"For det første synes jeg, at UEFA skal bruge sine ressourcer anderledes. De skal omfordeles i betydeligt omfang. For det andet skal der gøres meget mere for, at aftaler mellem klubber og spillere bliver overholdt. Selv om det mest er et østeuropæisk problem, har det aldrig været værre end nu, og vi har altså også enkelte problemer i den retning herhjemme,” siger Spillerforeningens direktør.

Mads Øland ser frem til UEFA-kongressen i København 25. marts - og liner to hovedtemaer op, som han mener den europæiske fodboldforbund bør bruge mest krudt på. Det er ikke fordi han har den største tiltro til, at repræsentanterne fra de enkelte fodboldforbund deler hans syn på sagen, men fra sin forventede plads som observatør fra den internationale spillerforening FIFPro, vil Øland i det mindste kunne følge med i debatten fra talerstolen.
 
”UEFA har mange vigtige problemstillinger på sin dagsorden, men de to nævnte er desværre ikke med selvom de er meget væsentlige. Hvis jeg derudover skal finde en fællesnævner mellem spillerne og UEFA, så må det være kampen imod racisme. I UEFA-regi tages racismeproblemet meget alvorligt og UEFA har en meget offensiv tilgang til racismebekæmpelse. Sidst har UEFA bekræftet sin nultolerance-politik. Hvis tilhængere af det spanske landshold råber racistiske udtryk ned mod modstanderne i Bernabeu, så skal Spanien kunne gøres til taber af kampen og eventuelt udelukkes fra den pågældende turnering. Racisme er et stadig stigende problem i og uden for fodbolden, og fodbolden kan også bidrage på denne måde,« mener Øland.
 
Han fastholder dog, at der er to større og for selve fodbolden klart mere fundamentale problemer:
 
Med hensyn til omfordeling:
”UEFA har vist kommerciel dygtighed ved at hente rigtig, rigtig mange penge på EM-slutrunderne, Champions League og senest den omskabte UEFA Cup. Alle har fået mere ud af UEFA's pengemaskine. Et lille forbund som DBU får fx godt 10 millioner kroner om året. Men de store klubber har fået langt de største portioner af indtægtsfremgangen over de sidste to årtier. De i forvejen rige har scoret mest, og på den måde har UEFA været med til at øge ulighederne og gjort det vanskeligere for fx de danske klubber at komme frem i de europæiske turneringer. Desuden burde UEFA meget mere målrettet og i langt større grad end nu bruge sine penge til talentudviklingsprojekter og projekter til fremme af breddefodbolden.”
 
Og med hensyn til aftaler, der ikke overholdes:
”UEFA snakker om, at man ønsker at begrænse lønudbetalingerne til stjernerne i fx Chelsea, Man United og Milan ved at indføre et lønloft. Det synes jeg er et forkert fokus. Jeg kan ikke se, at UEFA behøver at hjælpe Abramovich med at holde sine lønudgifter nede til Ballack, Terry og de andre. I en spillerforeningsmand øjne er det et pseudoproblem, når vi oplever masser af spillere, der ikke modtager den aftale løn. Vi taler om flere tusinde spillere i Europa, især østpå, hvor mange forbund og klubber heller ikke lever op til de regler om kontraktindgåelse, som følger af FIFA's regler. Eksempelvis er stort set alle spillere i Ungarn udstyret med to kontrakter, én med klubben og en anden med en sponsor, klubejer eller investor. Der skal ikke så meget fantasi til at se, hvilke forviklinger der kan komme af det. Meget ofte ender det med, at spilleren ikke får sin løn,” siger Mads Øland.