2

Artikel2.2.2018

Kvindelandsholdet glade for dagens afgørelse i appel-sag

UEFA har afvist Sveriges appel og holder fast i den oprindelige sanktion mod DBU og Kvindelandsholdet efter den aflyste kvindelandskamp mod Sverige.

Af Martin Dons

Det europæiske fodboldforbund, UEFA, sanktionerede den 16. november DBU og Kvindelandsholdet med en bøde på 20.000 EURO og et nederlag på 3-0 for den aflyste VM-kvalifikationskamp mod Sverige. Udover bødestraf og pointtab tilkendte UEFA yderligere DBU en betinget straf, som betyder, at hvis man igen udebliver fra en kamp inden for de næste fire år, udelukkes man fra UEFA-turneringer.

Den sanktion var det svenske fodboldforbund dog ikke tilfreds med og valgte i december at anke afgørelsen.

UEFA’s appeludvalg har nu behandlet den svenske appel, og udvalget har afvist den svenske appel og stadfæstet den oprindelige sanktion.

- Vi er tilfredse med dagens afgørelse, så vi nu kan kigge fremad. Nu handler det om at holde fokus på det sportslige, hvor vi har en stor opgave foran os. Vores mål er fortsat at spille os til VM, og det vil vi gøre alt for at indfri, siger Pernille Harder.

Kvindelandsholdet spiller i februar og marts træningsturneringen Algarve Cup i Portugal, inden det gælder VM-kvalifikationskampen mod Ukraine den 9. april i Viborg.

Få opdateringer fra os

Bliv opdateret på det seneste omkring Spillerforeningens aktiviteter og det danske fodbold miljø. Få nyheder og annonceringer af events direkte i din indbakke.