16. 07. 2010

Pimpong på plads

Ghaneseren Razak Pimpong føler sig efterhånden mere dansk end afrikansk. Nu vil han gerne have dansk pas. Foto © Per Kjærbye

Ghaneseren Razak Pimpong føler sig efterhånden mere dansk end afrikansk. Nu vil han gerne have dansk pas. Foto © Per Kjærbye

Spillerforeningen bringer her en artikel fra Indersiden 10/1

Du kan også læse artiklen i PDF-format her.

Fototekst: Razak Pimpong er faldet så godt til i Danmark, at han gerne vil blive boende efter fodboldkarrieren. Her er Pimpong i sin hos FC København. 

AF DAN HIRSCH SØRENSEN

Han husker det stadig. Overgangen fra Ghanas hovedstad Accra med to millioner mennesker og en puls så høj, at det indimellem kunne være svært at følge med selv for en 17-årig, og så til den jyske hede og tekstilbyen og miniputsamfundet Ikast. Det er næsten 10 år siden, at Razak Pimpong første gang satte sine fødder på dansk jord.

Jeg glemmer det aldrig. Det var meget anderledes at komme fra Accra til Ikast. Alt var anderledes. I Accra var jeg omgivet af mennesker hele tiden. I Ikast var der meget stille, og klokken fem lukkede alle butikkerne. Det kunne jeg slet ikke forstå. I starten var det meget hårdt, jeg savnede mine venner og familie, og det var meget ensomt det første stykke tid. Men jeg fortrød ikke på noget tidspunkt. Ikke sådan rigtigt i hvert fald, for det var et tilbud, jeg ikke kunne sige nej til. Det var min drøm, der pludselig gik i opfyldelse, så jeg var nødt til at tage af sted. Det var den chance, jeg havde ventet på,” fortæller Razak Pimpong.

Det var den tidligere FC Midtjylland-træner og nuværende Esbjerg-chef, Ove Pedersen, der spottede Razak Pimpong under en stor U17-turnering. Og da Ove Pedersen efterfølgende tog kontakt til Pimpong, var ilden tændt i den unge ghaneser.

Jeg var super glad for at få chancen for at spille fodbold i Europa. Det har altid været det forjættede land for afrikanske fodboldspillere. Det er der pengene og berømmelsen er. En kontrakt i Europa kan ikke bare redde en enkelt person, det kan også redde og sikre en hel families eksistens nærmest i flere generationer. Jeg vidste dog ingenting om Danmark, og jeg kendte heller intet til dansk fodbold, men det var nok, at Danmark var i Europa. Det er der, fodbold er størst og bedst.”

Fans går amok
Den 17-årige Razak Pimpong kunne naturligvis heller ikke sige et eneste dansk ord, da han ankom. Men med hjælp fra en privat dansklærer og medspillerne i omklædningsrummet kom der hurtigt en række danske gloser i ordforrådet.
Den lynhurtige kantspiller stødte undervejs også ind i forhindringer på banen. Han kom nemlig fra en fodboldstil, der slet ikke lignede den danske.

Det var ikke lige let i begyndelsen. Det har taget lang tid, og har været rigtig svært at vænne sig til den danske fodboldstil og kultur. I Ghana er der mange offensivttænkende fodboldspillere og trænere. Måske har man kun to egentlige defensive spillere på de fleste hold. De fleste vil gerne angribe hele tiden. Det handler om at score mål, for det er målene, der giver berømmelsen. Der er ingen hold, der spiller defensivt. Fansene går amok, hvis der er hold, der kun tænker på at forsvare. De vil have alle hold til at angribe, og fansene forstår kun mål og sejr. Intet andet,” siger Razak Pimpong.

Og lige præcis den indstilling til fodbold kæmpede han en hel del med i begyndelsen.
Jeg spillede kant og var meget offensivt indstillet. Jeg huskede ikke altid at løbe tilbage og hjælpe forsvaret i begyndelsen, og det fik jeg også meget kritik for. Selvom jeg fik at vide, at nu skulle jeg huske at komme med tilbage, glemte jeg det i det øjeblik, vi stod inde på banen. Det var så stor en del af mig kun at tænke offensivt, men nu vil jeg nok sige, at jeg har lært det. Jeg ved nu, hvor vigtigt det er, at alle på et hold er hurtige til at omstille sig, og jeg synes også, at jeg er blevet ok til det defensive.”

Razak Pimpong nåede i sine fem sæsoner for FC Midtjylland over 100 kampe, inden han skiftede heden ud med den danske hovedstad og FC København fra 1. januar 2006. Pimpong havde en svær tid i FCK. Alligevel er det det danske mesterskab, som han var med til at vinde med københavnerne, der står som et af karrierens højdepunkter. Et andet højdepunkt er indhoppet i Champions League-kampen for FCK på udebane mod Manchester United.
Det er stadig helt vildt stort at tænke tilbage på, at jeg altså har spillet på Old Trafford,” siger Razak Pimpong.

