14. 01. 2016

Nye træningstider: Indled året med professionel træning med ProTreatment og Spillerforeningen

ProTreatment og Spillerforeningen tilbyder vintertræning under professionelle forhold. Dermed får du som spiller mulighed for at holde formen ved lige i forbindelse med vinterpausen.

NB: ÆNDRING AF TRÆNINGSTID OG STED:

På grund af logistiske årsager er træningen i Slangerup 14/1 16.30 - 18.30 flyttet til Dragør 14/1 17.30 - 19.30.  Ugens to træningspas i Århus gennemføres som planlagt.

Spillerforeningen inviterer i samarbejde med ProTreatment til vintertræning. Vintertræning er et tilbud til dig, der har et ønske om at holde formen ved lige sammen med dine kollegaer under professionelle forhold. Det er gratis for medlemmer af Spillerforeningen.

ProTreatment og Spillerforeningens fælles initiativ havde første samling den 14. december 2015. Siden har der i alt været afholdt fire succesfulde samlinger. Det vækker naturligvis glæde hos Kresten Blæsild, der allerede før første samling udtrykte sin begejstring i forbindelse med samarbejdet mellem ProTreatment og Spillerforeningen.

- Vi er glade for, at vi i samarbejde med ProTreatment nu også kan tilbyde vores medlemmer et tilbud om træning om vinteren. Træningen vil efter behov være løbetræning, knæhold, styrkehold og forebyggende træning, som alt varetages af Protreatments kompetente folk, som Spillerforeningens Kresten Blæsild tidligere har udtalt.

Tid og sted (alle dage 16.30 - 18.30)

4/1: Dragør
5/1: Aarhus
7/1: Slangerup
8/1: Aarhus
11/1: Dragør
12/1: Aarhus
14/1: Dragør (NB: ændret fra Slangerup til Dragør kl.17.30-19.30)
15/1 Aarhus

Tilmelding
Har du spørgsmål, eller ønsker du at tilmelde dig Spillerforeningens tilbud om professionel vintertræning, kan du tage kontakt til Kresten Blæsild på 22 32 18 55 eller kresten.blaesild@spillerforeningen.dk

Adresser
ProTreatment Aarhus, Augustenborggade 2, kld. , 8000 Aarhus C
ProTreatment Dragør, A. P. Møllers allé 9a, 2791 Dragør
ProTreatment Slangerup, Kongensgade 25a, 3550 Slangerup

Tilbage

SENESTE NYT

25.11.2021

60: Mikkel Rygaards vej ud af polsk kaos

LÆS MERE
24.11.2021

Angribere og forsvarsspiller kæmper om titlen som Årets Kvindelige Fodboldspiller

LÆS MERE
23.11.2021

Kjær, Mæhle eller Højbjerg: Hvem har været årets bedste?

LÆS MERE
05.11.2021

Vest var bedst – igen

LÆS MERE
27.10.2021

Spillerforeningen og DBU går sammen om spillernes hæderspriser

LÆS MERE
21.10.2021

59: Emil Scheel jagter vejen gennem endnu et nåleøje

LÆS MERE