2

Artikel2.12.2011

Spillerforeningen afslører vinderne af Spillernes Officielle Kåringer

Fra i morgen lørdag den 3. december vil Spillernes Officielle Kåringer 2011 blive afsløret. Årets Kvindelige Fodboldspiller står i første række, mens mandagen byder på Årets Profil i Superligaen og Årets Profiler i Divisionerne.

Af Spillerforeningen

Fra i morgen lørdag den 3. december vil Spillernes Officielle Kåringer 2011 blive afsløret. Årets Kvindelige Fodboldspiller står i første række, mens mandagen byder på Årets Profil i Superligaen og Årets Profiler i Divisionerne.

Spillerforeningen afslører de næste dage, hvem der bliver vinderne af Årets Profiler i Superligaen, 1. Division, 2 Division Øst og Vest. Derudover vil det blive afsløret, hvem der er Årets Kvindelige Fodboldspiller, og hvem der optræder på Årets Hold.

Spillerforeningens kåringer er de mest prestigefulde herhjemme, da det er spillerne selv, der stemmer på deres kollegaer. Med andre ord er det de sande eksperter, der spiller mod hinanden uge efter uge, som peger på vinderne.

William Kvist vandt både prisen som Årets Profil i Superligaen og Årets Fodboldspiller i 2010, og lagde ikke skjul på sin glæde: ”Jeg er meget stolt over at modtage en pris, som mine kolleger står bag. For de er de mest kompetente og kritiske kritikere, der findes. Jeg kender jo som spiller selv fornemmelsen af at spille over for nogen, der er gode. Så det er klart den pris, der betyder mest for mig,” siger den nuværende Stuttgart-spiller.

Datoer for afsløringer af Spillernes Officielle Kåringer:

  • Lørdag 3. december: Årets Kvindelige Fodboldspiller
  • Søndag 4. december: Årets Hold
  • Mandag 5. december: Årets Profil i Superligaen, Årets Profil i 1. Division og Årets Profiler i 2. Division Øst og Vest
  • Lørdag 7. januar 2012: Årets Fodboldspiller (ved gallashowet SPORT 2011 på DR)

Årets Talent og de fem nominerede som Årets Fodboldspiller vil blive afsløret senere i år. Spillerforeningen vil sende pressemeddelelser ud med vinderne på de angivne dage.

Få opdateringer fra os

Bliv opdateret på det seneste omkring Spillerforeningens aktiviteter og det danske fodbold miljø. Få nyheder og annonceringer af events direkte i din indbakke.