9

Spiller til Spiller9.7.2024

115: Det skal du vide, inden udlandet kalder

Play button

Noget skal du vide. Andet kan du være opmærksom på. Vi guider dig til, hvordan du giver dig selv de bedste forudsætninger for at udleve din udlandsdrøm.

Lyt og abonnér: Spotify, Apple Podcast, Soundcloud

Play button
00:00
Sound

»Drømmen om at komme til udlandet eksisterer for rigtig mange unge spillere. Man skal passe på med, at drømmen ikke kommer til at overtage det hele. Der er nogle faktuelle ting, man gør klogt i at få undersøgt på forhånd.«

Sådan siger Allan Reese. Han er vicedirektør i Spillerforeningen, og han har de seneste 25 år, siden han indstillede sin professionelle fodboldkarriere i 1999, rådgivet professionelle fodboldspillere.

I ’Spiller til Spiller’ øser han ud af den viden og de perspektiver, han har oparbejdet gennem et utal af kontraktforhandlinger og samtaler med spillere.

»Det er faktisk ret komplekst,« fastslår vores vicedirektører i udsendelse #115.

»Der ligger mange overvejelser bag klubskiftet – og det, der følger med klubskiftet,« uddyber han.

Din tjekliste

Forsikringer: Særligt som herrespiller skal du være opmærksom på dine forsikringer. De dækninger, du har via din overenskomst, ophører, når du skifter. I visse lande (eksempelvis Frankrig og Tyskland) skal du forsikres endnu bedre, end du allerede er, fx med løntabsforsikring. Syge- og sundhedsforsikring er en anden vigtig detalje, du skal have styr på.

Træningskompensation: Hvis du som spiller under 23 år flytter hen over en landegrænse og skriver kontrakt, skal din nye arbejdsgiver betale træningskompensation til din(e) tidligere klub(ber). Også hvis du skifter ved kontraktudløb eller du var amatør inden skiftet. Det kan begrænse dine muligheder fremadrettet.

Alt det praktiske: Bolig, bil, bank, CPR-nummer, institution. Et udlandsskifte er også en flytning. Der er mange praktiske ting, der kan tage dit fokus. Identificér dine udfordringer og tag hånd om dem hurtigst muligt.

Sprog: Sprog kan blive en barriere – både på og uden for banen. Tillær dig klubbens officielle sprog hurtigst muligt. Vi kan hjælpe dig med online sprogkurser.

Involver os: Vi er på dit hold. Vi giver gerne råd om, hvordan du kan udforme din kontrakt og skaber klarhed over det, du måtte være usikker på. Ræk ud til os tidligt i processen – så har vi de bedste muligheder for at rådgive dig.

Vil du høre, hvad du skal være opmærksom på, inden du skifter til udlandet? Så brug 42 minutter sammen med Allan og få svar på:

  • Hvordan du undgår, at lønnen i Tyskland ophører efter bare seks uger, hvis du bliver skadet
  • Hvorfor et kort udlandsophold – selv på en lille kontrakt – kan blive en hæmsko for dig, hvis du skal hjem igen
  • Hvorfor du ikke kan stole blindt på, at din agent løser alt for dig
  • Og hvilke små ting du kan være opmærksom på uden for banen, så du kan fokusere på fodbolden

I udsendelsen medvirker Morten Hjulmand, Maurits Kjærgaard, Signe Bruun, Kathrine Kühl, Jakob Breum, Jacob Buus, Gustav Isaksen, Lukas Henriksen, Mikkel Rygaard, Nicolai Larsen, Jonas Lössl, Joakim Mæhle og Oliver Provstgaard.

Du finder ’Spiller til Spiller’ i Spotify, Apple Podcast eller dér, hvor du lytter til dine podcast.

Tilladelse Påkrævet

For at kunne se dette indhold skal du minimum give samtykke til samling af markedsføringscookies

Få opdateringer fra os

Bliv opdateret på det seneste omkring Spillerforeningens aktiviteter og det danske fodbold miljø. Få nyheder og annonceringer af events direkte i din indbakke.