Det er ikke kun i Danmark, der er blevet lagt mærke til Christian Eriksens gode sæson sidste år. Det er der også blandt fodboldspillerne rundt om i verden.
For den danske landsholds- og Tottenham-spiller er nemlig nomineret til FIFPRO, den internationale spillerforening, og FIFAs World11.
23.000 spillere har afgivet deres stemme, og det er første gang, at en mandlig dansk fodboldspiller er nomineret til det prestigefyldte hold.
Sløret, for hvem der kommer på verdensholdet, løftes den 23. september i Milano, hvor også kvindernes World11-hold afsløres. Her er den danske landholdsanfører Pernille Harder nomineret. Hun var på holdet sidste år.
Du kan se alle de nominerede herrespillere her og de kvindelige nominerede her.
Back