29

Artikel29.8.2019

Signe Bruun efter chokmelding: Jeg brød sammen

»Det var totalt urealistisk, at jeg fra det ene sekund til det andet var hevet væk fra fodbolden et helt år.«

Af Michael Hehr

Jeg brød bare sammen, og så hørte jeg ikke resten af, hvad han sagde til mig.

Oplevelsen ligger efterhånden nogle måneder tilbage i tiden. Men Signe Bruun husker tydeligt følelsen, da lægen leverede MR-scanningens barske realiteter.

- Det hele stod bare stille. Det blev helt tomt. Jeg fik et hul i maven. Det var totalt urealistisk, at jeg fra det ene sekund til det andet var hevet væk fra fodbolden et helt år. Det var sådan, det føltes, genkalder Paris Saint-Germain-spilleren.

Den 21-årige landsholdsspiller var chokeret. For da hun mere eller mindre ubesværet gik ind for at blive scannet, var der godt nok en del af hende, der frygtede, at det var korsbåndet, der var røget. Men den smerte, hun havde følt, da hun kom til skade, føltes ikke, som hun havde fået det beskrevet af andre spillere, der har døjet med en korsbåndsskade. Det føltes hverken som at få stukket en kniv ind i knæet eller som en eksplosion. Landsholdsspilleren havde mest af alt ondt på ydersiden af knæet.

Den manglende smerte inde i knæet ændrede dog ikke på MR-scanningens resultat. Og chokket ramte hende hårdt.

- Jeg var mega ked af det. Det var nogle hårde dage. Der var jeg ved siden af mig selv.

Det handler om tryghed

At blive korsbåndsskadet kan være uoverskueligt. Operationen, den lange genoptræning og ikke mindst den hårde mentale kamp.

Signe Bruun havde med andre ord rigeligt at se til, da hun midt i juni 2019 blev klar over, at hun netop var blevet korsbåndsskadet. Derfor var landsholdsspilleren glad for, at Tine Lundgaard Curth, der er en af Spillerforeningens jurister, hjalp – og fortsat hjælper – hende med at anmelde skaden.

- Jeg ringede til Tine, inden jeg blev opereret. Vi havde en god snak om, hvordan det hele fungerede, og hvad jeg kunne forvente. Så fik jeg en anmeldelse, jeg skulle udfylde, hvor hun var rigtig godt til at hjælpe med de ting, jeg var usikker på. Så det har været nemt for mig. Efter det har hun overtaget resten.

»For mig har det ikke været spørgsmål. Selvfølgelig skulle jeg have en forsikring«

- Det giver tryghed, at det bliver gjort ordentligt. Jeg har aldrig stået i den her situation før, så jeg havde mange spørgsmål. Det hele var jo nyt. Så det giver en tryghed, at jeg ved, Tine har erfaring med den her proces, og det giver tryghed at vide, at jeg har Spillerforeningen – som autoritet – i ryggen. Nu skal jeg ikke tænke på det længere. Det er i trygge hænder og skal nok gå sin gang, tilføjer hun.

Det handlede også om tryghed, da hun i sin tid tegnede sin private ulykkesforsikring. For den 21-årige udlandsprof kunne det ikke være anderledes. Det kunne det i øvrigt heller ikke, da hun spillede i Fortuna Hjørring.

- Jeg har tegnet en ulykkesforsikring gennem Spillerforeningen. Det var vigtigt for mig. Det lyder mærkeligt at sige, men det giver mig en tryghed på banen. For mig har det ikke været spørgsmål. Selvfølgelig skulle jeg have en forsikring. Det er naturligt for mig. Det er jo mit erhverv.

- Min krop er mit arbejdsredskab. Så jeg synes, det er ret væsentligt. Det er en god investering, understreger Bruun, der i 2017 blev kåret som Årets Kvindelige Talent.

Nytter ikke at sidde derhjemme og kigge ud i luften

Mens Spillerforeningens jurist har overtaget sagen og løbende orienterer Signe Bruun, har PSG-spidsen fuldt fokus på at komme styrket tilbage på banen.

- Jeg er en lille smule foran planen, så det går rigtig godt. Men jeg arbejder også sammenlagt fem timer hver dag med min genoptræning, får god rådgivning i klubben og forsøger at gøre alle de rigtige ting, så det skulle også gerne give resultater.

- Det er selvfølgelig hårdt. Men jeg kan også meget godt lide det. Jeg kan godt lide følelsen af, at jeg gør noget for det og ikke bare sidder derhjemme og kigger ud i luften. Når man har noget at lave, så sidder man heller ikke og er ked af det på samme måde.

- Det er en langsom proces, og det er svært at flytte sig fra dag til dag. Så målene er langsigtede, men jeg tager én dag ad gang. For hvis jeg først tænker på forløbet, og hvor langt det er, så bliver det uoverskueligt. Det ville jeg ikke få noget godt ud af, fortæller Signe Bruun, der har et kortsigtet mål hver eneste dag.

- Jeg vil have det sådan, at hver aften, når jeg går i seng, så kan jeg sige til mig selv, at jeg har gjort alt, hvad jeg kan.

Landsholdspausen er en kedelig reminder

Uanset, hvor meget hun ønsker det anderledes, er Signe Bruun tvunget til at se til fra sofaen, når landsholdskollegaerne i aften tager hul på EM-kvalifikationen hjemme mod Malta. Som en af få spillere i PSG-truppen skal hun ikke repræsentere sit land i landskampspausen.

- Det er sgu hårdt for at være helt ærlig. Vi spillede kamp i søndags, og efter kampen sagde alle farvel, fordi de skulle afsted med deres respektive landshold. Det plejer jeg jo også selv at skulle, så det var en tom følelse at skulle blive tilbage. Jeg blev ikke ked af det, men jeg blev da trist. For det er en mavepuster, hvor man endnu engang bliver mindet om, at man ikke spiller. Det var hårdt – eller det er hårdt.

- Jeg skal selvfølgelig se kampen i fjernsynet, men det bliver nok også en hård omgang. Men det er også en del af processen for mig. Og så håber jeg selvfølgelig, at det kommer til at gå dem helt vildt godt. Det er jeg sikker på, at det gør. Og jeg følger med, selvom jeg ikke kan være med.

Få opdateringer fra os

Bliv opdateret på det seneste omkring Spillerforeningens aktiviteter og det danske fodbold miljø. Få nyheder og annonceringer af events direkte i din indbakke.