Brøndby-anfører hylder »skjulte helte«

13

Feature13.5.2025

Brøndby-anfører hylder »skjulte helte«

De får ikke meget opmærksomhed. Men de er afgørende for at give spillerne gode betingelser for at præstere.

Af Michael Hehr

»Må jeg sige vores egen?«

Der bliver stadigt flere gode baner i Superligaen. Men Jacob Rasmussen er ikke for fin til at fremhæve sin egen hjemmebane.

»Vi nyder at spille her, og når modstanderne kommer på Brøndby Stadion, skal de typisk ikke bekymre sig om banens tilstand,« lyder det fra Brøndby-anføreren.

»Hvis jeg selv kunne vælge, ville jeg gerne have, at alle baner i Superligaen så ud som på Brøndby Stadion«

Jacob Rasmussen, anfører i Brøndby IF


Og det er ikke bare tom snak fra den 27-årige forsvarsstyrmand. Det vidner vores kåring af Danmarks Bedste Bane om, hvor Superligaens anførere efter hver runde bedømmer den bane, de som udehold har spillet på.

De seneste fire sæsoner er Brøndby Stadion nemlig blevet kåret som den bedste bane i Superligaen, og ved vinterpausen var den igen at finde helt i toppen. Sådan har det været siden Brøndby IF i 2015 ansatte Chris Hague som Head Groundsman, og han i 2016 omlagde banen til en hybridbane. Mere om den udvikling her.

De skjulte helte

Jacob fremhæver netop Chris Hague og resten af groundsman-holdet for deres arbejde.

»Det arbejde, de leverer, må du tage hatten af for. De giver os gode betingelser.«

»De er lidt de skjulte helte. Det er ikke meget opmærksomhed, de får. Men de leverer et utroligt godt stykke arbejde og gør det lettere for os at spille fodbold,« siger han.

Foruden Chris Hague tæller groundsman-holdet på Brøndby Stadion Jacob Mathiesen, Miguel Brandli, Katja Samuelsen, Viktor Ziegle og Magnus Ø. Kaastrup. Og Jacob og de andre spillere er i løbende dialog med groundsman-holdet om banen.

»En som ’Ø’ (Magnus Ø. Kaastrup, red.) er spørgende og nysgerrig i forhold til, hvad vi synes. Det kan være i forhold til, hvornår der skal vandes, hvor hård banen skal være og sådan nogle ting.«

Hybridbanen på Brøndby Stadion er de seneste fire sæsoner blevet kåret som Danmarks Bedste Bane i Superligaen. Foto: fodboldbilleder.dk

Hybridbanen på Brøndby Stadion er de seneste fire sæsoner blevet kåret som Danmarks Bedste Bane i Superligaen. Foto: fodboldbilleder.dk


Netop samarbejdet mellem groundsmen og spillere har Chris Hague ved flere lejligheder betonet vigtigheden af.

»Det er det, det handler om. De er slutbrugerne. Så vi leverer noget til dem, som de kan arbejde på i hverdagene, og noget de kan præstere og underholde på i weekenden. For mig er det en ’no-brainer’ at tale med slutbrugerne. De er nøglen,« som han understregede i dette interview.

Det falske græs

Mens anførerne i Superligaen åbenlyst er glade for hybridbanen på Brøndby Stadion, er de lige så åbenlyst utilfredse med kunstgræs.

De seneste sæsoner har Superligaens to kunstgræsbaner, Jysk Park og Right to Dream Park, høstet de ringeste placeringer. Og ved den seneste halvvejsstilling var det uændret. Det kunne selv en dårlig græsbane i Randers, der ifølge klubbens egen sportsdirektør ikke er Superligaen værdig, ikke lave om på.

Brøndby IF’s anfører er heller ikke imponeret. Som så mange andre oplever han også, at det »er et andet spil« at spille på kunstgræs kontra græs. Senest har holdkammeraten Sean Klaiber udtrykt sit had til underlaget.

»Jeg synes ikke, der er noget charmerende ved at skifte mellem græs og kunstgræs«

Jacob Rasmussen om kunstgræsbaner i Superligaen


»Når du træder ned på en græsbane, vil din fod automatisk give lidt efter, så du bevæger dig en lille smule, hvor det på en kunstgræsbane er meget hårdt.«

Ifølge Jacob påvirker underlaget spillet, »når du skal lave vendinger, når du skal decelerere.«

»Alle, der træner på græs, føler sig lidt langsommere, når de spiller på kunstgræs. Det er nok noget, du kan vænne dig til, hvis du træner på kunstgræs hver dag. Men hvis du træner på græs hele tiden og er vant til, at underlaget bevæger sig, og du så kommer over på noget, der jo er falsk græs, så føler man sig lidt tungere og lidt mere stiv.«

Sådan kårer vi Danmarks Bedste Bane

På vegne af truppen vurderer udebaneholdenes anførere efter hver runde den bane, de har spillet på fra 1-5; fra elendig til fantastisk. Vinderen af Danmarks Bedste Bane er den bane, der efter 14 bedømmelser har det højeste gennemsnit.

Kåringen af Danmarks Bedste Bane trækker tråde til England, Holland og Australien. For det var på baggrund af erfaringer i de lande, at vi i 2012 første gang satte gang i kåringen af det bedste underlag i Superligaen. Dengang var målet bedre baner og bedre fodbold - det er det stadigvæk.

»Intet charmerende ved kunstgræs«

Der vil altid være hjemmebanefordele. Der vil være forskelle mellem banerne – også selvom alle baner i Superligaen og Kvindeligaen var hybridbaner. Det kan have sin charme. Men ifølge Jacob er der intet charmerende ved kunstgræs i professionel fodbold.

»Jeg synes ikke, der er noget charmerende ved at skifte mellem græs og kunstgræs. Det giver måske bare en konkurrencefordel til dem, der træner på kunstgræs hver eneste dag. Det kan være, de har det på samme måde, når de skal på udebane, men det er trods alt et valg, klubben selv har truffet.«

»Hvis jeg selv kunne vælge, ville jeg gerne have, at alle baner i Superligaen så ud som på Brøndby Stadion,« siger Jacob.

Sådan har alle Superligaens anførere haft det de seneste fire sæsoner, hvor Brøndby Stadion er blevet kåret som Danmarks Bedste Bane. Om hybridbanen også er Danmarks Bedste Bane 2024/25, afslører vi sidst på sæsonen.

Vindere af Danmarks Bedste Bane i Superligaen

2023/24: Brøndby IF
2022/23: Brøndby IF
2021/22: Brøndby IF
2020/21: Brøndby IF
2019/20: FC Midtjylland
2018/19: FC Midtjylland
2017/18: FC Midtjylland
2016/17: Brøndby IF
2015/16: FC Midtjylland
2014/15: F.C. København
2013/14: F.C. København
2012/13: FC Midtjylland
2011/12: F.C. København

Få opdateringer fra os

Bliv opdateret på det seneste omkring Spillerforeningens aktiviteter og det danske fodbold miljø. Få nyheder og annonceringer af events direkte i din indbakke.