Årets Fodboldspiller

Det er den største individuelle hæder, en fodboldspiller kan få. Ikke kun, fordi du opnår en plads i historiebøgerne og dansk fodbolds fælles fodboldhistorie, men fordi det er spillerne, der nominerer og kårer Årets Fodboldspiller.

Kåringen trækker tråde tilbage til 1961, hvor kåringen første gang blev afholdt efter ide af Knud Lundberg, først Socialdemokraten og siden Aktuelt. En kåring, Harald Nielsen i øvrigt er den første vinder af. I 1989 begyndte Spillerforeningen at kåre sin udgave af Årets Fodboldspiller, og de to kåringer blev samlet i 1994.

I perioden 1998-2003 var kåringerne arrangeret af Spillerforeningen og Ekstra Bladet i fællesskab. Fra 2006 har Spillerforeningen været arrangør af kåringerne sammen med mediepartneren DR. Siden 2021 har vi uddelt prisen sammen med DBU.

Årets Fodboldspiller uddeles i et samarbejde mellem DBU, Spillerforeningen og Hessel HiRE.

Årets Fodboldspiller

Victor Froholdt er Årets Fodboldspiller 2025

Med titlen som både Årets Talent 2025 og Årets Fodboldspiller 2025 skriver 19-årige Victor Froholdt sig ind i vores fælles fodboldhistorie som den kun anden spiller, der vinder begge titler samme år.

Den historieskrivning sætter en stor, fed streg under et år udover det sædvanlige for den fremadstormende nye stjerne på den danske og internationale fodboldhimmel. 

For den danske midtbanespiller har i den grad sat sit præg på fodboldåret 2025.

Både på den hjemlige fodboldscene, hvor det blev til mesterskab og pokaltitel med F.C. København og en række individuelle priser (link til talentartikel, og internationalt, hvor han i 2025 fik debut og scorede på landsholdet. Ligesom det også blev til et skifte til den portugisiske storklub FC Porto i sommer, hvor han har bidt sig fast i start-11’eren som holdets nye 8’er.

De gode takter på klubniveau ser ud til at fortsætte. I forrige weekend blev Victor kåret til kampens spiller i pokalkampen ude mod Tondela, som FC Porto vandt 2-0, efterfulgt af en 2-1-sejr hjemme over Malmø FF i Europa League. Mens det i mandags blev til en 3-1 sejr over Estrela Amadora i ligaen. Dermed fører FC Porto fortsat Liga Portugal, foran de to rivaler fra Lissabon, Sporting CP og Benfica. 

Det bliver ikke nemt at vælge, hvilket af årets højdepunkter som skal fremhæves, når Victor Froholdt kan gøre status på et begivenhedsrigt 2025 nytårsaften. 

For det har kort sagt været imponerende, flot og med tegning til endnu mere for landsholdsdebutant, dansk mester, pokalvinder, Årets Pokalfighter, Forårets Profil i Superligaen, Årets Talent og Årets Fodboldspiller 2025 – Victor Froholdt.

Victor Froholdt var nomineret til prisen som Årets Fodboldspiller sammen med Pierre-Emile Højbjerg og Morten Hjulmand. Årets Fodboldspiller 2025 uddeles i et samarbejde mellem DBU, Spillerforeningen og Hessel HiRE.

Andre vindere

2019: Kasper Schmeichel

2018: Christian Eriksen

2017: Christian Eriksen

2016: Kasper Schmeichel

2015: Christian Eriksen

2014: Christian Eriksen

2013: Christian Eriksen

2012: Daniel Agger

2011: William Kvist

2010: William Kvist

2009: Simon Kjær

2008: Martin Laursen

2007: Daniel Agger

2006: Christian Poulsen

2005: Christian Poulsen

2004: Jon Dahl Tomassson

2003: Morten Wieghorst

2002: Jon Dahl Tomasson

2001: Ebbe Sand

2000: Rene Henriksen

1999: Peter Schmeichel

1998: Ebbe Sand

1997: Brian Laudrup

1996: Allan Nielsen

1995: Brian Laudrup

1994: Thomas Helveg

1993: Peter Schmeichel/Jakob Kjeldbjerg

1992: Brian Laudrup/Torben Frank

1991: Kim Vilfort/Peter Nielsen

1990: Peter Schmeichel/Peter Schmeichel

1989: Brian Laudrup/Brian Laudrup

1988: Lars Olsen

1987: John Jensen

1986: Morten Olsen

1985: Michael Laudrup

1984: Preben Elkjær

1983: Morten Olsen

1982: Michael Laudrup

1981: Allan Hansen

1980: Lars Bastrup

1979: Jens Jørn Bertelsen

1978: Ole Kjær

1977: Allan Hansen

1976: Flemming Ahlberg

1975: Henning Munk Jensen

1974: Niels-Christian Holmstrøm

1973: Hans Aabech

1972: Per Røntved

1971: Birger Pedersen

1970: Jan Larsen

1969: Allan Michaelsen

1968: Henning Munk Jensen

1967: Johnny Hansen

1966: Leif Nielsen

1965: Kaj Poulsen

1964: Ole Madsen

1963: Jens Petersen

1961: Harald Nielsen