105: Andreas Heimer om at sy, kreative frirum og kulturen i B.93

»Tæppet blev flået væk under mig.«

Sådan beskriver Andreas Heimer oplevelsen af at blive korsbåndsskadet. En følelse, de spillere, der har haft den (mentalt) opslidende skade, nok kan genkende.

»Jeg havde den her drøm, og jeg havde de her mål om at opnå noget, som pludselig kom i fare,« fortæller den nu 26-årige københavner i ’Spiller til Spiller’.

Den ufrivillige pause fra fodbolden gav anledning til en lang række spørgsmål. Store eksistentielle spørgsmål som »hvem er jeg?«. Og så en masse følelser, der var svære at håndtere.

»Jeg tror, det var en flugt. Jeg er blevet rigtig god til at flygte fra ting. I fodboldverdenen er det altid næste kamp, næste mål, og man ser hele tiden fremad mod det næste – lige meget, om det det er gået godt eller dårligt. Det har jeg taget med videre; at jeg netop ville slippe væk smerten i et univers, jeg selv kunne skabe, og der ikke var andre i.«

»Det var rart. Jeg tror ikke, jeg havde værktøjerne eller modet til at se den smerte i øjnene. Det var lidt min coping-mekanisme til at komme væk fra den smerte og se fremad, blive ved med at træne og have håbet om at komme tilbage,« siger Andreas i udsendelsen.

Han har altid været glad for »at bruge sine hænder«. Da han var ung, spillede han musik, og sammen med Nicolai Vallys brugte han i Silkeborg-tiden dele af fritiden på at male.

Under korsbåndsskaden kastede han sig så over syningen. Nok havde han sykørekortet fra håndarbejde i fjerde i klasse, men det at sy lå alligevel en smule fjernt.

»Jeg tror, min første søgning på YouTube var »hvordan tråder man en symaskine«,« fortæller Andreas i vores podcast.

Det startede med et par bukser. Men med tiden begyndte midtbanespilleren at sy tasker. Små net til at have i hånden eller at have over skulderen. Og det, der startede som en flugt, er med tiden blevet et frirum – og ikke mindst en virksomhed.

»Det giver enormt meget, at man lige kan træde ud af det og have fokus på noget andet. At det hele ikke bliver fodbold. Det har jeg personligt brug for. At træde ind i en anden verden og komme i kontakt med mig selv på en anden måde.«

Det var Nicolai Vallys, der nu spiller i Brøndby IF, som fik idéen til, at Andreas’ virksomhed skulle hedde ’næt’. Og da Andreas kom tilbage fra sin korsbåndsskade og skiftede hjem til B.93, har han blandt andre sparret med holdkammeraten Nicolaj Thomsen, der er co-founder af tøjbrandet ’Another Aspect’.

I tillæg til det har Andreas – sammen med andre professionelle håndbold- og fodboldspiller – været en del af et af vores forløb, hvor han har udviklet på ’næt’. Et forløb, der har overskriften ’personlig udvikling’, og som afholdes af 4player.

»Det var fedt at få nogle input fra andre atleter, som jeg måske ikke selv havde tænkt over. Jeg havde en god sparring, og de gav nogle andre idéer og andre syn på ting. Det, synes jeg, var enormt givende.«

Et led i forløbet er at udpege og siden opsøge såkaldte ressourcepersoner. For Andreas’ vedkommende var det en af sponsorerne i B.93, virksomheden ’turtle’, som han besøgte og sparrede med.

»Det var enormt spændende at høre om hele processen. Det er jo en ny verden for mig. Hele den her virksomhedsverden, hvor man lige pludselig skal lave et regnskab, man skal lave et brand. Hvad indeholder det? Hvad skal man tænke på? Hvordan starter man? De fortalte om alle de udfordringer, de havde mødt. Det var en enormt god samtale.«

Om Andreas er den eneste professionelle fodboldspiller, der syer, vides ikke. Umiddelbart er han den eneste, der taler højt om det. Og han gjorde sig også nogle overvejelser, inden han takkede ja til at medvirke i vores podcast.

»Jeg var lidt nervøs i forhold til, hvordan det blev taget imod, fordi det ikke er det mest almindelige – eller bliver opfattet som det mest maskuline – så det har jeg da tænkt, hvordan det vil blive taget imod i den her lidt hårde sportsverden. Men jeg synes, det er fedt, og det er noget, der gør mig glad.«

De ville ganske givet også blive taget godt imod i andre omklædningsrum. Men lige netop i B.93, der siden ’21 blandt andet har haft Pilou Asbæk, Mathias ’Zanka’ Jørgensen og Anders Lindegaard i investorgruppen, har de en særlig kultur. En kultur, hvor der nærmest er en forventning om, at man har andet i sit liv end sport.

»Selvfølgelig er fodbold vores hovedfokus, men alt det omkringliggende har også stor værdi.«

Derfor var der heller ikke nogen af holdkammeraterne, der rynkede på næsen, da Andreas akut havde brug for hjælp til at få slæbt sin enorme industrisymaskine, som han havde fundet hos gammel skrædder i København, op i lejligheden.

»Jeg kan huske, at jeg ringede sådan lidt SOS til fem holdkammerater, at de skulle komme og hjælpe med at bære den herop på tredje sal.«

Da tæppet i sin tid blev flået væk under Andreas, havde han følelsen af ikke at have andet end sin fodbold. Det andet fandt han gennem syning, og det frirum, som arbejdet med ’næt’ skaber, giver ham et afbræk fra fodbolden, der gør ham til en bedre fodboldspiller.

Alene af den grund er han glad for, at han er optaget af at skabe ’næt’. Men det har også ført andre gode ting med sig, og derfor anbefaler han sine kollegaer i Spillerforeningen til at udforske, hvad der optager dem.

»Jeg er glad for, man kan vise nogle andre sider af os fodboldspillere. Jeg føler tit, man har fået et label som fodboldspiller, og det er fedt at gøre op med det. Og samtidig vise andre fodboldspillere, som har den lyst til at lave noget ved siden af, at det skal de bare gøre. Det er okay, og det er fedt.«

»Jeg synes, at alle skal ud og udforske sig selv og mærke efter, hvad der kilder i dem. Fordi fodbold er en uforudsigelig sport. Man er sårbar, når man bruger sin krop. Så karrieren kan ende hurtigt. Det er en kort karriere, så hvad vil man lave efter? Jeg håber, det kan sætte nogle tanker i gang hos en masse sportsudøvere,« siger Andreas.

Find vores samtale med Andreas i Apple Podcast, Spotify eller der, hvor du lytter til podcast.