7

Presse7.2.2022

Årets Kvindelige Hold: Sat af spillerne selv

Der er skiftet ud i samtlige kæder på Årets Kvindelige Hold 2021, hvis man sammenligner med året før. Det er de danske fodboldspillere, der selv har stemt.

 Årets Kvindelige Hold: Sat af spillerne selv

Af Martin Dons

Lene Christensen har erobret pladsen på Kvindelandsholdet, og Kolding Q-keeperen er også stemt ind på Årets Kvindelige Hold 2021. Hun afløser Katrine Abel, som hun også afløste på landsholdet, efter hun indstillede sin karriere.

I forsvaret er der genvalg til to af landsholdets defensive krumtapper Rikke Sevecke, der også var nomineret til Årets Kvindelige Fodboldspiller, og Stine Ballisager, mens der i år er blevet plads til Katrine Veje og Sara Thrige, der afløser Sofie Svava og Simone Boye.

På midtbanen erstatter FC Nordsjælland-talentet Kathrine Kühl Nicoline Sørensen, mens de danske spillere igen peger på Sanne Troelsgaard og Sofie Junge på de to andre pladser.

I angrebet er Årets Kvindelige Fodboldspiller 2021, Signe Bruun, stemt ind på holdet for første gang. Hun afløser Nadia Nadim, mens der er genvalg til Pernille Harder, der var nomineret til Årets Kvindelige Fodboldspiller, og Stine Larsen.

Målmand: Lene Christensen
Forsvar: Katrine Veje, Rikke Seveke, Stine Ballisager, Sara Thrige
Midtbane: Sanne Troelsgaard, Kathrine Kühl, Sofie Junge
Angreb: Pernille Harder, Signe Bruun, Stine Larsen

Om Årets Kvindelige Hold

Spillerne i de hjemlige ligaer og de danske spillere i udlandet står får udvælgelsen af spillere til Årets Hold. De spillere, der får flest stemmer i deres respektive kæder, bliver udtaget. Formålet er at fremhæve de bedste danske spillere på alle positioner.

Få opdateringer fra os

Bliv opdateret på det seneste omkring Spillerforeningens aktiviteter og det danske fodbold miljø. Få nyheder og annonceringer af events direkte i din indbakke.