18. 08. 2021

57: Mads Bech Sørensen om udlandsskifte, ensomhed og succes

PODCAST: Da Mads Bech Sørensen som 18-årig skiftede til Brentford FC, kom han flyvende fra start. Men efter nogle måneder ramte hjemveen og ensomheden ham. Med tiden overvandt han begge dele. I den her udsendelse fortæller Premier League-spilleren hvordan.

AF MICHAEL HEHR

Det gik stærkt, da Mads Bech Sørensen i sommeren ’17 skiftede fra AC Horsens til Brentford FC. Fredag hørte han første gang om seriøs interesse. Den følgende mandag skrev den dengang 18-årige knægt under på en fireårig kontrakt i London.

- Det var underligt, for jeg var jo egentlig forberedt på, at det skete, men når du så først sidder i det, går det så stærkt, at man ikke når for alvor at tænke sig om, og så lige pludselig sidder du bare på et eller andet kontor med et stykke papir foran dig, fortæller nu 22-årige Mads Bech Sørensen i Spillerforeningens podcast, ’Spiller til Spiller’.

Det var godt nok et kæmpe slag i hovedet

- Så har du skrevet under, og så tænker du; »nå, nu er det altså væk fra trygge Danmark og ud i det store udland«, tilføjer han.

Efter at have underskrevet kontrakten med danskerklubben skulle Mads Bech Sørensen blive de følgende dage i London, inden han havde små 48 timer til at flyve retur, pakke sine ting og sige farvel til familie, venner og holdkammerater i Danmark.

- Det var en underlig fornemmelse at tage ud i lufthavnen lørdag aften, fordi der slog det mig; »jeg aner ikke, hvornår jeg kommer til Danmark igen. Nu starter der bare et nyt kapitel, og jeg ved ikke, hvornår jeg ser familie og venner (igen, red.)«.

 

Ensomheden kom snigende efter flyvende start

De første to-tre måneder erstattede den ene store oplevelse den anden for Mads Bech Sørensen, der både fløj rundt i Europa med Brentfords b-hold, ligesom han var afsted med U19-landsholdet.

- Man nåede ikke rigtig at tænke over den der hverdag. Det hele kørte bare. Man var nærmest ude at flyve en gang i ugen. Så der var fuld fart over feltet, husker Premier League-spilleren.

Men i midten af november var det som om, at virkeligheden indhentede ham.

- Det her er min nye hverdag. Hvad er det egentlig, jeg laver herovre? Jeg er flyttet hjemmefra, men jeg har egentlig ikke rigtig forberedt mig på det. Det var lidt specielt at stoppe op og sige; »nå, hvad gør jeg nu her?«

Han oplevede, at dagene blev både kortere og længere på samme tid. Kortere, fordi dagens program hurtigere var overstået. Længere, fordi den unge udlandsdansker nu havde mere tid at udfylde på egen hånd.

Læs også: »I starten følte man lidt, man måske ikke helt hørte til«

For hjemme i Danmark var han vant til at have en presset hverdag, hvor han skulle passe fodbold, skole og sit sociale netværk, der havde grene uden for fodboldverdenen. Men i London havde han bare sin fodbold og sine holdkammerater.

- Der manglede ligesom noget kød på hverdagen, fortæller Mads Bech Sørensen, der på det tidspunkt følte, at han kun havde én rigtig god ven i holdkammeraten Nikolaj Kirk.

- De andre holdkammerater snakkede jeg fint med, men jeg så dem ikke rigtigt uden for anlægget. Der var en anden dansker, Lukas Talbro, som vi også begyndte at snakke med, men vi var meget bare os tre. Normalt har man lige et par venner i én gruppe, og du har nogle venner i en anden gruppe, og så har du noget familie… jeg følte mig meget isoleret med de to.

»Et kæmpe slag i hovedet«

I december slog hjemveen for alvor igennem. Derfor så den unge dansker frem til en juleferie hos familien i Danmark. Men mens hjemveen tog til, rykkede han også tættere og tættere på førsteholdet, der var ramt af skader.

- På b-holdet havde vi en uges ferie fra den 23. (december, red.) til den 1. (januar, red.). Det havde jeg godt nok glædet mig til, for jeg ville gerne hjem og se familien. Men jeg var også begyndt at træne lidt med førsteholdet, og jeg havde været med på bænken et par gange.

Ens liv uden for banen hænger sammen med ens liv på banen. Der skal ligesom være balance i det. Og hvis du har det godt uden for banen, og du har nogle interesser, så spiller du også bedre på banen

Førsteholdet skulle spille den 22. december, og fordi en anden spiller blev skadet skadet, fik Mads Bech Sørensen at vide, at han alligevel ikke kunne flyve hjem den 23. december som planlagt.

