16. 04. 2021

Direktør glæder sig over genåbning: Fodbold er ikke det samme uden fans

Spillerforeningens direktør, Michael Sahl Hansen, roser det vedholdende og professionelle arbejde, som Divisionsforeningen har lavet i forhold til at sikre en ansvarlig genåbning af dansk fodbold. Spillerforeningen har selv været involveret gennem en række møder i Kulturministeriet.

Det er snart slut med gabende, tomme stadioner i Danmarks bedste fodboldrækker. Fra den kommende uge må der igen lukkes tilskuere ind til fodboldkampe i dansk topfodbold under Superliga-ordningen, der tillader højst 500 siddende tilskuere på sektioner, der er klart adskilte, ligesom der er krav om at vise coronapas og registrere sig.

- Vi glæder os over genåbningen. Det er et er et resultat af det vedholdende og professionelle stykke arbejde, som Divisionsforeningen har lavet i forhold til at sikre afvikling af kampene på en sikker og ansvarlig måde, siger direktør i Spillerforeningen, Michael Sahl Hansen.

Han har selv været involveret i arbejdet for, at dansk fodbold igen kunne åbne op for livsnerven – nemlig tilskuere.

Der er slet ingen tvivl om, at spillerne glæder sig rigtig meget til, at der igen kommer fans på stadionerne. En fodboldkamp er bare ikke det samme uden fans

- Vi har deltaget i møder med Kulturministeriet og hele vejen støttet op om en åbning - også på et tidligere tidspunkt. Der skal lyde en tak til politikerne, der har lyttet og kigget ind i det seriøse arbejde, der ligger fra fodbold-Danmark i forhold til genåbningen.

- Der er slet ingen tvivl om, at spillerne glæder sig rigtig meget til, at der igen kommer fans på stadionerne. En fodboldkamp er bare ikke det samme uden fans, siger Michael Sahl Hansen.

Ordningen træder i kræft den 21. april og gælder for Superligaen, 1. division, 2. division, Kvindeligaen og 1. division, pokalfinalerne for herrer og kvinder samt landskampe. Det er Folketingets partier, der natten til fredag blev enige om at genåbne dansk fodbold.

Tilbage

SENESTE NYT

22.09.2022

76: Hvorfor skulle FC Midtjylland spille i vanvittig varme?

LÆS MERE
15.09.2022

75: Sådan arbejder vi med den gode vej ud af fodbold

LÆS MERE
04.09.2022

Sportsstjerner siger nej til diskrimination

LÆS MERE
16.08.2022

Et slaraffenland for digital chikane

LÆS MERE
15.07.2022

74: Lukas skiftede til Sassuolo som 16-årig

LÆS MERE
07.07.2022

På valg og valgt. Bestyrelsen fortsætter uændret

LÆS MERE