29. 06. 2018

Team Spillerforeningen-træner får topjob i Brøndby IF

Team Spillerforeningen-træneren Klavs Rasmussen er blevet ansat som Head of Coaching i Brøndby IF. Klavs Rasmussen fortsætter dog som træner i Team Spillerforeningen.

Det er ikke kun Team Spillerforeningens fodboldspillere, der finder ny arbejdsgivere. Det gør trænerne også. Først blev Mark Strudal hentet af Lyngby Boldklub, og i dag kunne Brøndby IF så offentliggøre, at de har sikret sig Klavs Rasmussen i rollen som Head of Coaching i forbindelse med Brøndby Masterclass.

Læs også: Strudal om Team Spillerforeningen: Vidner om professionalisme

Den mangeårige træner for Team Spillerforeningen skal dermed sikre, ”at trænerne hele tiden er opdateret på udviklingen af spillestilen, og at de har de rette værktøjer”, som det lyder i en nyhed fra Brøndby IF.

- Det er endnu et stort job i fodboldverdenen, som en af vores trænere i Team Spillerforeningen har fået, og vi kan kun ønske Klavs stort tillykke. Han har i mange år været en del af Team Spillerforeningens sommertræning og bidraget med sin meget store fodboldviden og ydet en kæmpe indsats for at hjælpe Team Spillerforeningens spillere godt videre til nye klubber, siger projektleder Kresten Blæsild.

Klavs Rasmussen fortsætter på trods af ansættelsen som træner i denne sæson af Team Spillerforeningen.

Vil du holde formen ved lige sammen med kollegaerne i Team Spillerforeningen?

Tilmeld dig Spillerforeningen x ProTreatment her

Tilbage

SENESTE NYT

07.12.2021

Brøndby Stadion scorer igen højest karakter ved vinterpausen

LÆS MERE
30.11.2021

Papirbjerg og tre brud kræver sin mand

LÆS MERE
25.11.2021

60: Mikkel Rygaards vej ud af polsk kaos

LÆS MERE
24.11.2021

Angribere og forsvarsspiller kæmper om titlen som Årets Kvindelige Fodboldspiller

LÆS MERE
23.11.2021

Kjær, Mæhle eller Højbjerg: Hvem har været årets bedste?

LÆS MERE
05.11.2021

Vest var bedst – igen

LÆS MERE