en af få, hvad det vil sige at vinde prisen som Årets Fodboldspiller. For det gjorde hun i 2022.

»Det var stort. Det var første gang, jeg var nomineret. At jeg så også vandt, var virkelig stort. Det var første gang, jeg fik et skulderklap for det, jeg havde præsteret. Og det gik op for mig, at jeg har gjort det godt. Det betød virkelig meget for mig.«

»Jeg er ydmyg og har nogle gange svært ved at tro på mig selv. At jeg så blev kåret som Årets Fodboldspiller var virkelig stort for mig.«

Prisen som Årets Fodboldspiller for kvinder og herrer uddeles i et samarbejde mellem DBU, Spillerforeningen og Hessel HiRE.

Det er spillerne selv, de sande eksperter, som stemmer og dermed kårer vinderen som Årets Fodboldspiller. Derfor er prisen som Årets Fodboldspiller også den mest prestigefulde individuelle fodboldpris herhjemme.