06. 02. 2009

Seksuel diskrimination i fodbold på dagsordenen i Barcelona

Barcelona er i denne weekend vært for et møde for homoseksuelle fodboldfans med det formål at diskutere problemerne omkring diskrimination af homoseksuelle fodboldfans. Spillerforeningens kampagne Giv Racismen Det Røde Kort hilser initiativet velkomment.

Det er organisationerne The European Gay & Lesbian Sport Federation (EGLSF) og Football Against Racism in Europe (FARE), der står bag initiativet. Kampen om at komme diskrimination til livs i sportsverdenen har længe været koncentreret omkring racisme. Vigtigheden af denne kamp må ikke undermineres, men man må ikke glemme andre former for diskrimination som f.eks. homofobi og sexisme.
 
I den forbindelse fortæller Tanja Walther-Ahrens fra EGLSF: ”For at udnytte fodboldens fulde potentiale må alle former for diskrimination bringes af vejen. Derfor er det vigtigt, at vi får diskrimination baseret på seksualitet på dagsordenen, ligesom racisme har været det i årevis. Diskrimination sker først og fremmest ved at ignorere at homoseksualitet eksisterer. I alverdens sportsgrene vælger klubber og foreninger med et par få undtagelser at ignorere homofobi og diskrimination af bøsser og lesbiske på den baggrund, at det antages, at homoseksuelle ikke eksisterer i sporten.

Projektleder på kampagnen Giv Racismen Det Røde Kort, Simon Christensen, siger om mødet i Barcelona: ”Et hav af minoriteter diskrimineres desværre i dag på tværs af landegrænser og på trods af, at vi har fokus på at komme racismen til livs herhjemme, bakker vi 100 % op om alle initiativer, der kæmper imod diskrimination i bred forstand.

Fra arrangørernes side håber man, at mødet i Barcelona vil frembringe forslag til, hvordan man tackler seksuelt diskriminerende adfærd til inspiration i hele Europa samt i de store turneringer som VM og EM. Målet er, at spillere, fans og andre involverede personer fremover skal slippe for diskriminerende oplevelser baseret på deres seksuelle orientering. Mødet sluttes af på søndag, når FC Barcelona hjemme tager imod Sporting Gijon. Her vil fanklubben Penya Blaugrana de Gais i Lesbianes før kampen holde en ceremoni, hvor deres banner vil præge Nou Camp.
 
Læs mere om initiativet her.

Tilbage