![]() |
|||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||
![]() |
![]() ![]() 28/9-2009 Mads Øland tager afstand fra Mikkel Becks dobbeltrolle Spilleragenten Mikkel Beck har fået frataget sin agentlicens midlertidigt samt modtaget en bøde på 200.000 kr. for at have repræsenteret både en klub og en spiller i en handel. Sagen får direktøren for Spillerforeningen, Mads Øland, til at lange kraftigt ud efter Mikkel Beck. I 2006 indgik Mikkel Beck en toårig repræsentationsaftale med spilleren Martin Christensen, der betød, at han repræsenterede Martin Christensen, da han forhandlede om et skifte til den engelske klub Charlton i 2007. Ifølge repræsentationsaftalen var Martin Christensen forpligtet til at betale 10 % af sin løn fra Charlton til Mikkel Beck, hvilket betød et agenthonorar på £93.600 for hele Martin Christensens kontraktperiode. Samme år indgik Mikkel Beck en aftale med Charlton, hvor han indvilligede i at hjælpe klubben i kontraktforhandlingerne med Martin Christensen uden at fortælle spilleren om dette. I henhold til aftalen skulle Charlton betale Mikkel Beck et samlet beløb på £90.000 betalt over to omgange for sit arbejde med kontraktforhandlingerne. Samtidig undlod Mikkel Beck at anføre navn og underskrift på spillerkontrakten. Spillerforeningens direktør, Mads Øland, er ikke imponeret over agentens ageren: ”Det, Mikkel Beck har gjort, er en overtrædelse, der burde betyde; Ryk direkte i fængsel. Den opførsel, han har lagt for dagen med sin dobbeltrepræsentation er det grelleste, man som spilleragent kan gøre over for sin spiller.” Mads Øland synes ikke at kunne spore nogen form for anger hos Mikkel Beck og frygter derfor, at han vil genoptage sine forretningsgange, når han får sin licens tilbage: ”Han har opført sig på en måde, der gør det svært for nogen at tro, at det vil stoppe i fremtiden. Jeg må advare spillerne kraftig mod at bruge ham og håber, at alle spillere vil holde sig frem ham.” Samtidig gør Mads Øland opmærksom på, at Mikkel Becks sag ikke er uset i fodboldens verden: ”Mikkel Beck er desværre ikke et enkeltstående tilfælde, da der bestemt ikke er lighedstegn mellem at have det blå stempel fra DBU og så opføre sig ordentligt. Jeg kan kun anbefale, at spillerne rådfører sig med en advokat, deres holdkammerater og spillerforeningen i det land, de spiller i, før de træffer valget om hvem, der skal repræsentere dem.” I februar 2009 valgte DBU’s Kontraktfodboldudvalg at indlede en undersøgelse af Mikkel Becks rolle som spilleragent i forhandlingerne mellem Charlton og Martin Christensen. Sagen er endt med, at Kontraktfodboldudvalget idømte Mikkel Beck en bøde på 200.000 kr. og fratagelse af agentlicens i tre år, hvor de to er betinget. I løbet af undersøgelsen har Mikkel Beck erkendt, at han begik en fejl i forhold til DBU’s og FIFA’s regler omkring dobbeltrepræsentation. På trods af dette har Mikkel Bech valgt at anke afgørelsen. |
![]() |
|||||||||||||||||||
Nyheder fra FIFPro |
Nyheder
|
Pressemeddelelser
|
Spillerforeningen er medlem af: |
||||||||||||||||||