5

Presse5.1.2019

Pernille Harder er Årets Kvindelige Fodboldspiller 2018

Spillerforeningen og Hessel HiRE har til DR Sportens gallashow Sport 2018 netop uddelt prisen som Årets Kvindelige Fodboldspiller. Og igen i år var det Pernille Harder, der løb med hæderen.

Pernille Harder er Årets Kvindelige Fodboldspiller 2018

Af Martin Dons

Årets Kvindelige Fodboldspiller 2018 kan se tilbage på et år med masser af priser. Sammen med sin tyske klub Wolfsburg vandt Pernille Harder endnu et tysk mesterskab, ligesom det også blev til en sejr i den tyske pokalfinale. Hun opnåede også en plads i Champions League-finalen, hvor Harder scorede tyskernes enlige mål i nederlaget.

På det personlige plan kunne den danske landsholdsanfører bryste sig af titlen som Europas bedste kvindelige fodboldspiller. Den danske bomber var også blandt de sidste tre nominerede til verdens bedste kvindelige fodboldspiller, men måtte se sig henvist til en andenplads.

Det er spillerne selv, der har stemt til kåringen af Årets Fodboldspiller, og fordi det netop er kollegerne, der afgør, hvem der skal løbe med hæderen, regnes prisen for den mest fornemme i dansk fodbold.

De øvrige nominerede hos kvinderne var Sanne Troelsgaard og Janni Arnth.

Få opdateringer fra os

Bliv opdateret på det seneste omkring Spillerforeningens aktiviteter og det danske fodbold miljø. Få nyheder og annonceringer af events direkte i din indbakke.