22. 06. 2018

Klavs Rasmussen ny cheftræner for Team Spillerforeningen

Mark Strudal blev i går præsenteret som cheftræner i Lyngby Boldklub. Det betyder, at Klavs Rasmussen er ny mand i spidsen for Team Spillerforeningen.

Torsdag offentliggjorde Lyngby Boldklub, at Mark Strudal skal være cheftræner i klubben de kommende to år, hvilket betyder, at Strudal stopper som træner for Team Spillerforeningen.

- Vi er selvfølgelig ærgerlige over, at Mark ikke kan være en del af trænerteamet i Team Spillerforeningen i år, men vi ønsker ham alt det bedste. Han har ydet en fantastisk indsats for Team Spillerforeningen og for Spillerforeningen i andre sammenhænge.

- Vi kan kun ønske Lyngby Boldklub tillykke med at få tilknyttet Mark. De får en yderst kompetent træner og en stor personlighed med fremragende menneskelige kvaliteter i spidsen for deres hold, siger projektleder for Team Spillerforeningen, Kresten Blæsild.

I stedet for Strudal bliver Klavs Rasmussen, der tidligere blandt andet har været træner i OB og senest cheftræner i ghanesiske West African Football Academy SC, cheftræner for Team Spillerforeningen.

- Klavs var i forvejen en del af trænerteamet og har været en del af Team Spillerforeningens stab i mange år, så der er helt naturligt, at han kommer i spidsen for holdet. Han ved, hvad der skal til for at holde spillerne i god form over sommeren og gøre alle fit til næste sæson, siger Kresten Blæsild.

Trænerteamet består dermed af:

  • Klavs Rasmussen
  • Casper Andersen
  • Jamil Fearrington
  • Jimmi Klitland
  • Emeka Andersen 

Læs mere om Team Spillerforeningens fodboldtræning, der begynder på mandag i Valby og løber tre uger frem, her.

Tilmeld dig Spillerforeningen x ProTreatment her

Tilbage

SENESTE NYT

30.11.2021

Papirbjerg og tre brud kræver sin mand

LÆS MERE
25.11.2021

60: Mikkel Rygaards vej ud af polsk kaos

LÆS MERE
24.11.2021

Angribere og forsvarsspiller kæmper om titlen som Årets Kvindelige Fodboldspiller

LÆS MERE
23.11.2021

Kjær, Mæhle eller Højbjerg: Hvem har været årets bedste?

LÆS MERE
05.11.2021

Vest var bedst – igen

LÆS MERE
27.10.2021

Spillerforeningen og DBU går sammen om spillernes hæderspriser

LÆS MERE