136: Spinchy Talks: Sanne Troelsgaard

Alle spillere sætter et midlertidigt præg på den tid, de spiller i, og de hold, de spiller på. Sanne Troelsgaard er en af de få spillere, der efterlader sig et permanent aftryk. På Kvindelandsholdet og på dansk fodbold generelt.

Med sine 197 landskampe er hun den spiller, der har spillet næstflest kampe af alle – kun overgået af Katrine Pedersen. Endda med 53 mål til følge. En imponerende bedrift.

Men hvad de nøgterne tal ikke viser, er hvordan hun som foregangskvinde, der stiller store krav til sig selv og sine omgivelser, har været med til at flytte hegnspælene i dansk fodbold.

Et af de steder, vi i fællesskab har skabt markante forbedringer, er på Kvindelandsholdet.

»Det lyder mærkeligt at sige, men vi spillede og trænede nogle gange i drengenes aflagte tøj, som var gamle og slidte shorts og t-shirts. Banerne, især flytider. Vi har været ude på de mest sindssyge rejser, da vi skulle til Kasakhstan, Aserbajdsjan, og hvor vi ellers har været, hvor vi har rejst halvanden dag,« siger Sanne, der debuterede på landsholdet den 10. marts 2008.

»Nu chartrer vi et fly, så der er sket en kæmpe tilgang. Bare staben omkring holdet. Der er nærmest flere ’voksne’, end der er spillere, når vi er afsted, så der er sket rigtig meget. DBU har investeret rigtig meget i landsholdet, og det er det, der skal til.«

»Det har vi set efter 2017, hvor vi virkelig fik det her gennembrud. At nu kan vi præstere, og så skal vi også have de bedste forudsætninger og vilkår,« lyder det fra den 37-årige nu tidligere landsholdsspiller i Spinchy Talks.

Indhoppet i nederlaget mod Tyskland under EM-slutrunden i 2025 blev Sannes sidste optræden i rødt og hvidt.

Allerede inden slutrunden stod det klart for hende, at kampene ved EM ville blive hendes sidste kampe for Danmark

Faktisk var hun tæt på helt at indstille sin professionelle fodboldkarriere i sommer. De tanker tog form tilbage i januar 2025, hvor hun havde de første samtaler med sin agent, om »det var tid til at lægge støvlerne på hylden« efter EM.

»Jeg gjorde mig store tanker om, at jeg tror, det er nu. For jeg bliver aldrig mæt af fodbold – det ved jeg.«

Men du var alligevel ikke færdig med fodbold?

»Nej, det var jeg ikke. Jeg var ikke færdig med fodbold. Jeg havde en konflikt med mig selv. Hvorfor skal jeg sige nej til fodbold, når jeg føler mig som en på 20? Så jeg havde en konflikt med mig selv: Skal jeg blive ved, eller skal jeg ikke? Men jeg tror også, det kom udefra. ”Nu er du ved at være oppe i alderen, nu skal du overveje, hvad du vil efter fodbold.”«

»Men så lige pludselig kom der et tilbud fra FC Midtjylland. Min agent sagde: Der er noget, du ikke kan sige nej til.«

Agenten havde ret. Sanne kunne ikke sige nej til FC Midtjyllands tilbud, der gav hende mulighed for at slå sig ned i Vejen, tæt på sin familie, og samtidig være med til at præge storsatsningen på heden.

Og det er på mange måder forandrede vilkår, Sanne er vendt hjem til efter otte år i udlandet.

»Jeg er glad for at vende hjem. Og at man kan leve af det nu – og få en professionel hverdag – er fedt.«

»Et af de vigtigste punkter for mig er, hvordan vores hverdag ser ud. Man kan spille på nok så mange pæne stadioner, men det er jo hverdagen; hvordan vi træner, hvordan træningen er sat op, og hvordan faciliteterne er [der betyder noget, red.].«

Selvom der er sket en udvikling i de år, hun været i udlandet, er der fortsat skridt at tage for dansk kvindefodbold, mener den rutinerede profil.

»Jeg er ligeglad med, om jeg står på en træningsbane i Herning, England eller Rom. For mig handler det om, hvordan hverdagen er sat op. Der skal gøres noget mere herhjemme, og det, tror jeg, er alle klar over, hvis vi skal op på det niveau, vi gerne vil sammenligne os med. Andre europæiske hold, især Sverige og Norge – de rykker.«

»Da jeg tog til Sverige i 2017, gik jeg fra et fuldtidsarbejde (ved siden af fodbolden, red.), og så tog jeg 20 minutter over sundet, og så kunne jeg leve af at spille fodbold. Jeg lavede ikke andet. Der stod jeg og kiggede over Øresund og tænkte: Hvad er det, de kan i Sverige? Hvorfor gør vi ikke det i Danmark?«

»Der var et helt anderledes setup omkring kvindefodbold. De var meget længere i deres måde at tænke på. Hvis herrerne får det, skal kvinderne have det samme.«

At Sanne overhovedet kom til udlandet og fik alle de store oplevelser, kan hun først og fremmest takke sig selv for. Men det var hendes far, der – som noget af det sidste, inden han gik bort i sommeren 2013 – gav hende det sidste skub.

»Det var det sidste, han sagde. Nu tager du til udlandet og spiller fodbold. Det sad så dybt i mig. Da jeg tog til Sverige, tænkte jeg; det er sgu udlandet for mig. Heldigvis blev det også til England og efterfølgende Italien.«

»Så det der ”du tager til udlandet – det skal du”, det sad så dybt i mig, og det har jeg taget med mig. Hvis jeg ikke havde haft det gåpåmod fra hans side, ved jeg ikke, om jeg bare var endt i Danmark. Fordi jeg er også et familiemenneske, så heldigvis prikkede han til mig på det sidste.«

Nu bruger hun de erfaringer, hun har samlet sammen gennem en lang karriere i ind- og udland til at præge miljøet i FC Midtjylland. Et miljø domineret af unge spillere, der også præger hende.

Sanne sætter flere ord på i denne udgave af Spinchy Talks, hvor du også kan høre:

• Om den surrealistiske hyldest i Parken
• Hvorfor hun selv har uddannet sig under karrieren, og hvorfor hun opfordrer andre spillere til at gøre det
• Og hvordan hun overlevede i Rom uden hverken at drikke kaffe eller spise ost

Vi udgiver podcastserien Spinchy Talks i samarbejde med kaffenørderne fra Spinchy. Find udsendelsen i Apple Podcasts, Spotify, eller dér, hvor du lytter til podcasts.