I 2007 skiftede han til norsk fodbold, men selv om han forsøgte, fandt han heller ikke for alvor fodboldlykken i de to norske klubber, han kom forbi. Fra Norge gik turen til den egyptiske klub Al-Masri, men også her blev opholdet kort. I medierne kom det frem, at Razak Pimpong blev fyret efter mindre end et halvt år. Men det var ikke sandheden.

Jeg gik næsten i chok, da jeg kunne læse, at jeg var blevet fyret i Egypten. Det passer ikke. Jeg blev fritstillet, fordi klubben ingen penge havde. Og da jeg var en af de spillere, der tjente mest, ville klubben gerne af med mig. Jeg kunne ikke få min løn, og så var jeg naturligvis heller ikke interesseret i at være der,” fortæller Pimpong.

Vil have dansk pas
Nu er Razak Pimpong så tilbage i dansk fodbold, og i denne sæson er hans mission at hjælpe Viborg FF tilbage i SAS Ligaen.

Selvfølgelig bliver det helt vildt svært, men det ville være fantastisk at rykke op. Det er det, jeg spiller for lige nu. Der er ikke noget, der er umuligt i fodbold. Jeg håber, at jeg kan komme i superform i Viborg, og så vil jeg gerne videre på et tidspunkt. Jeg har stadigvæk store ambitioner, og min drøm er at komme til engelsk fodbold. Jeg har mange gode år som fodboldspiller endnu, og hvis jeg arbejder hårdt, skal det nok lykkes. De seneste sæsoner har det været lidt rodet, men nu tror jeg, at jeg kan finde tilbage til min gamle form,” understreger Razak Pimpong.

Razak Pimpong er blevet rigtig godt integreret i det danske samfund. Han har i dag dansk kone og barn, og når fodboldkarrieren engang er slut, vil han gerne blive boende i Danmark.

Indimellem kan jeg godt savne Ghana, men Danmark er mit andet hjem. Mit nye land. Derfor vil jeg nu også søge om dansk pas, så det bliver lettere for mig efter fodboldkarrieren at få et job her i landet. Der er gode og venlige mennesker i Danmark, og danskerne vil så gerne hjælpe. Jeg synes aldrig, at jeg har oplevet noget ubehageligt. Okay, en enkelt gang eller to er der nogen, der har råbt efter mig og råbt på grund af min hudfarve. Men okay, jeg er sort og hvad så? Det tager jeg bare med et smil. Det værste ved Danmark er vinteren, men efter så mange år her i landet, har jeg lært, at man bare skal tage en hue på, lukke øjnene og drømme om solen. Så går det,” griner Razak Pimpong.

Spillerforeningen bringer her en artikel fra Indersiden 10/1

Du kan også læse artiklen i PDF-format her.

Fototekst: Razak Pimpong er faldet så godt til i Danmark, at han gerne vil blive boende efter fodboldkarrieren. Her er Pimpong i sin hos FC København. 

AF DAN HIRSCH SØRENSEN

Han husker det stadig. Overgangen fra Ghanas hovedstad Accra med to millioner mennesker og en puls så høj, at det indimellem kunne være svært at følge med selv for en 17-årig, og så til den jyske hede og tekstilbyen og miniputsamfundet Ikast. Det er næsten 10 år siden, at Razak Pimpong første gang satte sine fødder på dansk jord.

Jeg glemmer det aldrig. Det var meget anderledes at komme fra Accra til Ikast. Alt var anderledes. I Accra var jeg omgivet af mennesker hele tiden. I Ikast var der meget stille, og klokken fem lukkede alle butikkerne. Det kunne jeg slet ikke forstå. I starten var det meget hårdt, jeg savnede mine venner og familie, og det var meget ensomt det første stykke tid. Men jeg fortrød ikke på noget tidspunkt. Ikke sådan rigtigt i hvert fald, for det var et tilbud, jeg ikke kunne sige nej til. Det var min drøm, der pludselig gik i opfyldelse, så jeg var nødt til at tage af sted. Det var den chance, jeg havde ventet på,” fortæller Razak Pimpong.

Det var den tidligere FC Midtjylland-træner og nuværende Esbjerg-chef, Ove Pedersen, der spottede Razak Pimpong under en stor U17-turnering. Og da Ove Pedersen efterfølgende tog kontakt til Pimpong, var ilden tændt i den unge ghaneser.

Jeg var super glad for at få chancen for at spille fodbold i Europa. Det har altid været det forjættede land for afrikanske fodboldspillere. Det er der pengene og berømmelsen er. En kontrakt i Europa kan ikke bare redde en enkelt person, det kan også redde og sikre en hel families eksistens nærmest i flere generationer. Jeg vidste dog ingenting om Danmark, og jeg kendte heller intet til dansk fodbold, men det var nok, at Danmark var i Europa. Det er der, fodbold er størst og bedst.”

