12

Spiller til Spiller12.5.2021

53: Dommerformanden forklarer #4: Korrekt AaB-offside giver ikke Premier League-tilstande i Danmark

Play button

Var offsiden på AaB’s Tim Prica ‘clear and obvious’? Dommerformand Michael Johansen bliver forholdt – og gennemgår – situationen i denne udgave af ’Spiller til Spiller’.

Lyt og abonnér: Spotify, Apple Podcast, Soundcloud

Play button
00:00
Sound

- Jeg kan godt forstå, at de her typer af situationer bliver diskuteret.

Det er AaB’s annullerede mål mod OB, som dommerformand Michael Johansen taler om. Men selv om han har forståelse for diskussionen – og gerne selv tager den – så er han ikke i tvivl om konklusionen: Det var korrekt at annullere målet for offside.

- Når vi i VAR-bilen kigger på, hvad det faktuelle er i den situation, så er der tale om en offside, og det er således, at den skal tages, slår Michael Johansen fast i Spillerforeningens podcast, ’Spiller til Spiller’.

- Det, der er bevisførelsen i den her sag, er de to fødder. Er de entydige fokuspunkter? Og når vi har to fødder, der står med ti centimeters forskydning, og vi har fjernet alle usikkerhederne, fordi spillerne netop er i stilstand – de er ikke i hurtig bevægelse – og vi har styr på, at afleveringstidspunket er intakt, så er stort set alle usikkerhedsmomenterne fjernet, og så er vi nødt til at gå ind og intervenere på ti centimeter.

- Ti centimeter er meget i forhold til offside. Vores linjedommere skal kunne se en offside på ti centimeter. Det forventer vi som en naturlig del af spillet. De kan blive snydt nogle gange, det blev de så her, og når vi samtidig har tv-materialet, der klart understøtter det, så skal vi også intervenere.

På tv-billederne var det efterfølgende svært at se en tydelig offside, og episoden blev på lægterne, i stuerne derhjemme og ikke mindst på de sociale medier diskuteret heftigt. Det forstår Michael Johansen godt.

- Når man ser det billede, som blev vist over for tv-seerne, så sidder man jo nærmest oppe på 55. række og prøver at skulle forholde sig til noget, der er ti centimeter nede på banen. Det kan ikke lade sig gøre. Så ser alt jo nærmest bagatelagtigt ud.

»Det, vi plejer at sammenligne de her situationer med, er, hvis bolden er ti centimeter inden over målstregen, skal VAR så blande sig? Jeg tror, enhver ville sige »ja selvfølgelig««

- Jeg tror, at vores læring i forhold til det her er, at de tv-billeder, vi vil gå ud at vise fremadrettet, når vi har de typer af situationer, det er, at vi faktisk zoomer ind på selve situationen, så man ikke sidder med så stor afstand, for du kan ikke se det fra 55. række. Man er nødt til at zoome ind, og det gør de selvfølgelig også nede i VAR-vognen, og på den måde bliver det meget åbenlyst, at man har to støvler, der står forskudt, og så fanger bordet, fordi en offside er trods alt faktuelt, og vi kan ikke ignorere det. Det vil faktisk være at tilgodese det ene hold ved, at man ikke forholder sig til det.

- Det, vi plejer at sammenligne de her situationer med, er, hvis bolden er ti centimeter inden over målstregen, skal VAR så blande sig? Jeg tror, enhver ville sige »ja selvfølgelig«, og hvis VAR ikke blandede sig, når bolden er ti centimeter inden over målstregen, så ville det være en katastrofe. Og der er reelt ingen forskel på det her, når man fjerner de her usikkerhedsfaktorer, og det er vigtigt at holde sig for øje, hvornår der er det. For ’clear and obvious’ handler om, når billedmaterialet er intakt. Vi kan ikke sætte mål på. Vi kan ikke sige, når det er fem centimeter eller ti centimeter, forklarer han.

I udsendelsen, som du blandt andet finder i Apple Podcast, på Spotify eller via SoundCloud, kan du også høre:

  • Hvorfor Marcel Rømers gule kort i 26. spillerunde blev vekslet til et rødt
  • Om VAR kan gå ind og blande sig i en situation, der er til gult kort, hvis spilleren i forvejen har et gult kort
  • Hvordan det påvirker dommerne og VAR, at der igen er tilskuere på lægterne
  • Og hvorfor dommerformanden ikke frygter Premier League-tilstande i Danmark

Få opdateringer fra os

Bliv opdateret på det seneste omkring Spillerforeningens aktiviteter og det danske fodbold miljø. Få nyheder og annonceringer af events direkte i din indbakke.