18. 11. 2019

Spillerne har peget på årets tre bedste spillere

Pernille Harder kan for sjette gang i karrieren vinde prisen som Årets Kvindelige Fodboldspiller. Men hun er i hård konkurrence med landsholdskollegerne Sanne Troelsgaard og Nicoline Sørensen, når Spillerforeningen og Hessel HiRE kårer Årets Kvindelige Fodboldspiller 2019 til DR’s store sportsgalleshow i Boxen i Herning.

Sanne Troelsgaard og Nicoline Sørensen har en fælles mission i år. De skal nemlig forsøge at fravriste Pernille Harder tronen som Årets Kvindelige Fodboldspiller.

De bedste danske kvindelige fodboldspillere har nemlig nomineret de fem spillere, de synes har været bedst i 2019. Det felt er nu skåret ned til de tre spillere, som har fået flest nomineringer og dermed kæmper om titlen som Årets Kvindelige Fodboldspiller. De tre er Sanne Troelsgaard, Nicoline Sørensen og sidste års vinder Pernille Harder.

Læs også: Junge bruger sponsoraftale i kamp mod klimaforandringer og ulighed

Den danske landsholdsanfører Pernille Harder har vundet den prestigefyldte pris de seneste fire år - og fem gange i alt. Og Wolfsburg-profilen har igen i år haft en stærk sæson, hvor hun har ført an for de grønblusede i Bundesligaen, hvor Wolfsburg topper rækken, og Pernille Harder ligger solidt nummer et på topscorerlisten med 12 mål.

Kan vinde igen

Mens Wolfsburg har lagt sig lunt i svinget til et nyt, tysk mesterskab, så har en af de andre nominerede allerede sikret sig et nationalt mesterskab i denne sæson. Sammen med sin svenske klub FC Rosengård vandt Sanne Troelsgaard nemlig det svenske mesterskab i slutningen af november.

Læs også: Se de tidligere vindere

FC Rosengård og Troelsgaard leverede en stærk sæson, hvor de i særdeleshed hjemme i Malmø viste deres styrke ved at gå ubesejret gennem sæsonen.

Sanne Troelsgaard har før været med i kapløbet om at blive Årets Kvindelige Fodboldspiller. Og hun har også modtaget hæderen. Det gjorde hun i 2011, mens hun ligesom i år også sidste år var nomineret til prisen.

Bomber mod bomber

Det er ikke kun topscoreren i den tyske Bundesliga, der er nomineret til Årets Kvindelige Fodboldspiller 2019. Det er topscoreren i den hjemlige Kvindeliga også. For Brøndbys Nicoline Sørensen er nemlig også blandt de tre spillere, som er nomineret til den store hæder.

Læs også: En lykkelig korsbåndsskade

Brøndby-profilen har sine store andel i, at holdet fra vestegnen er det mest scorende hold i Kvindeligaen. BIF-angriberen har bidraget med foreløbigt 16 mål, hvilket har skabt hende et godt forspring til nummer to på listen.

Hvem, der løber med den største, individuelle fodboldhæder i Danmark, afgør de danske kvindelige fodboldspillere, og det hele afsløres til DR’s store sportsgallashow, Sport 2019, i Boxen i Herning lørdag den 4. januar 2020, hvor Spillerforeningen og Hessel HiRE kårer både Årets Kvindelige Fodboldspiller og Årets Mandlige Fodboldspiller.

De nominerede til Årets Kvindelige Fodboldspiller 2019

Nicoline Sørensen, Brøndby IF
Pernille Harder, VlF Wolfsburg
Sanne Troelsgaard, FC Rosengård

Back

SENESTE NYT

05.10.2021

58: To hjerteanfald kostede Frederik Møller karrieren: »Jeg troede, jeg skulle dø«

LÆS MERE
01.10.2021

Spillerforeningen søger jurist

LÆS MERE
30.09.2021

Store Larsen klar til stort slag mod Rieper

LÆS MERE
29.09.2021

Overlæge: Professionelle fodboldspillere er ikke i øget risiko for hjerteproblemer

LÆS MERE
08.09.2021

Spillerforeningen indgår samarbejde med Liiteguard: Giver medlemsfordele på performanceprodukter

LÆS MERE
18.08.2021

57: Mads Bech Sørensen om udlandsskifte, ensomhed og succes

LÆS MERE