31. 03. 2014

Sviatchenkos surrealistiske sæson

22-årig forsvarsspiller vil i top 15 blandt verdens forsvarsspillere. Men først vil han vinde guld med FC Midtjylland, og så krydser han fingre for, at der snart bliver ro i det land, hvor hans navn hører hjemme.

Denne artikel er fra Indersiden 14-1. Læs den som pdf her.
 
AF DAN HIRSCH SØRENSEN
 
På flere fronter er der rigeligt at se til lige nu for 22-årige Erik Sviatchenko. På østfronten hersker der kaos og uro. I det land, hvor Sviatchenko har sine rødder. På vestfronten drømmer forsvarsspilleren om fodboldguld til FC Midtjylland. Det er to forskellige verdener. Som nat og dag. Hans aktuelle sindstilstand bærer også præg af sol og skygge. Helt oppe i skyerne oven på en knusende sejr i Parken. Men lidt nede i kælderen på grund af eftervirkningerne fra den kamp. En ankelskade har sat ham midlertidig ud af spillet. Og det på et tidspunkt, hvor han ikke kan vente med at spille næste kamp.
 
- Det tegner til at blive et spændende forår. Efter sejren over FCK (5-1 den 2. marts, red.) er vi nødt til at åbne lidt op for posen og sige, at det kan blive til guld. Vi skal gå efter guldet nu, hvor vi ligger i den position, som vi gør. Alt andet vil lyde hult og forkert. Det er ikke sikkert, at det lykkes for os at hente guldet hjem, men det vil være tosset ikke at gå efter det. Måske får FC Midtjylland i de næste mange år aldrig en større mulighed. Jeg håber, at jeg bare kan nøjes med et par kampe uden for, for jeg vil rigtig gerne være med til at sætte mit aftryk på det her forår, understreger Erik Sviatchenko.
 
Noget, der også sætter sig hos ham, er krisen i Ukraine. Erik Sviatchenkos andet hjemland.
 
- Der er så mange ting at forholde sig til omkring Ukraine lige nu. Naturligvis er det det altoverskyggende samtaleemne i vores familie lige nu. Begge mine forældre kommer fra Ukraine, og de ting, der sker, gør også ondt på min mormor. Hun er 75 år og tog væk for 10 år siden, men Ukraine er stadig hendes land. Min storebror er i gang med østeuropæiske studier, så Ukraine er af helt naturlige årsager øverst på dagsordenen i vores familie. Både mine forældre og min mormor føler sig magtesløse. De er vidner til et land i forfald, og det gør ondt på dem. Jeg står lidt mere på sidelinjen og har en stribe spørgsmål til dem, fortæller Erik Sviatchenko.
 
Han er født og opvokset i Danmark. Og han indrømmer, at det som dansker kan være svært at forstå og gennemskue, hvad der foregår i Ukraine. Et land, der for blot 23 år siden blev uafhængigt af Sovjetunionen.
 
- Det er et meget ungt system, og dybest set er det en uduelig regering, der har ansvaret for det hele. Styreformen er nærmest kleptokrati frem for demokrati, som vi kender det herhjemme. I Danmark ved vi, hvad vores ministre tjener, fordi vi har et transparent demokrati. I Ukraine har lederne yachter, store sommerhuse i Sydfrankrig og har tilegnet sig folkets rigdomme. Det er en styreform, der er så fjern fra vores i Danmark. Korruption er fremherskende og skaber store uligheder.
 
Drømmer om meget mere
Erik Sviatchenko er godt i gang med at markere sig som én af Superligaens bedste og mest eftertragtede forsvarsspillere. I januars transfervindue blev han sat i forbindelse med både Brøndby og FC København. Og i sommeren 2012 var der et konkret bud i omegnen af 20 millioner kroner fra en ukrainsk klub på den midtjyske forsvarsspiller.
 
- Det er smigrende, når der er interesse. Det betyder, at der også er andre, der holder øje med mig. Og jeg tror, det er min tur til at komme af sted til sommer. Men først vil jeg altså gerne vinde mesterskabet med FC Midtjylland, fortæller Erik Sviatchenko.
 
Som alle andre fodboldspillere er hans drøm også at komme til udlandet. Men drømmen stopper ikke der. En drøm fører en anden med sig. Kald det bare ærgerrighed.
 