- Det var godt nok et kæmpe slag i hovedet. Det var sindssygt fedt at være med førsteholdet, men samtidig sad jeg med den der fornemmelse; »jeg har bare brug for at komme hjem, se min familie og koble fra.« Det ramte mig helt vildt hårdt.

Modstandskraft er altafgørende

I udsendelsen fortæller Mads Bech Sørensen, hvordan han håndterede de tanker og den modstand, han kæmpede med.

Når han i dag, hvor han senest tog del i 2-0 sejren over Arsenal i Premier League, tænker tilbage på den svære start, minder tiden ham om, hvor vigtig den mentale del af fodbold er.

- Det gælder selvfølgelig om at kunne stå imod i de hårde perioder. Der skal du være klar på, at alt kan ramme dig, og du skal prøve at se, hvor nemt du kan komme videre. Så det er vigtigt at have modstandskraft.

Læs også: 4player sætter fokus på mental resiliens for at understøtte fodboldspilleres mentale sundhed

- Hvis du er inde i en dårlig periode, og du ikke kan komme ud af den, så kører de dårlige tanker i ring. Og hvis de bliver ved med det, går det også udover dit spil på banen. Så jo hurtigere du kan komme væk fra de negative tanker og komme et positivt sted hen, jo bedre er det, uddyber han.

- Ens liv uden for banen hænger sammen med ens liv på banen. Der skal ligesom være balance i det. Og hvis du har det godt uden for banen, og du har nogle interesser, så spiller du også bedre på banen, fordi så er du mere afslappet, og du føler dig mere fri. Det er helt klart min største læring, understreger Mads Bech Sørensen.

Hør ham sætte ord på rejsen i den her udgave af ’Spiller til Spiller’, hvor du også kan høre:

  • Hvordan Bjelland hjalp ham ind på førsteholdet
  • Hvordan søvncoachen Anna West spillede en nøglerolle i hans mentale kamp
  • Hvorfor han har genoptaget studierne sideløbende med Premier League-karrieren
  • Og om forventningerne til sæsonen

Lyddesign: Magnus Mattsson
Vært: Michael Hehr

Tilbage

EPISODER

05.10.2021

58: To hjerteanfald kostede Frederik Møller karrieren: »Jeg troede, jeg skulle dø«

LÆS MERE
18.08.2021

57: Mads Bech Sørensen om udlandsskifte, ensomhed og succes

LÆS MERE
10.06.2021

56: Dommerformanden forklarer #5: 66 kampafgørende fejl blev korrigeret af VAR

LÆS MERE
26.05.2021

55: Mattsson er suveræn vinder af Årets Profil i 1. division i sin comebacksæson

LÆS MERE
20.05.2021

54: Lynets skyggeside: Simon Richter tilsidesatte sig selv og egne behov

LÆS MERE
12.05.2021

53: Dommerformanden forklarer #4: Korrekt AaB-offside giver ikke Premier League-tilstande i Danmark

LÆS MERE
27.04.2021

52: Fede faciliteter, psykologsamtaler og gode råd om udlandsskiftet

LÆS MERE
16.04.2021

51: Dommerformanden forklarer #3: Derfor blandede VAR sig ikke ved omdiskuteret straffespark

LÆS MERE
30.03.2021

50: Dommerformanden forklarer #2: Hak i bedømmelsen ved VAR-hjælp og Sannehs indiskutable udvisning

LÆS MERE
26.03.2021

49: Jakob Busk var bare en 20-årig dreng, da hadbeskederne væltede ind

LÆS MERE
18.03.2021

48: Har modbevist kritikerne: Derfor lykkes Damsgaard i Sampdoria

LÆS MERE
11.03.2021

47: Dommerformanden forklarer #1: Det skal du vide om VAR

LÆS MERE
08.03.2021

46: Der er stadig noget at kæmpe for i dansk kvindefodbold

LÆS MERE
05.03.2021

45: Sådan arbejder Nicolai Larsen med det mentale

LÆS MERE
15.02.2021

44: Det hele havde været meget nemmere, hvis Mikkel Rask havde læst dengang

LÆS MERE
09.02.2021

43: Hun troede, det var en fejl – fire år senere var landsholdsspiller optaget på Harvard

