Hun var i tvivl. »Virkelig, virkelig meget i tvivl« endda. For den dengang 21-årige Sille Struck havde ikke forestillet sig, at hun skulle forlade FC Thy-Thisted Q, hvor hun havde skrevet en – i kvindefodbold – relativt lang kontrakt på to og et halvt år.
Men hendes agent, der har gode spanske kontakter, var i dialog med Rayo Vallecano. Madrid-klubben fra den bedste spanske række ville have den danske midtstopper. Og de var klar til at købe hende fri af kontrakten. Noget, der ikke just er hverdagskost i kvindefodbold.
- Jeg fik at vide, tre uger inden jeg skiftede, at der var en klub, der virkelig ville have mig, og som ville købe mig fri. Men jeg var så meget i tvivl. »Kunne jeg holde ud at sidde i en lejlighed i Madrid?« »Ville jeg komme til at spille?« »Hvad hvis de var alt for gode?« »Hvad nu hvis jeg slet ikke kunne lide at være der?«
- Jeg er virkelig et tryghedsmenneske, så der var rigtig, rigtig mange ting, jeg skulle have styr på inde i mit hoved, fortæller Sille Struck i Spillerforeningens podcast, ’Spiller til Spiller’.
Psykologsamtaler blev vendepunkt
Sille Struck endte med at takke ’ja’ til La Liga-klubbens tilbud. Dermed er hun en af de 41 danske, kvindelige fodboldspillere, der, ifølge en opgørelse fra Spillerforeningen, netop nu spiller i udlandet.
Med i den statistik er også Caroline Møller. Hun havde det lige omvendt. Hun kunne ikke komme hurtigt nok afsted. Og da hendes kontrakt med Fortuna Hjørring løb ud, havde hendes agent gode betingelser.
»Det har gjort mig til et bedre menneske og en bedre fodboldspiller, så jeg kan ikke se, hvorfor det skulle være et tabu«
Den nye arbejdsgiver endte med at blive Inter, der har stolte traditioner på herresiden, men som først i de senere år er begyndt at satse på kvindefodbolden. Den satsning blev den danske offensivspiller en del af, og hun kom flyvende fra start med spilletid og mål til følge.
Men den gode start havde en stakket frist.
- Da jeg kom herned, var alt jo nyt og spændende. Man tilpasser sig jo bare. Men jo mere tid, der gik, kunne jeg ikke bare blive ved med at tænke, at det er fint, det der foregår omkring mig.
- Jeg begyndte at indse, at der var mange ting, der påvirkede mig rigtig meget, som ikke burde påvirke mig. Mange små ting, der skete i klubben.
I vores podcast, ’Spiller til Spiller’, fortæller Caroline Møller, hvordan hun, fordi hun ikke kunne sproget og sad isoleret i sin lejlighed, endte med at føle sig »meget alene«. Hun fortæller også, hvordan hun gennem Spillerforeningen fik kontakt til en psykolog, der med simple redskaber fik hende på ret køl – både sportsligt og mentalt.
- Jeg har virkelig været glad for, at jeg åbner op og taler om det, fordi det har gjort mig til et bedre menneske og en bedre fodboldspiller, så jeg kan ikke se, hvorfor det skulle være et tabu at snakke om det, fastslår Caroline Møller.
Hør det hele i den her udgave af ’Spiller til Spiller’, hvor du også kan høre:
- Hvordan og hvorfor psykologsamtalerne blev et vendepunkt
- Hvordan faciliteterne i Rayo Vallecano og Inter Milan adskiller sig fra danske forhold
- Hvad du kan forvente at møde, når du skifter til en udenlandsk klub
- Og hvordan Spillerforeningen kan hjælpe dig med at gøre det store skridt mere overkommeligt