29

Spiller til Spiller29.4.2022

69: Dommerformanden forklarer #7: Special med lytterspørgsmål

Play button

Hvorfor stiller dommerne ikke op til interviews efter kampene? Hvorfor bruger man ikke VAR til alt? Og hvorfor straffes dommeren, hvis han kaldes til skærmen? Det er nogle af de spørgsmål, som dommerformand Michael Johansen bliver stillet i denne specialudgave af ’Spiller til Spiller’, hvor lytterne har bestemt spørgsmålene.

Lyt og abonnér: Spotify, Apple Podcast, Soundcloud

Play button
00:00
Sound

VAR kan trække et forkert rødt kort tilbage.

Det har vi ved flere lejligheder set, men kommer det til et forkert andet gult kort, som jo ligeledes betyder rødt, kan VAR ikke gøre noget.

Det undrer lytter Mikkel Bjerg, der i denne ’Dommerformanden forklarer special’ har udnyttet muligheden for at stille et spørgsmål til dommerformand Michael Johansen.

»Jeg håber personligt, at IFAB går ind og genovervejer nogle af de andet gule kort-situationer, der kan opstå«

Derfor har han spurgt, hvorfor man kan trække et forkert rødt kort tilbage, men altså ikke et forkert andet gult kort?

- Fordi det er specificeret i fodboldloven, i det vi kalder VAR-protokollen, som er skrevet ind i fodboldloven. Der står det specifikt, at det må man ikke, så det vil være en forbrydelse mod fodboldloven, forklarer Michael Johansen i vores podcast ’Spiller til Spiller’.

Han ærgrer sig dog samtidig over, at det lige nu ikke er tilladt, men åbner op for muligheden i fremtiden.

- Jeg håber personligt, at IFAB går ind og genovervejer nogle af de andet gule kort-situationer, der kan opstå. For jeg har nogle enkelte eksempler, hvor man med fordel kan bruge VAR, til at undgå at kampen bliver ødelagt.

»Et eksempel kan være, at en spiller filmer sig til et andet gult kort på en modstander, så han bliver udvist. Dermed har man brugt film til at reducere modstanderen med en spiller og får dermed en kæmpe fordel, uden at VAR kan blande sig. De typer af situationer – de undtagelser på andet gule kort – mener jeg helt legitimt, man kan åbne op for i VAR. De sker ikke så tit, men når de sker, så er de altødelæggende,« siger Michael Johansen og tilføjer.

»Men hermed ikke sagt, at man skal åbne op for alle fortolkninger på andet gule kort, for så åbner man op Pandoras æske, for så skal vi også tjekke første gule kort, og så kan man blive ved.«

I den her udsendelse kan du også høre:

  • Hvorfor VAR ikke blandede sig i de hårde tacklinger i derbyet i Parken
  • Hvorfor man lige nu ikke bruger tidligere Superliga-dommere i VAR-vognen
  • Hvorfor dommerne straffes i deres bedømmelse, hvis de skal have hjælp af VAR
  • Om mediestrategien for, hvorfor/hvorfor ikke dommere stiller op til interviews

Du finder ’Spiller til Spiller’ i Apple Podcast, på Spotify, eller hvor du foretrækker at lytte til podcast.

Få opdateringer fra os

Bliv opdateret på det seneste omkring Spillerforeningens aktiviteter og det danske fodbold miljø. Få nyheder og annonceringer af events direkte i din indbakke.