21. 09. 2016

Stort tillykke til landsholdsspillerne

Efter en flot 2-0 sejr over Sverige i Viborg i går aftes sikrede det kvindelandsholdet sig adgangsbilletten til EM i Holland i 2017.

I Spillerforeningen er man stolte over landsholdets flotte præstation og ser store muligheder for det danske hold ved slutrunden i Holland til næste år.

- Det har været fantastisk at følge spillerne både ved landsholdssamlingerne og til kampene på stadion. De har i den grad leveret god fodbold og samtidig formået at få det flotte spil omsat til resultater, der har sikret dem en plads ved slutrunden, siger Kresten Blæsild, landsholdsansvarlig for kvindelandsholdet i Spillerforeningen.

Thomas Lindrup, der har det overordnede ansvar for landsholdene i Spillerforeningen, ser ligeledes store perspektiver i landsholdet og et spændende EM forude med gode danske muligheder:

- Vi har at gøre med en meget ambitiøs og talentfuld gruppe spillere på landsholdet. De har bestemt det, der skal til, for at gøre det rigtig godt ved det kommende EM. Sidste gang nåede de jo semifinalen, og det er jeg overbevist om, at ambitionen som minimum er igen, siger han og fortsætter:

- Der er så mange forskellige typer på det her hold, der supplerer hinanden fantastisk. Og så har de det tilfælles, at de vil vinde. Det kan jo lyde lidt dumt, men det er vigtigt, at man tør spille sit spil og tror på egne evner - også i det store kampe. Det gør de i den grad, og det er en af grundene til, at de nu står med EM-billetten. Vi sender et kæmpe tillykke til spillerne herfra, og så glæder vi os ellers bare til at følge dem i Holland, slutter Thomas Lindrup.

Tilbage

SENESTE NYT

30.11.2021

Papirbjerg og tre brud kræver sin mand

LÆS MERE
25.11.2021

60: Mikkel Rygaards vej ud af polsk kaos

LÆS MERE
24.11.2021

Angribere og forsvarsspiller kæmper om titlen som Årets Kvindelige Fodboldspiller

LÆS MERE
23.11.2021

Kjær, Mæhle eller Højbjerg: Hvem har været årets bedste?

LÆS MERE
05.11.2021

Vest var bedst – igen

LÆS MERE
27.10.2021

Spillerforeningen og DBU går sammen om spillernes hæderspriser

LÆS MERE