 |
|||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||
 |
  11/7-2006 Rent blod – ren sport Efter skandalen i Tour de France viser dopingen endnu en gang sit ansigt i avisernes overskrifter. Spillerforeningen finder det derfor på sin plads, at vi slår vores holdning til doping fast. Doping er snyd Spillerforeningen er imod doping. Hvad enten der er tale om en motionist på steroider, en professionel cykelrytter på EPO eller en fodboldspiller på amfetamin, ser vi forfærdede til. Det må ikke være et vilkår at være dopet for at kunne vinde. Thomas Lindrup, formand for Spillerforeningen, uddyber: - Vi er ikke interesseret i, hvem der kan præstere de højeste lægeregninger eller hvilke medicinske laboratorier, der er længst fremme i udviklingen af kunstige vidunderpræparater. Vi er interesseret i hvilke mennesker, der er bedst til en given sport under ens forhold. Doping er snyd, bedrageri og simpelt fidusmageri. Hvis vi først begynder at tvivle på, at vores øjne viser os oplevelser skabt af fodboldspillere på lige vilkår, vil fascinationen ved sporten dø. At se en fodboldkamp med en viden i baghovedet om, at aktørerne er manipulerede størrelser, vil være en oplevelse uden identifikation og indlevelse. Doping er leg med døden - Jeg forstår ikke, at man tør at risikere livet for nogle marginale og uærlige fordele. Dopingens ofre opnår ingen glæde eller ære, og det gør deres pårørende heller ikke, fastslår Thomas Lindrup. Der er en årsag til, at de forskellige midler findes på dopinglisten. Udover at være præstationsfremmende er en række af stofferne også særdeles farlige for helbredet, og snyderne sætter deres liv på spil ved at forurene blodårerne i jagten på succes. Fx er det et faktum, at fx det så populære EPO gør blodet tykkere og derved signifikant øger risikoen for blodpropper. Grænserne flyttes Sidste år hævdede medicinske eksperter, at man skulle overveje at acceptere doping under kontrollerede forhold. De massive aktuelle problemer i cykelsporten synes ligeledes at kunne få folk til at trække på skuldrene over situationens alvor. En undersøgelse lavet af Catinét Research viser, at et flertal i den danske befolkning ikke er mindre interesseret i at følge Touren i år på trods af dopingskandalen. Det er altså et tegn på, at befolkningens tolerancetærskel er hævet gennem flere års cykelløb med dopede ryttere. Holdningen synes at være, ”hvis de alligevel doper sig alle sammen, er det jo stadig en lige konkurrence - hvorfor skal jeg så berøves for mit Tour de France?”. Denne sorgløse holdning er den rene gift for opfattelsen af professionelle idrætsudøvere, fordi holdningen spreder sig og finder rodfæste under nye himmelstrøg. To sportsgrene – én opfattelse Når befolkningen allerede har accepteret cykelryttere som et inficeret folkefærd, er opfattelsen af fodboldspillere også påvirket i negativ retning. Ligegyldigt hvor langt de to sportsgrene er fra hinanden i krav om fysisk formåen, kan folk ikke forventes at lave samme skel. Fodboldspillere vil hurtigt blive slået i hartkorn med cykelryttere, hvis ikke dopingsagerne i professionel fodbold holdes nede på et absolut minimum. Bare det forhold, at der i pressen forlyder rygter om fodboldspillere blandt dopinglægen Fuentes’ klienter, kan være et fatalt skred for opfattelsen af fodbold som en ren sport. Spillerforeningens formand råber derfor allerede nu vagt i gevær: - Lykkeligvis er dette VM overstået uden en eneste dopingsag, men der er ingen grund til at være naiv omkring problemet i fodbold. Var bare én spiller blevet fældet, ville hele slutrunden være skændet. Derfor er signalværdien i dopingsagerne af afgørende betydning, siger Thomas Lindrup. Helte og barbarer Elitesport fascinerer os, fordi udøverne kan præstere mere end almindelige mennesker. Gennem deres grænsenedbrydende præstationer hiver de os ud af gør-det-selv-programmernes daglige hyldest til middelmådigheden. - Vi må anerkende, at de enkelte udøvere er under et næsten barbarisk pres for at kunne opnå disse resultater, men der findes ingen undskyldning for at sætte sportens liv og i særdeleshed sit eget liv på spil, siger Thomas Lindrup. Hvis fodbolden er den moderne tids religion, så er doping den forbudne frugt. Drenge og piger ser stadig op til fodbolden som netop en uskyldsren bastion, hvor man kan regne med sine helte. Lindrup slutter op om holdningen: - Vi er som fodboldspillere ikke forpligtet til at spille helte. Men vi er forpligtet til at sende et signal om, at vi tænker på vores helbred, og at doping er ren og skær snyd, afslutter han. |
  |
|||||||||||||||||||
Nyheder fra FIFPro |
Nyheder
|
Pressemeddelelser
|
Spillerforeningen er medlem af:  |
||||||||||||||||||
.JPG)
.jpg)