2

Artikel2.3.2018

Zanka, Kvindelandsholdet og Spillerforeningen nomineret for deres kamp imod homofobi

- Der skal være noget vægt bag, og det er der også, når vi alle står sammen i kampen, sagde Mathias Zanka Jørgensen i forbindelse med lanceringen af kampagnen mod homofobi, som nu er nomineret ved Danish Rainbow Awards.

Af Martin Dons

Der er 16 AXGIL Awards, som skal fordeles, når vinderne afsløres ved Danish Rainbow Awards - AXGIL 2018 i Cirkusbygningen den 25. april.

Både Mathias Zanka Jørgensen, Kvindelandsholdet og Spillerforeningen er nomineret til awardshowet for deres kamp mod homofobi i dansk fodbold.

Mathias Zanka Jørgensen er hovedambassadør for den spillerdrevne kampagne, der blev lanceret i begyndelsen af 2017, og som sætter fokus på problemer med homofobi i dansk fodbold lige fra ungdoms- og breddefodbold til fodbold på højeste plan i Danmark.

Den nuværende Huddersfield-spiller er nomineret i kategorien Årets Hetero.

”Mathias Zanka Jørgensen er nomineret for sin kamp imod homofobi i fodboldverdenen. Som landsholdsspiller har Zanka sat fokus på homofobien i fodboldverdenen, og han går selv foran som en god rollemodel,” lyder det i nominering.

I kategorien Sportsprisen er både Kvindelandsholdet og Spillerforeningen nomineret.

”Kvindelandsholdet i fodbold har ingen berøringsangst over for lesbiske og er nomineret for deres uproblematiske tilgang til LGBT-miljøet,” hedder det i nomineringen af kvindelandsholdsspillerne.

”Spillerforeningen er nomineret for deres kampagne imod homofobi i dansk fodbold,” lyder begrundelsen for Spillerforeningens nominering.

Vinderne afsløres som nævnt til Danish Rainbow Awards. Stemmeafgivningen vægter 50 procent, mens juryens stemmer vægter den anden halvdel.

Få opdateringer fra os

Bliv opdateret på det seneste omkring Spillerforeningens aktiviteter og det danske fodbold miljø. Få nyheder og annonceringer af events direkte i din indbakke.