17

Spiller til Spiller17.5.2018

6: VM-special med Martin Jørgensen: Jeg talte ikke med min træner i Italien

Play button

Fodbold behøver ikke være sjovt. Forstår og accepterer man dét, har man bedre forudsætninger for at slå igennem som fodboldspiller. Det mener Martin Jørgensen, der med den læring i bagagen oplevede karrierens højdepunkt ved VM i '98

Lyt og abonnér: Spotify, Apple Podcast, Soundcloud

Play button
00:00
Sound

Forud for sommerens VM-slutrunde bringer Spillerforeningen fire VM-specials som podcast. Én episode fra hver VM-slutrunde, Danmark har deltaget i. Den første omhandlede VM i ’86, som Preben Elkjær deltog i. Den næste slutrunde, Danmark deltog i, blev spillet i Frankrig i ’98.

En af spillerne fra det hold hedder Martin Jørgensen. Et rart gemyt og en jovial jyde, der nyder sympati i fodboldmiljøet – det gjorde han som spiller, og det gør han nu som ekspert. Men man skal ikke tage fejl af ham. Som aktiv var han med egne ord ”en egoist”, der – sagt med en kliché – ”hadede at tabe”. Vindermentaliteten har han altid haft, men den blev styrket, da han kom til Italien. Dér lærte Martin Jørgensen, at fodbold ikke altid er sjovt.

- I Fiorentina spillede jeg med (Adrian, red.) Mutu. Rumæneren, som er lidt speciel. Han brokkede sig på et tidspunkt over, at han syntes, det var lidt kedeligt. Træningen var lidt kedelig og så videre. Så spørger træneren, Prandelli, bare ud i plenum: ”Hvad er der sjovt ved fodbold?” Så sad vi og kiggede på hinanden. Hvad mener han? Skal vi nu til at svare på, hvad der er sjovt ved at spille fodbold?

- Så var der én, der sagde: ”Det er, når vi vinder om søndagen.” Og det kan jo ikke siges mere præcist, siger Martin Jørgensen i podcasten ’Spiller Til Spiller’.

Skal ikke altid have en forklaring
Den 42-årige tidligere landsholdsspiller påpeger, at netop dén mentalitet er noget af det, han tog med sig fra Italien. At træningen ikke altid behøver at være sjov, så længe den giver det rigtige output – nemlig en sejr om søndagen. Det var ikke desto mindre en noget anderledes mentalitet, der ventede hjemme i Danmark og i AGF.

- Specielt blandt de yngre spillere skulle det altid være sjovt, og man skulle altid spille på to mål – ellers havde det været en rigtig dårlig træning. Jeg kan tælle på én finger, hvor mange gange vi spillede på to mål til træning i løbet af en uge i Italien.

»Jeg fik aldrig en forklaring, når jeg sad på bænken. Det var bare sådan, det var. Det var sikkert fordi, at ham, der spillede, var bedre, end jeg var. Så det er nogle gange bare at acceptere tingene, som de er, og så klø på i stedet for altid at skulle finde en forklaring eller have en forklaring«

Martin Jørgensen ved ikke, om han vil gå så vidt som at kalde det en tendens. Men han mener, at forskellen i mentalitet og forståelsen af fodbold som et job er forskellen på dem, der tager skridtet videre end Superligaen.

- Jeg tror, at lige præcis dét er forskellen på dem, som når det næste skridt og overlever, når de kommer til udlandet. Det er fordi, de godt kan acceptere, at det er kedeligt; at det er hårdt; at det ikke altid er sjovt; at træneren ikke altid taler med mig. Jeg talte ikke med min træner det første år i Italien. Jeg talte heller ikke ret meget med ham de sidste syv år. Men der var den der indbyrdes forståelse og respekt for tingene. Jeg talte med min assistenttræner i stedet for.

- Jeg fik aldrig en forklaring, når jeg sad på bænken. Det var bare sådan, det var. Det var sikkert fordi, at ham, der spillede, var bedre, end jeg var. Så det er nogle gange bare at acceptere tingene, som de er, og så klø på i stedet for altid at skulle finde en forklaring eller have en forklaring, fastslår han.

Den største landsholdsoplevelse
Før Fiorentina-tiden spillede Martin Jørgensen som bekendt i Udinese. Og det var netop, da han var på kontrakt hos de Udine-klubben, at han deltog i VM-slutrunden i ’98. En slutrunde og en måned, som ifølge Jørgensen var ”fyldt med gode minder”. Det, der står klarest, er dog – ikke overraskende – kvartfinalen mod Brasilien, hvor Martin Jørgensen kom på tavlen efter ét minut og seksogtredive sekunder.

- Det var toppen af kransekagen. Jeg var jo lige begyndt at spille på landsholdet og havde fået lov til at starte inde i alle kampene. Så det er dét, der gør, at VM i ’98 for mig er og bliver noget helt specielt.

Øjeblikket er aldrig blevet overgået i Jørgensens professionelle fodboldkarriere. Derfor var det da også ambivalent efter 3-2-nederlaget til Brasilien – med Ronaldo, Rivaldo, Roberto Carlos, Dunga og co. på holdet – der sendte Danmark hjem fra slutrunden i Frankrig.

- Jeg var et eller andet sted splittet. Det var en skuffelse at ryge ud, fordi kampen havde været så tæt, og vi havde været meget tætte på at komme i en VM-semifinale.

- På den anden side havde vi også spillet lige op med Brasilien i en rigtig flot fodboldkamp. Vi havde sluttet VM rigtig flot af, så det kunne man godt klappe sig selv lidt på skulderen over at have været en del af. Og personligt havde jeg jo fået mit gennembrud på landsholdet og spillet et par gode kampe til sidst, så den var lidt svær at håndtere bagefter, forklarer Martin Jørgensen, der blev ramt af tomhed, da han fra sofaen fulgte afslutningen på slutrunden.

»Jeg syntes godt, Schmeichel kunne have taget det sidste mål. Efter at have set den igen, kan jeg godt se, at Rivaldo får rigtig godt træf på den«

- Da jeg først kom hjem og så semifinalen, hvor vi kunne have deltaget, der kan jeg huske, at jeg blev ramt af tomhed og skuffelsen over anerkendelsen af, at vi kunne have stået i den semifinale selv.

Selvom det er Martin Jørgensens største øjeblik, så har han aldrig genset hele kampen. Nogle ting lever bedre i erindringen, mener han.

- Jeg har faktisk aldrig set kampen efterfølgende fra første til sidste minut. Jeg har selvfølgelig set målet i klip, men selve kampen har jeg aldrig taget mig tid til.

- Men jeg så nogle højdepunkter fra den her den anden dag, og der var der da nogle ting, som jeg måske ændrer en lille smule opfattelse af. Jeg syntes godt, Schmeichel kunne have taget det sidste mål. Efter at have set den igen, kan jeg godt se, at Rivaldo får rigtig godt træf på den. Så der er sådan nogle småting, som minderne og hjernen ikke lige kunne huske fra dengang, som man kan se tydeligere nu.

Få opdateringer fra os

Bliv opdateret på det seneste omkring Spillerforeningens aktiviteter og det danske fodbold miljø. Få nyheder og annonceringer af events direkte i din indbakke.