- Jeg er ikke tilfreds, hvis det skulle lykkes mig at komme til udlandet til sommer. Der er mange eksempler på spillere, der er kommet til udlandet, og så er deres udvikling stagneret. Jeg beskylder dem ikke for ikke at arbejde hårdt nok, men det er da underligt, at mange danskere lige som går i stå eller ryger på bænken, når de er kommet til udlandet. Og det virker som om, at mange ikke forstår, at de ryger på bænken når nu, at de er blevet købt for en hulens masse penge. Men som fodboldspiller kan man aldrig tillade sig at slappe af eller ikke være der hele tiden. Når man først er nået op på et vist niveau, handler det om at blive der og gerne lægge lidt på. Sådan havde jeg det, da jeg fik min akademikontrakt, og sådan havde jeg det også, da jeg fik min fuldtidskontrakt. Og hvis jeg kommer til udlandet, skal jeg tage yderligere skridt. Jeg vil gerne blive en af top 15-bedste forsvarsspillere i verden. Det er det, jeg vil. Helt op i den ypperste top. Det både håber og tror jeg på, at jeg kan. Jeg er på vej. Hver eneste dag står jeg op og kæmper for det mål. Det, der tænder mig, er at blive en af de allerbedste. Jeg ved godt, at det ikke kommer til at gå glat hele vejen. Der kommer modgang, men så handler det om at kæmpe. Winston Reid spillede eksempelvis ikke det første halve år i West Ham, men nu er han fast mand og tæt på anførerbindet. Bl.a. fordi at han undgik at blive frustreret, men i stedet kæmpede videre hver eneste dag, siger Erik Sviatchenko.
 
Først og fremmest forsvarsspiller
Siden Erik Sviatchenko tog de første skridt på FC Midtjyllands akademi har han lært en del om livet som professionel fodboldspiller. Og han har måttet indse, at de værdier, han står for uden for fodboldbanen, ikke altid virker inde på banen.
 
- Jeg er opdraget til at være et venligt og kærligt menneske over for alle. Men i fodboldens verden er det bare ikke altid så hensigtsmæssigt at være den type. Hvis jeg skal nå til tops, skal jeg til tider påtage mig en anden rolle. Og jeg skal acceptere, at det er okay at være meget kontant på banen. Uden for vil jeg altid være sympatisk. Det er fordi, fodbold kræver en helt anden hårdhed, hvis man skal kunne begå sig. Men jeg holder mig hele tiden for øje, at det sker i holdets tjeneste, hvis jeg sviner én til. Jeg kan huske en episode fra træning for et par år siden, hvor det pludselig gik op for mig, hvad det er, der kræves, hvis man vil være en leder på en fodboldbane. En af mine holdkammerater mistede gang på gang bolden i et småspil. Indtil da havde jeg altid holdt min mund. Men pludselig tog jeg fat i ham og sagde til ham, at nu skulle han altså gå over og presse. Jeg plejede at holde min mund og udførte bare selv presset. Men det føltes godt pludselig at markere sig, for det nytter ikke noget, at han mister bolden uden selv at gøre noget ved det og forvente, at andre gør arbejdet for ham. Efter træningen tog jeg fat i ham og forklarede, hvorfor jeg havde reageret, som jeg havde. Det handler om at sige sin mening i holdets tjeneste, og hvis man gør det, mister man heller aldrig respekten hos de andre, fortæller Erik Sviatchenko.
 
Siden oktober 2012 har han arbejdet med mentaltræner René Petersen, og den sparring, som han får der, er guld værd for ham. Den gør den unge forsvarsspiller bevidst om de mekanismer, der virker og ikke virker i fodboldens verden. Eksempelvis ved Erik Sviatchenko også i dag, at han er forsvarsspiller med stort F. Han har fundet frem til sin profil.
 
- Før syntes jeg, at jeg skulle lave alt muligt lækkert også. At det ikke var nok bare at være forsvarsspiller. Men nu er jeg først og fremmest forsvarsspiller. Frem for ham der laver det lækre. Men jeg ved, at jeg også kan lave de lækre og uventede ting, hvis jeg har basen som forsvarsspiller på plads. Jeg skal ikke shoppe rundt og ville kunne det hele. Jeg skal være vedholdende i de ting, som en forsvarsspiller skal kunne. Derefter kommer det andet måske helt af sig selv i spontane situationer.
 
Og spørger man så til sidst Erik Sviatchenko om hans muligheder for at komme på det danske landshold, så er svaret for den selvbevidste Sviatchenko, der netop nu har gang i en surrealistisk sæson, ikke uventet dette:
 
- Jeg fokuserer ikke på, hvem jeg skal konkurrere med på det danske landshold. Selvfølgelig gør typer som Daniel Agger og Simon Kjær det rigtig godt, men jeg ved, at jeg har nogle kvaliteter, der ikke kan holdes nede. Så på et tidspunkt bliver jeg uundgåelig for det danske landshold.
 
