27. 11. 2018

Spillerforeningen ansætter William Kvist som konsulent for landsholdet

Med ansættelsen af William Kvist i en nyoprettet funktion som “landsholdets mand” opgraderer Spillerforeningen det positive samarbejde mellem landsholdet og DBU.

William Kvist stoppede i sommer efter VM på det danske landshold efter 81 landskampe. Men selv om han ikke længere trækker den rød-hvide trøje over hovedet, så får William Kvist en vigtig rolle i dansk landsholdsfodbold fremover.

Ved indgåelsen af den nye landsholdsaftale gav DBU og Spillerforeningen samtidig hinanden håndslag på at styrke samarbejdet og tilliden mellem parterne i fremtiden. Derfor har Spillerforeningen ansat William Kvist i en helt ny funktion som konsulent for herrelandsholdsspillerne i netop samarbejdet med DBU.

- Vi styrker samarbejdet med DBU ved at ansætte William som konsulent i Spillerforeningen for A-landsholdet til at optimere den gode kommunikation med DBU. William var med til VM og har været en del af landsholdet i mange år, så han kender alle de ting i vores dagligdag, der skal prioriteres. Selv om landsholdets resultater er fantastiske, så tror vi spillere på, at vi hele tiden skal udvikle os, og dette er en super opgradering og et godt skridt fremad for landsholdet og for dansk fodbold generelt, siger landsholdsanfører Simon Kjær.

Direktør i Spillerforeningen Mads Øland glæder sig over den nye rolle til William Kvist.

- Ansættelsen tager egentlig afsæt i den nye kollektive aftale. Parterne skrev ind i aftalen, at vi skal gøre en særlig indsats for at forbedre forholdet mellem DBU, Spillerforeningen og spillerne, og det gør Spillerforeningen med ansættelsen af William Kvist som konsulent for landsholdsspillerne. Vi er overbeviste om, at William passer rigtigt godt ind i den rolle, siger Spillerforeningens direktør Mads Øland og uddyber:

- William Kvist har i mange år været en stor og vigtig del af landsholdet og kender alt til holdet indefra og uden for banen har han nogle åbenlyse menneskelige kvaliteter, som jeg er sikker på, vi kan bringe i spil i hans nye rolle som konsulent med særlig ansvar for herrelandsholdsspillerne. Så vi glæder os over at udvide og styrke organisationen til glæde for ikke bare landsholdet, men også dansk fodbold generelt, siger Mads Øland.

Selv ser William Kvist frem til sin nye rolle.

- Jeg glæder mig til at indtræde i den nye funktion, der skal udbygge det positive samarbejde mellem DBU, Spillerforeningen og Herrelandsholdet. Jeg vil arbejde for at styrke sammenhængskraften i dansk fodbold og kommunikationen mellem landsholdet og DBU, hvor vi i høj grad skal bygge på respekt og gensidig tillid, siger William Kvist.  

Back

SENESTE NYT

15.07.2022

74: Lukas skiftede til Sassuolo som 16-årig

LÆS MERE
11.07.2022

73: Mortens vej til landsholdsudtagelsen, han helst er fri for at tale om

LÆS MERE
07.07.2022

72: Signe ved, hvor langt der er fra Hjørring til Paris

LÆS MERE
05.07.2022

Vi har tjekket mange kontrakter. Skal vi også tjekke din?

LÆS MERE
01.07.2022

71: »Jeg skulle bare på Herrelandsholdet, da jeg var lille«

LÆS MERE
23.06.2022

70: På et klubbesøg fandt Allan og Patrick ud af, at den var helt gal i Jammerbugt FC

LÆS MERE