Fans går amok
Den 17-årige Razak Pimpong kunne naturligvis heller ikke sige et eneste dansk ord, da han ankom. Men med hjælp fra en privat dansklærer og medspillerne i omklædningsrummet kom der hurtigt en række danske gloser i ordforrådet.
Den lynhurtige kantspiller stødte undervejs også ind i forhindringer på banen. Han kom nemlig fra en fodboldstil, der slet ikke lignede den danske.

Det var ikke lige let i begyndelsen. Det har taget lang tid, og har været rigtig svært at vænne sig til den danske fodboldstil og kultur. I Ghana er der mange offensivttænkende fodboldspillere og trænere. Måske har man kun to egentlige defensive spillere på de fleste hold. De fleste vil gerne angribe hele tiden. Det handler om at score mål, for det er målene, der giver berømmelsen. Der er ingen hold, der spiller defensivt. Fansene går amok, hvis der er hold, der kun tænker på at forsvare. De vil have alle hold til at angribe, og fansene forstår kun mål og sejr. Intet andet,” siger Razak Pimpong.

Og lige præcis den indstilling til fodbold kæmpede han en hel del med i begyndelsen.
Jeg spillede kant og var meget offensivt indstillet. Jeg huskede ikke altid at løbe tilbage og hjælpe forsvaret i begyndelsen, og det fik jeg også meget kritik for. Selvom jeg fik at vide, at nu skulle jeg huske at komme med tilbage, glemte jeg det i det øjeblik, vi stod inde på banen. Det var så stor en del af mig kun at tænke offensivt, men nu vil jeg nok sige, at jeg har lært det. Jeg ved nu, hvor vigtigt det er, at alle på et hold er hurtige til at omstille sig, og jeg synes også, at jeg er blevet ok til det defensive.”

Razak Pimpong nåede i sine fem sæsoner for FC Midtjylland over 100 kampe, inden han skiftede heden ud med den danske hovedstad og FC København fra 1. januar 2006. Pimpong havde en svær tid i FCK. Alligevel er det det danske mesterskab, som han var med til at vinde med københavnerne, der står som et af karrierens højdepunkter. Et andet højdepunkt er indhoppet i Champions League-kampen for FCK på udebane mod Manchester United.
Det er stadig helt vildt stort at tænke tilbage på, at jeg altså har spillet på Old Trafford,” siger Razak Pimpong.

I 2007 skiftede han til norsk fodbold, men selv om han forsøgte, fandt han heller ikke for alvor fodboldlykken i de to norske klubber, han kom forbi. Fra Norge gik turen til den egyptiske klub Al-Masri, men også her blev opholdet kort. I medierne kom det frem, at Razak Pimpong blev fyret efter mindre end et halvt år. Men det var ikke sandheden.

Jeg gik næsten i chok, da jeg kunne læse, at jeg var blevet fyret i Egypten. Det passer ikke. Jeg blev fritstillet, fordi klubben ingen penge havde. Og da jeg var en af de spillere, der tjente mest, ville klubben gerne af med mig. Jeg kunne ikke få min løn, og så var jeg naturligvis heller ikke interesseret i at være der,” fortæller Pimpong.

Vil have dansk pas
Nu er Razak Pimpong så tilbage i dansk fodbold, og i denne sæson er hans mission at hjælpe Viborg FF tilbage i SAS Ligaen.

Selvfølgelig bliver det helt vildt svært, men det ville være fantastisk at rykke op. Det er det, jeg spiller for lige nu. Der er ikke noget, der er umuligt i fodbold. Jeg håber, at jeg kan komme i superform i Viborg, og så vil jeg gerne videre på et tidspunkt. Jeg har stadigvæk store ambitioner, og min drøm er at komme til engelsk fodbold. Jeg har mange gode år som fodboldspiller endnu, og hvis jeg arbejder hårdt, skal det nok lykkes. De seneste sæsoner har det været lidt rodet, men nu tror jeg, at jeg kan finde tilbage til min gamle form,” understreger Razak Pimpong.

Razak Pimpong er blevet rigtig godt integreret i det danske samfund. Han har i dag dansk kone og barn, og når fodboldkarrieren engang er slut, vil han gerne blive boende i Danmark.

Indimellem kan jeg godt savne Ghana, men Danmark er mit andet hjem. Mit nye land. Derfor vil jeg nu også søge om dansk pas, så det bliver lettere for mig efter fodboldkarrieren at få et job her i landet. Der er gode og venlige mennesker i Danmark, og danskerne vil så gerne hjælpe. Jeg synes aldrig, at jeg har oplevet noget ubehageligt. Okay, en enkelt gang eller to er der nogen, der har råbt efter mig og råbt på grund af min hudfarve. Men okay, jeg er sort og hvad så? Det tager jeg bare med et smil. Det værste ved Danmark er vinteren, men efter så mange år her i landet, har jeg lært, at man bare skal tage en hue på, lukke øjnene og drømme om solen. Så går det,” griner Razak Pimpong.

Tilbage