LÆS MERE
08.02.2021

42: Mads Emil Madsen er bedre end nogensinde, men fodbold må ikke fylde det hele

LÆS MERE
04.02.2021

41: Sofies plan går i opfyldelse

LÆS MERE
04.02.2021

40: Krykker, comeback og landsholdsdebut: 2020 bød på lidt af hvert for Wind

LÆS MERE
07.01.2021

39: Kasper Schmeichel om at savne fans, latterlige statistikker og en stærk fodboldnation

LÆS MERE
06.01.2021

38: En samtale med (en af) verdens bedste fodboldspiller(e)

LÆS MERE
04.12.2020

37: Undgik depressionens sorte hul: »Der skulle jeg ikke ned igen«

LÆS MERE
22.11.2020

36: Ramt af lynet: Richters vej tilbage til livet

LÆS MERE
10.11.2020

35: Iværksætterdrøm udfylder tomrum for to tidligere holdkammerater

LÆS MERE
23.10.2020

34: Kevin Bechmann Timm mistede sin far otte timer efter sin superligadebut

LÆS MERE
21.10.2020

33: Vindermentalitet er gået i glemmebogen, mener EM-guldvinder

LÆS MERE
06.10.2020

32: Martin Vingaard om lederforbilleder, karrierestop og at være nybegynder i sin egen verden

LÆS MERE
19.09.2020

31: Portræt af mennesket og fodboldspilleren Erik Sviatchenko

LÆS MERE
05.09.2020

30: Jakob Poulsen om at gribe chancerne, sit farvel i FCM og drømmen om at gå trænervejen

LÆS MERE
28.08.2020

29: Drømmemål, fragtet undercover fra stadion og en opringning fra Klopp

LÆS MERE
10.07.2020

28: Erik Sviatchenko og Svend Graversen efterspørger bedre baner

LÆS MERE
19.06.2020

27: Andreas Skov Olsens vej fra karrierestop til Serie A

LÆS MERE
05.06.2020

26: Forfulgt af angst fra ungdomstiden i FCK til karrierestoppet i Fremad Amager

LÆS MERE
13.05.2020

25: Bolden ruller på Færøerne: »Alle var helt oppe at køre«

LÆS MERE
28.03.2020

24: Fanget i uvished og undtagelsestilstand i Peru

LÆS MERE
25.03.2020

23: Midtbanetalent producerer beats til amerikanske rappere

LÆS MERE
04.03.2020

22: Line Røddik endte i intetheden

LÆS MERE
15.10.2019

21: Ude i kulden i barndomsklubben: »Det har bare været vanvittigt hårdt mentalt«

LÆS MERE
15.10.2019

20: Væltede efter hvert fjerde skridt: Hjernerystelse sendte Jakob Hjorth ud i sit livs kamp

LÆS MERE
05.06.2019

19: Det er jo nørderi på meget højt plan

LÆS MERE
21.05.2019

18: Natten i ambulancen ændrede det hele

LÆS MERE
22.03.2019

17: Würtz stopper karrieren: Manden med flest superligakampe takker af

LÆS MERE
20.03.2019

16: Den total nedsmeltning førte til exit

LÆS MERE
11.03.2019

15: En truende præsident, hans lakaj og de manglende konvolutter

LÆS MERE
01.03.2019

14: Jens Jessen kæmper stadig røven ud af bukserne

LÆS MERE
21.02.2019

13: ARBEJDSGIVERNE STÅR IKKE I KØ, BARE FORDI DU HAR SPILLET FODBOLD

LÆS MERE
09.12.2018

12: Konkursen: Da lyset blev slukket i FC Vestsjælland

LÆS MERE
06.12.2018

11: Mit fodboldliv med skader, glædestårer og tomrum

LÆS MERE
25.10.2018

10: Bisps indre kamp: De forbudte tanker om karrierestoppet

LÆS MERE
18.10.2018

09: Simon Skou Jakobsen – I Superligaens skygge

LÆS MERE
14.06.2018

08: VM-special: Jesper Grønkjærs farvel til landsholdet

LÆS MERE
07.06.2018

07: VM-special med Thomas Helveg: Exit var et antiklimaks ud over alle grænser

LÆS MERE
17.05.2018

06: VM-special med Martin Jørgensen: Jeg talte ikke med min træner i Italien

LÆS MERE
03.05.2018

05: Christian Poulsen, Morten Levinsen og Rasmus Haagensen om (tab af) identitet

LÆS MERE
02.05.2018

04: Elitefodbold bygger på en kultur, der gør mennesker syge

LÆS MERE
19.04.2018

03: Jens Gjesings bratte karrierestop og livet efter fodbold

LÆS MERE
12.04.2018

02: VM-special med eftertænksom Elkjær

LÆS MERE
08.04.2018

01: Debat om baneforhold

LÆS MERE