Han var udmattet. Han lukkede sig om sig selv. Og han turde ikke bevæge sig uden for.
I stedet blev han derhjemme. Og selvom han ikke var mere fysisk belastet, end han plejede, gik han i seng kl. 21:00 hver aften. Jakob Busk var ramt af det, han selv beskriver som »en mindre depression«.
En tilstand, der kun blev forstærket og forværret af den digitale chikane, der tikkede ind i indbakken på den dengang 20-årige knægts telefon.
- Jeg var nærmest lidt bange for at gå ud og være ude på gaden, for jeg var lidt nervøs for, hvis folk sidder og skriver sådan nogle ting. Hvad hvis der sker noget i virkeligheden? Hvordan vil jeg så reagere på det? Så var det lettere bare at gå hjem, fortæller Jakob Busk i Spillerforeningens podcast, ’Spiller til Spiller’.
Én kamp skabte ny virkelighed
Jakob Busk var ellers en fremadstormende, ung målmand. Han var – og er – den yngste målmand, der nogensinde har fået debut for F.C. København, og på det tidspunkt var han også fast mand på U21-landsholdet.
Den dengang 20-årige målmand var et stort talent. Men det, der ellers kunne have været en stor chance, blev starten på hans livs største nedtur.
- Det var slet ikke meningen, jeg skulle spille kampen, husker den tidligere FCK-spiller om det skæbnesvangre 1-5-nederlag mod FC Midtjylland tilbage i 2014.
Men Johan Wiland blev ramt af et hekseskud umiddelbart før kampstart, og så måtte en Jakob Busk pludselig i kamptøjet.
»Vi har haft en adfærd og en tone, som ikke hører sig til. Det her er noget, der er blevet for normalt. Det synes jeg ikke bare, man kan sætte sig ned og acceptere«
- Jeg spiller en rigtig dårlig kamp og går helt ned med holdet. Der er slet ikke noget, der lykkes for os, og vi taber 5-1 – og formentlig også guldet.
Selvom det bare var én kamp, havde Jakob Busk en følelse af, at han havde kostet hjerteklubben F.C. København mesterskabet.
- Og det var ret tungt til at bære rundt på, da man var 20 år, fortæller Jakob Busk, der i dagene efter blev sat at på U21-landsholdet.
- Indenfor tre-fire dage var der to store skuffelser, som man som ung skulle forsøge og navigere i, hvor det hele var gået rigtig godt indtil da. Så det var lidt en ny virkelighed, siger han.
Digital chikane er blevet normalt
Jakob Busk gennemlevede en livskrise. Og den blev altså bare forstærket af den digitale chikane, han modtog i kølvandet på den dårlige præstation.
Det var ikke fordi, beskederne var af værste skuffe. De var eksempelvis hverken diskriminerede eller truende, som Mathias Zanka Jørgensen har oplevet det. Men Jakob Busk var ung og sårbar og var allerede i kulkælderen. Og beskederne gjorde bare krisen større. De blev hans virkelighed.
- Dengang, hvor jeg modtog dem, var jeg slet ikke parat til at dele dem med nogen. Eller snakke om det. Det kunne mine skuldre ikke bære dengang.
Vendepunktet blev samtaler med en psykolog og et lejeophold i AC Horsens. Oplevelserne har hærdet ham. Men han ærgrer sig over, at det tilsyneladende er en del af livet som offentlig person, at man skal udsættes for digital chikane.
»Det ville være den ideelle verden, og det ville være meget nemmere at stille folk til regnskab«
Selvom han egentlig ikke var interesseret i at dele sin historie, og at det skulle handle om ham, føler han sig nødsaget til at gøre det nu.
- Man er også bare nødt til at dele ud af noget. Gøre et eller andet. Der er nogen, der er nødt til at gøre noget og sige noget. Og stå frem. Ellers får vi aldrig rykket ved noget. Derfor vil jeg gerne medvirke, jeg vil gerne fortælle min historie, understreger den 27-årige målmand og fortsætter:
- Jeg fortæller ikke min historie, fordi nogen skal synes, det er synd for mig personligt. Jeg synes bare, at vi har haft en adfærd og en tone, som ikke hører sig til. Det her er noget, der er blevet for normalt. Det synes jeg ikke bare, man kan sætte sig ned og acceptere.
Busk eftersøger sanktionsmuligheder
Derfor efterspørger Union Berlin-målmanden en udvikling på området. Det kunne eksempelvis være, at man skulle verificere sin profil med NemID eller lignende.
- Det ville være den ideelle verden, og det ville være meget nemmere at stille folk til regnskab, siger Jakob Busk, der tvivler på, at dialog og et øget fokus alene flytter noget.
- Hvis man ikke gør noget, bliver det rigtig svært. Hvis det bare bliver en dialog, og man forsøger at tale til nogen. Så tror jeg, at man selvfølgelig kan fange nogle, som måske lige vil tænke sig om en ekstra gang, inden de trykker send. Men jeg tror, man skal have mulighed for at sanktionere folk, hvis der bliver trådt over grænsen. Det ville være mit bedste bud.
- Det her har været her længe. Nu skal vi se, om vi ikke kan gøre noget ved det, fastslår Jakob Busk i udsendelsen.