Årets Profil i Superligaen

Sæsonens bedste spiller i landets bedste række. Det er ham, kollegaerne hylder med kåringen af Årets Profil i Superligaen. En historisk kåring, der blev etableret i 1989.

Tidligere var det en årskåring. Men fra og med 2017/18-sæsonen er kåringen blevet sæsonbaseret.

Det er spillerne selv, der nominerer og kårer Årets Profil i Superligaen. Vi uddeler prisen sammen med Hessel HiRE.

Årets Profil i Superligaen

Aral Simsir er Årets Profil i Superligaen

31 kampe, 9 mål og 15 oplæg. Det er blot lidt stats på Aral Simsir i dette års Superliga, hvor han med et højt niveau og flere store præstationer hen over hele året har gjort sig bemærket blandt sine kolleger og konkurrenter i ligaen.

23 årige Aral Simsir har gjort det så godt, at de har kåret ham som Årets Profil i Superligaen 2025/2026.

»Det betyder utroligt meget for mig. Det er noget andet, når det er spillerne, der stemmer på en. At de andre spillere anerkender én, er stort, ligesom det er noget, jeg altid vil være taknemmelig og glad for,« siger Aral Simsir.

Vi har besøgt samtlige 12 Superligatrupper, hvor spillerne hver især har afgivet én fysisk stemme. Af de i alt 269 stemmer fik Aral Simsir 38,3 procent af stemmerne.

»Tak til alle dem, der har stemt på mig. Det betyder meget mere, end de tror. Det her er faktisk en af de situationer, hvor jeg ikke kan beskrive, hvilke følelser jeg har i kroppen lige nu. Der har været så gode fodboldspillere, der har spillet så godt i denne sæson, og derfor kunne rigtig mange have fortjent den pris her,« understreger Aral.

FC Midtjylland-spilleren vinder prisen som Årets Profil i Superligaen 2025/2026 foran Gift Links, AGF, og Franculino Djú fra FC Midtjylland.

»Jeg tror aldrig, man kan se sådan noget her komme. Jeg ved, at jeg har haft en god sæson. Det er også den bedste sæson, jeg har haft i mit fodboldliv.«

Det er spillerne selv, der nominerer og kårer Årets Profil i Superligaen. Prisen uddeles af Spillerforeningen i samarbejde med Hessel HiRE.

  • Hessel HiRE er Spillernes Officielle Bilpartner og Kåringspartner for Årets Profil i A-Liga og Superligaen.

Andre vindere:

2018/2019: Erik Sviatchenko
2017/2018: Robert Skov
2016: Thomas Delaney
2015: Nicolai Jørgensen
2014: Pione Sisto
2013: Peter Ankersen
2012: Nicolai Stokholm
2011: Dame N'Doye
2010: William Kvist
2009: Jakob Poulsen
2008: Baye Djiby Fall
2007: Jesper Grønkjær
2006: Michael Gravgaard
2005: Michael Gravgaard
2004: Mohammed Zidan
2003: Morten Wieghorst
2002: Thomas Røll
2001: Jeppe Tengbjerg
2000: Mogens Laursen
1999: Iddi Alkhag
1998: Abdul Sule
1997: Søren Hermansen
1996: Søren Hermansen
1995: Steffen Højer
1994: Christian Clem
1993: Jesper Thygesen
1992: Leon Hansen
1991: Ole Bjur
1990: Ole Møller Nielsen
1989: Piotr Haren