Foto (C) Kjærbye / Fodboldbilleder.dkDenne artikel er fra Indersiden 14-1. Læs den som pdf her.
 
AF DAN HIRSCH SØRENSEN
 
På flere fronter er der rigeligt at se til lige nu for 22-årige Erik Sviatchenko. På østfronten hersker der kaos og uro. I det land, hvor Sviatchenko har sine rødder. På vestfronten drømmer forsvarsspilleren om fodboldguld til FC Midtjylland. Det er to forskellige verdener. Som nat og dag. Hans aktuelle sindstilstand bærer også præg af sol og skygge. Helt oppe i skyerne oven på en knusende sejr i Parken. Men lidt nede i kælderen på grund af eftervirkningerne fra den kamp. En ankelskade har sat ham midlertidig ud af spillet. Og det på et tidspunkt, hvor han ikke kan vente med at spille næste kamp.
 
- Det tegner til at blive et spændende forår. Efter sejren over FCK (5-1 den 2. marts, red.) er vi nødt til at åbne lidt op for posen og sige, at det kan blive til guld. Vi skal gå efter guldet nu, hvor vi ligger i den position, som vi gør. Alt andet vil lyde hult og forkert. Det er ikke sikkert, at det lykkes for os at hente guldet hjem, men det vil være tosset ikke at gå efter det. Måske får FC Midtjylland i de næste mange år aldrig en større mulighed. Jeg håber, at jeg bare kan nøjes med et par kampe uden for, for jeg vil rigtig gerne være med til at sætte mit aftryk på det her forår, understreger Erik Sviatchenko.
 
Noget, der også sætter sig hos ham, er krisen i Ukraine. Erik Sviatchenkos andet hjemland.
 
- Der er så mange ting at forholde sig til omkring Ukraine lige nu. Naturligvis er det det altoverskyggende samtaleemne i vores familie lige nu. Begge mine forældre kommer fra Ukraine, og de ting, der sker, gør også ondt på min mormor. Hun er 75 år og tog væk for 10 år siden, men Ukraine er stadig hendes land. Min storebror er i gang med østeuropæiske studier, så Ukraine er af helt naturlige årsager øverst på dagsordenen i vores familie. Både mine forældre og min mormor føler sig magtesløse. De er vidner til et land i forfald, og det gør ondt på dem. Jeg står lidt mere på sidelinjen og har en stribe spørgsmål til dem, fortæller Erik Sviatchenko.
 
Han er født og opvokset i Danmark. Og han indrømmer, at det som dansker kan være svært at forstå og gennemskue, hvad der foregår i Ukraine. Et land, der for blot 23 år siden blev uafhængigt af Sovjetunionen.
 
- Det er et meget ungt system, og dybest set er det en uduelig regering, der har ansvaret for det hele. Styreformen er nærmest kleptokrati frem for demokrati, som vi kender det herhjemme. I Danmark ved vi, hvad vores ministre tjener, fordi vi har et transparent demokrati. I Ukraine har lederne yachter, store sommerhuse i Sydfrankrig og har tilegnet sig folkets rigdomme. Det er en styreform, der er så fjern fra vores i Danmark. Korruption er fremherskende og skaber store uligheder.
 
Drømmer om meget mere
Erik Sviatchenko er godt i gang med at markere sig som én af Superligaens bedste og mest eftertragtede forsvarsspillere. I januars transfervindue blev han sat i forbindelse med både Brøndby og FC København. Og i sommeren 2012 var der et konkret bud i omegnen af 20 millioner kroner fra en ukrainsk klub på den midtjyske forsvarsspiller.
 
- Det er smigrende, når der er interesse. Det betyder, at der også er andre, der holder øje med mig. Og jeg tror, det er min tur til at komme af sted til sommer. Men først vil jeg altså gerne vinde mesterskabet med FC Midtjylland, fortæller Erik Sviatchenko.
 
Som alle andre fodboldspillere er hans drøm også at komme til udlandet. Men drømmen stopper ikke der. En drøm fører en anden med sig. Kald det bare ærgerrighed.
 
