30

Presse30.4.2012

FC København fører om Danmarks Bedste Bane

Siden forårssæsonens start har udeholdenes anførere i Superligaen bedømt kampbanerne for at finde Danmarks Bedste Bane. FC København har lagt sig i spidsen, mens Silkeborg IF, FC Nordsjælland og HB Køge ligger i den tunge ende.

FC København fører om Danmarks Bedste Bane

Af Spillerforeningen

Siden forårssæsonens start har udeholdenes anførere i Superligaen bedømt kampbanerne for at finde Danmarks Bedste Bane. FC København har lagt sig i spidsen, mens Silkeborg IF, FC Nordsjælland og HB Køge ligger i den tunge ende.

Superligaanførerne har siden forårssæsonens begyndelse den 3. marts været med til at vurdere banerne i Superligaen for at kåre Danmarks Bedste Bane. Efter hver spillet udekamp har anførerne via sms givet deres helhedsvurdering af banerne på en skala fra 1-5; fra elendig til fantastisk. Efter ni runder af forårssæsonen (med undtagelse af OB-AGF i aften) ser stillingen ud som følger:

1. FC København (4,00 efter 4 hjemmekampe)
2. FC Midtjylland (3,83 efter 6 hjemmekampe)
3. AC Horsens (3,60 efter 5 hjemmekampe)
4. AGF (3,20 efter 5 hjemmekampe)
5. Lyngby BK (3,00 efter 3 hjemmekampe)
5. SønderjyskE (3,00 efter 3 hjemmekampe)
7. Brøndby IF (2,83 efter 6 hjemmekampe)
7. AaB (2,83 efter 6 hjemmekampe)
9. OB (2,80 efter 5 hjemmekampe)
10. Silkeborg IF (2,75 efter 4 hjemmekampe)
11. FC Nordsjælland (2,67 efter 3 hjemmekampe)
11. HB Køge (2,67 efter 3 hjemmekampe)

Spillerforeningens direktør, Mads Øland, glæder sig over den gode modtagelse, som kåringen af Danmarks Bedste Bane har fået og håber, at det øgede banefokus fremover vil være med til at gøre fodbolden i Superligaen endnu bedre:

- Vi er rigtig godt tilfredse med den måde, anførerne har taget imod initiativet på, og i sidste ende er det øgede fokus på banerne forhåbentlig med til at hæve kvaliteten af spillet. Målet er bedre baner og bedre fodbold.

Han fortsætter:

- Her lidt over halvvejs igennem forårssæsonen er det positivt at se, at der er nogle klubber, som lægger mange ressourcer i at have en god bane. Forhåbentlig kan en kåring af Danmarks Bedste Bane være med til at inspirere dem yderligere. Samtidig må jeg så også sige, at nogle kampe bliver afviklet på baner, som ikke har superligastandard, og man kan kun håbe, at de i fremtiden vil gøre mere for at optimere dem.


Bemærkninger
Det er værd at bemærke, at Parken i København fik lagt nyt græstæppe efter første hjemmekamp med stor kvalitetsforbedring til følge. Her gik scoren fra et 2-tal til et 5-tal.

Desuden spillede Lyngby BK, FC Nordsjælland og HB Køge, der ikke har varme i banerne, ikke hjemme i de første to runder og havde altså to ekstra uger til at gøre underlaget klar.

Samtidig har HB Køge, FC Nordsjælland, SønderjyskE og Lyngby BK kun spillet på hjemmebane tre gange, mens dette har været tilfældet hele seks gange for FC Midtjylland, Brøndby IF og AaB. OB kommer også op på seks hjemmekampe efter opgøret mod AGF i aften.

Den endelige vinder vil få overrakt prisen som Danmarks Bedste Bane af Spillerforeningen ved Superligaens afslutning i maj, hvor den endelige liste også offentliggøres.


Udvalgt statistik

  • Samlet gennemsnit for de 12 klubber efter ni runder (før OB-AGF): 3,10
  • Samlet gennemsnit for klubber med varme i banen: 3,21
  • Samlet gennemsnit for klubber uden varme i banen: 2,78

Få opdateringer fra os

Bliv opdateret på det seneste omkring Spillerforeningens aktiviteter og det danske fodbold miljø. Få nyheder og annonceringer af events direkte i din indbakke.