08. 03. 2022

Reaktion på suspendering af kontrakter i Rusland

Spillerforeningens direktør, Michael Sahl Hansen, glæder sig over, at det nu bliver muligt for udenlandske spillere at rejse hjem fra Rusland og Ukraine. Men han ser også flere dilemmaer i FIFA’s reglementsændring.

I aftes besluttede FIFA, at udenlandske spillere fra den 11. marts kan få suspenderet deres kontrakt i russiske klubber frem til og med den 30. juni i år.

- Det er positivt, at der nu er kommet en løsning, der gør, at spillerne kan rejse hjem. I den situation, vi står i lige nu, handler det først og fremmest om spillernes ve og vel og sikkerhed. Og nu er der en løsning, som gør, spillerne kan rejse hjem i første omgang til den 30. juni. Det altoverskyggende er, at spillerne kan komme i sikkerhed. Vi havde dog ønsket, at spillerne fik deres kontrakter ophævet straks uden nogle konsekvenser af nogen art sportsligt såvel som økonomisk. Så det er ikke den bedste af alle løsninger, men vi har det godt med at få de danske og andre udenlandske spillere ud af landet, siger direktør i Spillerforeningen, Michael Sahl Hansen.

Det altoverskyggende er, at spillerne kan komme i sikkerhed. Vi havde dog ønsket, at spillerne fik deres kontrakter ophævet straks uden nogle konsekvenser af nogen art sportsligt såvel som økonomisk

- Det er vigtigt, at der er blevet mulighed for at suspendere kontrakterne, så det giver spillerne mulighed for at forlade landet, uden at de bryder deres kontrakter, fordi et kontraktbrud kan have altødelæggende konsekvenser for spillerne.

Selv om Sahl Hansen er positiv overfor, at spillerne nu kan rejse hjem, så ser han også flere udfordringer i FIFA’s udmelding, som han mener er for vag.

- På den helt korte bane er det et problem, at spillerne ikke kan rejse straks. Det giver ingen mening fra et spillerperspektiv, at spillerne skal vente til den 11. marts, hvis de ønsker at komme ud nu og her. Transportmulighederne ud af Rusland indskrænkes dag for dag, og derfor mener vi, at spillerne skulle have mulighed for at rejse straks uden forudgående aftale. Der kan komme et voldsomt stort pres på spillerne i de kommende dage, hvis der er klubber, der vil forsøge at modarbejde en suspendering af kontrakter, siger direktøren.

- Vi er selvfølgelig fortsat i tæt dialog med de to danskere i Rusland, og vi står klar til at hjælpe dem i det omfang, det er nødvendigt.

Et skifte til en ny klub skal ske seneste den 7. april, og klubberne har maksimalt mulighed for at skrive kontrakt med to spillere fra den russiske eller ukrainske liga.

Tilbage

SENESTE NYT

29.09.2022

77: Ni minutter med Jeppe Grønning om Karriereskifteseminar

LÆS MERE
22.09.2022

76: Hvorfor skulle FC Midtjylland spille i vanvittig varme?

LÆS MERE
15.09.2022

75: Sådan arbejder vi med den gode vej ud af fodbold

LÆS MERE
04.09.2022

Sportsstjerner siger nej til diskrimination

LÆS MERE
16.08.2022

Et slaraffenland for digital chikane

LÆS MERE
15.07.2022

74: Lukas skiftede til Sassuolo som 16-årig

LÆS MERE
07.07.2022

På valg og valgt. Bestyrelsen fortsætter uændret

LÆS MERE