- Jeg er ikke tilfreds, hvis det skulle lykkes mig at komme til udlandet til sommer. Der er mange eksempler på spillere, der er kommet til udlandet, og så er deres udvikling stagneret. Jeg beskylder dem ikke for ikke at arbejde hårdt nok, men det er da underligt, at mange danskere lige som går i stå eller ryger på bænken, når de er kommet til udlandet. Og det virker som om, at mange ikke forstår, at de ryger på bænken når nu, at de er blevet købt for en hulens masse penge. Men som fodboldspiller kan man aldrig tillade sig at slappe af eller ikke være der hele tiden. Når man først er nået op på et vist niveau, handler det om at blive der og gerne lægge lidt på. Sådan havde jeg det, da jeg fik min akademikontrakt, og sådan havde jeg det også, da jeg fik min fuldtidskontrakt. Og hvis jeg kommer til udlandet, skal jeg tage yderligere skridt. Jeg vil gerne blive en af top 15-bedste forsvarsspillere i verden. Det er det, jeg vil. Helt op i den ypperste top. Det både håber og tror jeg på, at jeg kan. Jeg er på vej. Hver eneste dag står jeg op og kæmper for det mål. Det, der tænder mig, er at blive en af de allerbedste. Jeg ved godt, at det ikke kommer til at gå glat hele vejen. Der kommer modgang, men så handler det om at kæmpe. Winston Reid spillede eksempelvis ikke det første halve år i West Ham, men nu er han fast mand og tæt på anførerbindet. Bl.a. fordi at han undgik at blive frustreret, men i stedet kæmpede videre hver eneste dag, siger Erik Sviatchenko.
 
Først og fremmest forsvarsspiller
Siden Erik Sviatchenko tog de første skridt på FC Midtjyllands akademi har han lært en del om livet som professionel fodboldspiller. Og han har måttet indse, at de værdier, han står for uden for fodboldbanen, ikke altid virker inde på banen.
 
- Jeg er opdraget til at være et venligt og kærligt menneske over for alle. Men i fodboldens verden er det bare ikke altid så hensigtsmæssigt at være den type. Hvis jeg skal nå til tops, skal jeg til tider påtage mig en anden rolle. Og jeg skal acceptere, at det er okay at være meget kontant på banen. Uden for vil jeg altid være sympatisk. Det er fordi, fodbold kræver en helt anden hårdhed, hvis man skal kunne begå sig. Men jeg holder mig hele tiden for øje, at det sker i holdets tjeneste, hvis jeg sviner én til. Jeg kan huske en episode fra træning for et par år siden, hvor det pludselig gik op for mig, hvad det er, der kræves, hvis man vil være en leder på en fodboldbane. En af mine holdkammerater mistede gang på gang bolden i et småspil. Indtil da havde jeg altid holdt min mund. Men pludselig tog jeg fat i ham og sagde til ham, at nu skulle han altså gå over og presse. Jeg plejede at holde min mund og udførte bare selv presset. Men det føltes godt pludselig at markere sig, for det nytter ikke noget, at han mister bolden uden selv at gøre noget ved det og forvente, at andre gør arbejdet for ham. Efter træningen tog jeg fat i ham og forklarede, hvorfor jeg havde reageret, som jeg havde. Det handler om at sige sin mening i holdets tjeneste, og hvis man gør det, mister man heller aldrig respekten hos de andre, fortæller Erik Sviatchenko.
 
Siden oktober 2012 har han arbejdet med mentaltræner René Petersen, og den sparring, som han får der, er guld værd for ham. Den gør den unge forsvarsspiller bevidst om de mekanismer, der virker og ikke virker i fodboldens verden. Eksempelvis ved Erik Sviatchenko også i dag, at han er forsvarsspiller med stort F. Han har fundet frem til sin profil.
 
- Før syntes jeg, at jeg skulle lave alt muligt lækkert også. At det ikke var nok bare at være forsvarsspiller. Men nu er jeg først og fremmest forsvarsspiller. Frem for ham der laver det lækre. Men jeg ved, at jeg også kan lave de lækre og uventede ting, hvis jeg har basen som forsvarsspiller på plads. Jeg skal ikke shoppe rundt og ville kunne det hele. Jeg skal være vedholdende i de ting, som en forsvarsspiller skal kunne. Derefter kommer det andet måske helt af sig selv i spontane situationer.
 
Og spørger man så til sidst Erik Sviatchenko om hans muligheder for at komme på det danske landshold, så er svaret for den selvbevidste Sviatchenko, der netop nu har gang i en surrealistisk sæson, ikke uventet dette:
 
- Jeg fokuserer ikke på, hvem jeg skal konkurrere med på det danske landshold. Selvfølgelig gør typer som Daniel Agger og Simon Kjær det rigtig godt, men jeg ved, at jeg har nogle kvaliteter, der ikke kan holdes nede. Så på et tidspunkt bliver jeg uundgåelig for det danske landshold.
 
Foto (C) Kjærbye / Fodboldbilleder.dk

Tilbage